Ársrit Verkfræðingafjelags Íslands - 01.01.1914, Blaðsíða 24

Ársrit Verkfræðingafjelags Íslands - 01.01.1914, Blaðsíða 24
24 grafvæsenets tekniske afdeling i Danmark. — Efter hans raad blev der gjort henvendelse til den norske telegrafstyrelse angaaende arbeidskraft til anlæggets udförelse; baade fordi man mente, at norske arbeidere var bedre skikkede til arbeide oppe paa Island end danske, og desuden kunde Danmark paa det tids- punkt ikke afse ret mange övede folk. Den norske telegrafstyrelse udpegede derefter mig blandt de mange, der i Norge kunne være tale om som leder, og jeg reiste herop i Mai 1905 for at befare linien og bli lidt kjendt men forholdene. Som bekjendt var det en hel del politikere her- oppe, som ikke vilde godkjende den kontrakt, minister Hafstein havde faaet istand med St. N. T. og forsögte at omstyrte den. Ministerens modstandere vilde have traadlös. Representanter fra Marconi og Telefunken var tilstede og kom med en masse tilbud — meget varierenrte. — Resultatet blev imidlertid, at kontrakten med St. N. T. hlev godkjendt og ligesaa den af Krarup og mig udarbeidede plan over landlinierne. De nödvendige penge til landlinien blev bevilget, ca 186000 kr. Paa samme althing blev ogsaa vedtaget »lov om telegrafer og telefoner m. v.« gaaende ud paa at sikre og beskytte landets linier, bestemmelser om konces- sioner m. m. Linien blev bestemt at udföres dobbeltraadet af 3 m/m broncetraad, med en anordning saaledes, at der paa disse to traade samtidig kunne telegraferes og tele- foneres. Vi mente at kunne spare ophængning af en særskilt telegraftraad endel aar fremover. En saadan linie med mellem 20 og 30 stationer kalkulerede jeg til 490000 kroner. Forskjellige forhold gjorde, at der blev en overskridelse paa noget under 50000 kr. eller omtrent 10 °/o. Ifölge kontrakten med St. N. T. skulde landlinien Seydisfjord — Reykjavik være færdig senest 1. Okto- ber 1909 — »medmindre der indtræder uovervinde- lige hindringer«. — Den opmaalte længde fra Reykja- vik til Seydisfjord var 620 km og paa flere stræk- ninger temmelig vanskelige transportforhold. Stolperne ca 14000 blev indkjöbt sommeren 1905 dels i Dan- mark, dampkreosotimpregnerede furustolper, dels fra Norge, kob'bervitriolimpregnerede granstolper. Der blev begaaejþ en undskyldelig feil ved kjöb af disse stolper deri, at de toges for korte, 18 og 20 fods. Til senere bygninger er benyttet 22 og 24 fods og længere. Kortere end 22 bör Stolperne ikke være, selv om der kun tages hensyn til vedligeholdet (afkap- ninger). Stolperne blev fragtet op af Det Forenede Dampskibsselskab i efteraaret 1905 og transporten bort- lecideret. Rjörn Rjarnarson fra Gröf, som fulgte mig paa min sidste tur fra Reykjavik til Seydisfjord, hvor- fra jeg i September reiste til Norge, var til stor hjælp ved bortlecideringen af stolpetransporten. Det er morsomt at næyne — især efter de skræm- mebilleder, som sagens modstandere kom med paa althinget — at kalkylen paa denne transport 47,250 kr. blev overskredet med kun 125 kr. Mindretallet havde kalkuleret stolpetransporten til 141,750 kr. Efter min tilbagekomst til Norge gik vi saa igang med forberedelserne. Vinteren 1906 bestemte groserer Tulinius sig til i forening med Sudur-Mulasyssel at lægge en Iinie til Eskefjord og jeg fik anmodning om at ordne ogsaa hermed. Efter mit íorslag blev hele hovedlinien delt i 4 sektioner med hver sin chef, disse havde saa 3 íi 4 arbeidsafdelinger hver med sin for- mand. 1 sektion Reykjavik — Staður med 3 arbeidsafd. 2 — Staður — Urðir — 4 — 3 — Urðir — Grimsstaðir — 3 — 4 — Grímsstaðir — Seyðisfj. — 3 — Hver afdeling havde 50—60 km. at bygge. Alle redskaber blev forarbeidet i Norge. Telte kjöbte vi hos krigsvæsenet i Danmark. Alle apparater for telefou og telegraf i Norge. Paa grund af modstan- den mod telegrafen heroppe paa den tid, fik vi saa- godtsom ingen indenlandsk arbeidskraft, saa alle arbej- dere maatte indföres fra Norge. I Mai 1906 reiste vi saa herop. Sektion 1 reiste först til Reykjavik, alle vi andre, 300 mand, 17de Mai fra Aalesund paa gamle »Egil«, som var leiet til turen til östlandet og nord- landet, den satte afdelingerne iland i Seydisfjord, Vopnafjord, Husavik, Akureyri og Saudarkrok. Fore- tagendet var udsat for flere uheld. Vaaret 1906 kom sent paa Island, og havisen hindrede sektion 2 fra at komme til arbeidspladsene. I begyndelsen af Juni var endnu fuld vinter paa heiderne paa öst- landet; fodermangel alle steder, saa de, som skulle ind i landet, Reykjahlid og Grimstadir og flere steder, ikke kunde faa hester til transport. Det saa ret daarligt ud til at begynde med. Men omkring midten af Juni var alligevel arbeidet igang overalt. Udi Juni kom jeg lil Reykjavik, — reiste overland fra Sauðarkrok. Man var en hel del nervós i Mini- steriet over tilstanden og det slemme veir — sektion 1 havde det heller ikke gaaet særlig godt for. — Vi begik da den tilgivelige feil og rekvirere flere arbeids- folk, 40 mand saavidt erindres, 20 fra Köbenhavn og 20 fra Christiania— de skulle fordeles omkring landet. Disse 40 var uduelige arbeidere og gjorde liden nytte — samlet sammen fra Gaden i de to byer — nogen stykker lavede enddog en streike oppe paa Dimmafjall! De blev snarest sent hjem igjen alle- sammen. I Juli blev veiret godt og arbeidef avancerede efter beregning. Vi var uheldige med broncetraaden; for det förste blev den dyr, kr. 1,70 pr. kg istedenfor be- regnetkr. 1,50, overskridelse ca 20,000 kroner; desuden

x

Ársrit Verkfræðingafjelags Íslands

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Ársrit Verkfræðingafjelags Íslands
https://timarit.is/publication/404

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.