Ársrit Verkfræðingafjelags Íslands - 01.01.1914, Blaðsíða 15

15
ingsluften igennem en Karburator; denne bestaar af
en Beholder hvortil et Rör föres fra Benzintanken;
en Svömmer holder Benzinen i konstant Höjde i
Beholderen. Fra Bunden af Beholderen udgaar et
opadböjet Rör, som ender i en Spids og förer ind i
Motorens Luftsugerör; Spidsen staar en Smule höjere
end Benzinoverfladen i Beholderen for at Benzinen
ikke skal löbe ud, naar Motoren standses. Aabningen
i Spidsen kan forstörres eller formindskes ved Hjælp
af en Naaleventil; nedenfor detle Rör íindes i Molo-
rens Luftsugerör et Spjæld til at regulere Lufltilför-
slen, og over Röret íindes en Si af Metaltvist for
at Ildstödet ikke skal slaa ned og' antænde Benzi-
nen, hvis Indsugningsventilen er læk. Naar Motoren
er i Gang vil der under Indsugningen danne sig et
Vakuum i Luftsugeröret, og dette vil suge Benzinen
i en fin Straale ud af Spidsen og da Benzin er
meget flyglig vil det straks antage Dampform og
kunne bruges i Motoren. Den ber ovennævnte Kar-
burator lader sig ogsaa anvende i Petroleumsmoloren,
men da Petroleum er mindre llj'gtig end Benzin maa
den derfor efler at være bragt i Stövform i Ivarbu-
ratoren fordampes i en Forgasser; igennem denne
Forgasser leder man Spildegassen og dennes Varme
bruges da til at fordampe Petroleumen, hvorfor
disse Motorer da maa sæltes i Gang med Benzin ind-
til Forgasseren er blevet varm, hvorefler der skiftes
om til Petroleum. Almindeligt arbejder Petroleums,
Solarolie og Raaoliemotorer ens og her anvendes da
som Forgasser og tillige som Tændingsmiddel det
föromtalte Tændhoved. Petroleumen pumpes her af
en lille Pumpe i en fin Slraale ind imod Tændhove-
dets varme Vægge hvor den straks fordamper og
under Sammenlrykningsslaget blandes med Luft og
eksploderer. Öjeblikket for Indspröjtningen al Olien
er meget forskellig for de forskellige Molorer, og kan
variere fra at faa det i Udblæsningsslaget til at faa
det ret för Tændingen skal íinde Sted.
Alle disse her omtalte Motorer kaldes under et
fælles Navn, Ildslödsmotorer, fordi Forbrændingen
foregaar næsten momentanl medens i Dieselmotoren
Forbrændingen spænder over et Stykke af Slaget;
denne Motor kaldes derfor den egenllige Forbræn-
dingsmotor.
Dieselmotoren kan fremstilles i Störrelser paa op
til flere Tusinde Heslekræfter, er sædvanligvis af
Firetaktssystemet og anvender en billig Raa- eller
Tjæreolie. Molorens Virkemaade er fölgende:
I försle Slag indsuges Lufl af Atmosfærens Tryk
og Varmegrad, i andet Slag sammentrykkes Luften
til 30—40 Atmosfærens Tryk og opvarmes herved til
500°—4000°, der er over Brændstoflels Anlændelses-
punkt. Under förste Del af 3. Slag foregaar under
konstant Tryk Brændslofl'ets gradvise Indspröjtning i
Cylindren, og samtidig dets Forbrænding, idet den
dertil nödvendige Varmegrad er til Stede. Naar
Stemplet har vandret ca 12°/o af Slaget, begynder
Ekspansionen der fortsættes til Udblæsningsventilen
aabner sig lidt för Stemplet naar Bund; under 4.
Slag udströmnier Forbrændingsprodukterne fra Cy-
lindren. Paa denne Motor findes foruden de 2 al-
mindelige Ventiler tillige 2 andre: Brændstofventilen og
Gangsælningsvenlilen. Den förste har til Opgave at
tilpasse Tiden for Indströmningen samt at bringe
Olien i Taageform; dette opnaas ved al före Olien
samt stærkt sammenpresset Luft (60 Atm.) op i et
med Plader, hvorigennem er borel fine Huller, ud-
fyldt ringformet Rum omkring Brændstofventilens
Spindel; naar nu Ventilen aabnes, presses ölien og
Luften igennem de fine Huller, hvorved den antager
Taageform og bryder i Brand, naar den kommer ind
i Cylindren. Den anden Ventil bruges kun under
Maskinens Gangsætning og den sidder saaledes i For-
bindelse med Brændstotventilen at kun en af disse
to kan være paa deres Styreknaster samtidig. Naar
Maskinen skal sæltes i Gang, tages Brændstofventilen
fra og Gangsætningsventilen sættes til, Motoren drejes
saaledes at Stemplef har begyndt paa 3. Slag, der
aabnes for Brændstof og for Luften til Brændstofven-
tilen, saml for Kölevandet; man aabner da pludseligt
for Luften til Gangsætningsventilen og Luften vil da
strömme igennem Gangsætningsventilen og virke paa
Stemplet akkurat som Forbrændingen og Motoren vil
gaa i Gang. Naar Motoren har löbet nogle Omdrej-
ninger sættes Gangsætningsventilen fra, Brændstof-
venlilen sættes til og Motoren arbejder nu ved For-
brænding. Luften til Brændsloflels Forstövning samt
til Molorens Gangsætning lages fra nogle Luftbehol-
dere som under Maskinens Gang stadig holdes fyldt
til et Tryk paa 60 Atm. af en Höj og Lavtryks Luft-
pumpe, som drives fra en mindre Ivrumtap paa Enden
af Krumtapsakslen. Luflen maa under Sammentryk-
ningen stadig afköles for al Pumpen ikke skal öde-
lægges. Naar Motoren stanses, maa man altid sörge
for at have Luftbeliolderne vel oppumpede for at
kunne sætte Maskinen igang igen.
De förste Motorer som kom frem var en Del usikre
i Drift og uökonomiske; rnen i de senere Aar er
Motorindustrien gaaet saa stærkt frem hvad Driftsik-
kerheden og Okonomien angaar, at den er svært paa
Vej med at forlrænge Dampmaskinen paa de fleste
Omraader.