Ársrit Verkfræðingafjelags Íslands - 01.01.1914, Blaðsíða 24

grafvæsenets tekniske afdeling i Danmark. — Efter
hans raad blev der gjort henvendelse til den norske
telegrafstyrelse angaaende arbeidskraft til anlæggets
udförelse; baade fordi man mente, at norske arbeidere
var bedre skikkede til arbeide oppe paa Island end
danske, og desuden kunde Danmark paa det tids-
punkt ikke afse ret mange övede folk. Den norske
telegrafstyrelse udpegede derefter mig blandl de mange,
der i Norge kunne være tale om som leder, og jeg
reiste herop i Mai 1905 for at befare linien og bli
lidt kjendt men forholdene.
Som bekjendt var det en hel del politikere her-
oppe, som ikke vilde godkjende den kontrakt, minister
Hafstein bavde faaet istand med St. N. T. og forsögte
at omstyrte den. Ministerens modstandere vilde have
traadlös. Representanter fra Marconi og Telefunken
var tilstede og koin med en masse tilbud — meget
varierende. — Resultatet blev imidlertid, at kontrakten
med St. N. T. hlev godkjendt og ligesaa den af
Krarup og mig udarbeidede plan over landlinierne. De
nödvendige penge til Iandlinien blev bevilget, ca 186000
kr. Paa samme althing blev ogsaa vedtaget »lov om
telegrafer og telefoner m. v.« gaaende ud paa at sikre
og beskytte landets linier, bestemmelser om konces-
sioner m. m.
Linien blev bestemt at udföres dobbeltraadet af 3
m/m broncetraad, med en anordning saaledes, at der
paa disse to traade samtidig kunne telegraferes og tele-
foneres. Vi menle at kunne spare ophængning af en
særskilt telegraftraad endel aar fremover. En saadan
linie med mellem 20 og 30 stationer kalkulerede jeg
til 490000 kroner. Forskjellige forhold gjorde, at der
blev en overskridelse paa noget under 50000 kr. eller
omtrent 10°/o.
Ifölge kontrakten med St. N. T. skulde landlinien
Seydisfjord — Reykjavik være færdig senest 1. Okto-
ber 1909 — »medmindre der indtræder uovervinde-
lige hindringer«. — Den opmaalte længde fra Reykja-
vik til Seydisfjord var 620 km og paa flere stræk-
ninger temmelig vanskelige transportforhold. Stolperne
ca 14000 blev indkjöbt sommeren 1905 dels i Dan-
mark, dampkreosotimpregnerede furustolper, dels fra
Norge, kob’bervitriolimpregnerede granstolper. Der
blev begaaeb en undskyldelig feil ved kjöb af disse
stolper deri, at de toges for korte, 18 og 20 fods.
Til senere bygninger er benyttet 22 og 24 fods og
længere. Kortere end 22 bör Stolperne ikke være, selv
om der kun tages hensyn til vedligeholdet (afkap-
ninger). Stolperne blev fragtet op af Det Forenede
Dampskibsselskab i elteraaret 1905 og transporten bort-
lecideret. Rjörn Bjarnarson fra Gröf, som fulgte mig
paa min sidste tur fra Reykjavik til Seydisfjord, hvor-
fra jeg i September reiste til Norge, var til stor hjælp
ved bortlecideringen af stolpetransporten.
Det er morsomt at nævne — især efter de skræm-
mebilleder, som sagens modstandere kom med paa
althinget — at kalkylen paa denne transport 47,250
kr. blev overskredet med kun 125 kr. Mindretallet
havde kalkuleret stolpetransporten til 141,750 kr.
Efter min tilbagekomst til Norge gik vi saa igang
med forberedelserne. Vinteren 1906 bestemte groserer
Tulinius sig til i forening med Sudur-Mulasyssel at
lægge en Iinie til Eskefjord og jeg fik anmodning om
at ordne ogsaa hermed. Efter mit íorslag blev hele
hovedlinien delt i 4 sektioner med hver sin chef, disse
havde saa 3 á 4 arbeidsafdelinger hver med sin for-
mand.
1 seklion Reykjavik — Staður med 3 arbeidsafd.
2 — Staður — Urðir — 4 —
3 — Urðir — Grímsstaðir — 3 —
4 — Grímsstaðir — Seyðisfj. — 3 —
Hver afdeling havde 50—60 km. at bygge.
Alle redskaber blev forarbeidet i Norge. Telte
kjöbte vi hos krigsvæsenet i Danmark. Alle apparater
for telefon og telegraf i Norge. Paa grund af modstan-
den mod telegrafen heroppe paa den tid, fik vi saa-
godtsom ingen indenlandsk arbeidskraft, saa alle arbej-
dere maatte indföres fra Norge. I Mai 1906 reiste vi
saa herop. Sektion 1 reiste först lil Reykjavik, alle vi
andre, 300 mand, 17de Mai fra Aalesund paa gamle
»Egil«, som var leiet til turen til östlandet og nord-
landet, den satte afdelingerne iland i Seydisfjord,
Vopnafjord, Husavik, Akureyri og Saudarkrok. Fore-
tagendet var udsat for ílere uheld. Vaaret 1906
kom sent paa Island, og havisen hindrede sektion
2 fra at komme til arbeidspladsene. I begyndelsen
af Juni var endnu fuld vinter paa heiderne paa öst-
landet; fodermangel alle steder, saa de, som skulle
ind i landet, Reykjahlid og Grimstadir og ílere steder,
ikke kunde faa hester til transport. Det saa ret
daarligt ud til at begynde med. Men omkring
midten af Juni var alligevel arbeidet igang overalt.
Udi Juni kom jeg til Reykjavik, — reiste overland
fra Sauðarkrok. Man var en hel del nervös i Mini-
steriet over tilstanden og det slemme veir — sektion
1 liavde det heller ikke gaaet særlig godt for. — Vi
begik da den tilgivelige feil og rekvirere flere arbeids-
folk, 40 mand saavidt erindres, 20 fra Köbenhavn og
20 fra Christiania— de skulle fordeles oinkring landet.
Disse 40 var uduelige arbeidere og gjorde liden
nytte — samlet sammen fra Gaden i de to byer —
nogen stykker lavede enddog en streike oppe paa
Dimmafjall! De blev snarest sent hjem igjen alle-
sammen.
I Juli blev veiret godt og arbeidet avancerede efter
beregning. Vi var uheldige med broncetraaden; for
det förste blev den dyr, kr. 1,70 pr. kg istedenfor be-
regnet kr. 1,50, overskridelse ca 20,000 kroner; desuden