Ársrit Verkfræðingafjelags Íslands - 01.01.1914, Blaðsíða 15

Ársrit Verkfræðingafjelags Íslands - 01.01.1914, Blaðsíða 15
15 ingsluften igennem en Karburator; denne bestaar af en Beholder hvortil et Rör föres fra Benzintanken; en Svömmer holder Benzinen i konstant Höjde i Beholderen. Fra Bunden af Beholderen udgaar et opadböjet Rör, som ender i en Spids og förer ind i Motorens Luftsugerör; Spidsen staar en Smule höjere end Benzinoverfladen i Beholderen for at Benzinen ikke skal löbe ud, naar Motoren standses. Aabningen i Spidsen kan forstörres eller formindskes ved Hjælp af en Naaleventil; nedenfor detle Rör findes i Moto- rens Luftsugerör et Spjæld til at regulere Lufttilför- slen, og over Röret findes en Si af Metaltvist for at Ildstödet ikke skal slaa ned og antænde Benzi- nen, hvis Indsugningsventilen er læk. Naar Motoren er i Gang vil der under Indsugningen danne sig et Vakuum i Luftsugeröret, og dette vil suge Benzinen i en fin Straale ud af Spidsen og da Benzin er meget flyglig vil det straks antage Dampform og kunne bruges i Motoren. Den lier ovennævnte Kar- burator lader sig ogsaa anvende i Petroleumsmotoren, men da Petroleum er mindre flygtig end Benzin maa den derfor efter at være bragt i Stövform i Karbu- ratoren fordampes i en Forgasser; igennem denne Forgasser leder man Spildegassen og dennes Varme bruges da til at fordampe Petroleumen, hvorfor disse Motorer da maa sættes i Gang med Benzin ind- til Forgasseren er blevet varm, hvorefter der skiftes om til Petroleum. Almindeligt arbejder Petroleums, Solarolie og Raaoliemotorer ens og her anvendes da som Forgasser og tillige som Tændingsmiddel det föromtalte Tændhoved. Petroleumen pumpes her af en lille Pumpe i en íin Straale ind imod Tændhove- dets varme Vægge hvor den straks fordamper og under Sammentrykningsslaget blandes med Luft og eksploderer. Öjeblikket for Indspröjtningen af Olien er meget forskellig for de forskellige Motorer, og kan variere fra at faa det i Udblæsningsslaget til at faa det ret för Tændingen skal flnde Sted. Alle disse her omtalte Motorer kaldes under et fælles Navn, Ildstödsmotorer, fordi Forbrændingen foregaar næsten momenlanl medens i Dieselmotoren Forbrændingen spænder over et Stykke af Slaget; denne Motor kaldes derfor den egentlige Forbræn- dingsmotor. Dieselmotoren kan fremstilles i Störrelser paa op til flere Tusinde Heslekræfter, er sædvanligvis af Firetaktssystemet og anvender en billig Raa- eller Tjæreolie. Motorens Virkemaade er fölgende: I förste Slag indsuges Luft af Atmosfærens Tryk og Varmegrad, i andet Slag sammentrykkes Luften til 30—40 Atmosfærens Tryk og opvarmes herved til 500°—1000°, der er over Brændstoífels Anlændelses- punkt. Under förste Del af 3. Slag foregaar under konstant Tryk Brændstoffets gradvise Indspröjtning i Cylindren, og samtidig dets Forbrænding, idet den dertil nödvendige Varmegrad er til Stede. Naar Stemplet har vandret ca 12°/o af Slaget, begynder Ekspansionen der fortsættes til Udblæsningsventilen aabner sig lidt för Stemplet naar Bund; under 4. Slag udströmmer Forbrændingsprodukterne fra Oy- lindren. Paa denne Motor findes foruden de 2 al- mindelige Ventiler tillige 2 andre: Brændstofventilen og Gangsælningsvenlilen. Den förste har til Opgave at tilpasse Tiden for Indströmningen samt at bringe Olien i Taageform; dette opnaas ved at före Olien samt stærkt sammenpresset Luft (60 Atm.) op i et med Plader, hvorigennem er boret fine Huller, ud- fyldt ringformet Rum omkring Brændstofventilens Spindel; naar nu Ventilen aabnes, presses Olien og Luften igennem de fine Huller, hvorved den antager Taageform og bryder i Brand, naar den kommer ind i Cylindren. Den anden Ventil bruges kun under Maskinens Gangsætning og den sidder saaledes i For- bindelse med Brændstotventilen at kun en af disse to kan være paa deres Styreknaster samtidig. Naar Maskinen skal sæltes i Gang, tages Brændstofventilen fra og Gangsætningsventilen sættes til, Motoren drejes saaledes at Stemplet har begyndt paa 3. Slag, der aabnes for Brændstof og for Luften til Brændstofven- tilen, samt for Kölevandet; man aabner da pludseligt for Luften til Gangsætningsventilen og Luften vil da strömme igennem Gangsætningsventilen og virke paa Stemplet akkurat som Forbrændingen og Moloren vil gaa i Gang. Naar Motoren har löbet nogle Omdrej- ninger sættes Gangsætningsvenlilen fra, Brændstof- ventilen sættes til og Motoren arbejder nu ved For- brænding. Luften til Brændstoffets Forstövning samt til Motorens Gangsætning lages fra nogle Luftbehol- dere som under Maskinens Gang stadig holdes fyldt til et Tryk paa 60 Atm. af en Höj og Lavtryks Luft- pumpe, som drives fra en mindre Krumtap paa Enden af Krumtapsakslen. Luften maa under Sammentryk- ningen stadig afköles for at Pumpen ikke skal öde- lægges. Naar Motoren stanses, maa man altid sörge for at have Luftbeholderne vel oppumpede for at kunne sætte Maskinen igang igen. De förste Motorer som kom frem var en Del usikre i Drift og uökonomiske; men i de senere Aar er Motorindustrien gaaet saa stærkt frem hvad Driftsik- kerheden og Ökonomien angaar, at den er svært paa Vej med at forlrænge Dampmaskinen paa de fleste Omraader.

x

Ársrit Verkfræðingafjelags Íslands

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Ársrit Verkfræðingafjelags Íslands
https://timarit.is/publication/404

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.