Ársrit Verkfræðingafjelags Íslands - 01.01.1914, Blaðsíða 14

14
den anden er lukket, bringes til at glöde ved at Fiam-
men fra en Lampe omspiller den, ofte tindes der
inellem Röret og Cylindren en Tændingsventil som aab-
nes af Motorens Mekanisme, naar Tændingen skal finde
Sted, men ol'te er den udeladt, da Röret allid staar l'uldt
af Spildegas, saa den nye Ladning ikke kan komme i
Beröring med Rörets glödende Væg förend Gassen er
tilstrækkelig sammentrykket; man kan da regulere
lidt paa Tændingsöjeblikket ved at rykke Lampen
tættere ind mod Motoren, eller længere fra; denne
Tænding brugtes tidligere ogsaa meget paa Petro-
leumsmotoren, men man er nu gaaet iiæsten helt fra
den og bruger istedetfor Tænding ved Tændhoved.
Hvorledes et Tændhoved ser ud er vanskeligt at be-
skrive da der íindes utallige Konstruktioner, men
Princippet i dem er det samme som i Glöderöret bare
med den Forskel al man i Tændhovedet har gjort
Overíladen saa stor at Eksplosionen i Cylindren selv
kari holde Hovedet varmt saa længe Maskinen arbej-
der ved fuld Belasting, naar det er vel opvarmet för-
end Maskinen sæltes i Gang.
I Dieselmotoren íindes ingen Tændingsmidier, her
driver man Sainmentrykningen af Luften saa vidt,
at Olien, naar den indspröjtes i en lin Douche under
böjt Tryk, straks bryder i Brand ved den höje
Temperatur, soin er fremkommet ved Luftens Sam-
mentrykning.
Da Cylindrenes Vægge og den til de indre Slid-
flader lilförte Smörelse ikke kan taale den höje Var-
rnegrad, som ved Eksplosionerne íindes i Cylindren,
maa denne omgives af en Vandtröje, der stadig gen-
nemströmmes af Kölevand, hvis Mængde maa afpas-
ses efter den foreliggende Motor, da ikke alie Moto-
rer arbejder godt ved samme Varmegrad. Kölevandet
pump. s igennem Vandlröjen af en lille Pumpe trukken
af Motoren. Del er ogsaa den höje Varinegrad i Cy-
lindren der er Aarsag til, at man i Reglen foretrækker
enkeltvirkende Trunkinaskiner, inen man finder ogsaa
dobbeltvirkende Motorer, men disse maa da have
vandafkölet Stempel og Stempelstang. Ved Motorer
til Flyvemaskiner og Cycler undlader man ofte Vand-
tröjen af Hensyn til Vægten, men (iylindren maa da
forsynes med Ribber for da bedre at kunne bortlede
Varmen til Luften.
Den til Afpasningen af Kredslöbet i en 4 Takt-
motors Cylinder fornödne Mekanisme, bestaar i Reg-
len af en Kamaksel, der ved Tandhjul drejes rundt
af Krumtapsakslen, og gör halvt saa mange Omdrej-
ninger som denne. Paa Kamakslen findes Kamme
med Knaster der aabne og lukke de tidligere omtalte
Ventiler.
Paa Totaktsmotoren findes ingen Kamaksel; lier
besörges Aabning og Lukning af Stemplet selv som
ovenfor beskrevet. Motorens Gang afpasses af en
Regulator der kan arbejde efler 2 Syslemer: Udsætter
og Centrifugal.
Udsætterregulatoren virker paa Brændstofventilen
eller paa den lille Pumpe, der indspröjter flydende
Brændstof, saaledes at der ikke tilföres Brændstof,
naar Motoren gaar for hurtigt; der vil da under
Sugeslaget kun blive indsuget Luft, hvorfor Eksplo-
sionerne bortfalder til Gangen igen er bleven normal.
Man kan ogsaa lade Regulatoren virke paa Ud-
blæsningsventilen saaledes at denne holdes aaben saa
længe Motoren gaar for liurtigt saa den gamle Lad-
ning suges ind igen og blæses ud atter til Gangen er
bleven nomal; men denne Regulator bruges dog ikke
meget livor Omdrejningerne skal være meget nöj-
agtige.
Centrifugalregulatoren virker paa den Maade
at den gör Ladningen större eller mindre, krafligere
eller svagere efter som Maskinen gör Ilere eller færre
Omdrejninger.
Dette opnaas ved at liave 2 Kugler forbundne
med en Fjeder, der svinges rundt af Motoren; löber
Motoren for hurtigt, slynges Ivuglerne længere fra
hinanden og virker da, paa Brandstofventi’en eller
forkorter Brændselspumpens Slag til Gangen atter
bliver normal.
Molorens Regulator indstilles til fuld Kraft; dog
er det ofte muligt at stille paa samme under Gangen
saaledes at Motoren f. Eks. under Tomgang kan löbe
med færre Omdrejninger.
Dersom Ladningen anlændes senere end naar
Sammentrykningen er störst, liliver Drivtrykket
mindre; sædvanligt kan Tændingsöjeblikkel varieres
mellem Krumtapstillingerne c. 15° lil hver Side for
Top-Dödpunktet. Tændes lidt för Dödpunktet, op-
naas særligt i hurtiggaaende Motorer en mere fuld-
kommen Forbrænding, men den bedste mekaniske
Virkning faas hvis der tændes, ligesom Slaget er
begyndl; men Forbrændingen er ofte ikke fuldendt
förend der aabnes for Spildegassen; hvis man tænder
for tidligt tabes en stor Del af Kraften, ja det kan
endog hænde al Motoren ikke vil gaa eller slaar Bak.
Ladningens Tilberedning er forskellig og retter
sig efter hvilket Brændslof man anvender i Motoren.
Er Motoren en Gasmotor, lader dette sig göre ved
paa samme Tid som Sugeventilen aabnes at holde
en Gasventil aaben og Moloren vil da suge til sig
Gas sammen med Luften. Mængden af Gas reguleres
paa en Hane.
ved Oliemolorer, hvorunder regnes Benzinmo-
torer, Gasoliemotorer, Petroleumsmotorer, Solarolie-
motorer og Raaoliemotorer, maa Brændstofiet först
bringes i Dampform för det kan antændes. For
Benzin- og Gasolinmotorernes Vedkommende lader
dette sig göre ved at lade Motoren suge Forbrænd-
»4
W*