Ársrit Verkfræðingafjelags Íslands - 01.01.1914, Blaðsíða 14

Ársrit Verkfræðingafjelags Íslands - 01.01.1914, Blaðsíða 14
14 den anden er lukket, bringes til at glöde ved at Flam- men fra en Lampe omspiller den, ofte íindes der mellem Röret og Cylindren en Tændingsventil som aab- nes af Motorens Mekanisme, naar Tændingen skal finde Sted, men ofte er den udeladt, da Röret altid staar fuldt af Spildegas, saa den nye Ladning ikke kan komme i Reröring med Rörets glödende Væg förend Gassen er tilstrækkelig sammentrykket; man kan da regulere lidt paa Tændingsöjeblikket ved at rykke Lampen tættere ind mod Motoren, eller længere fra; denne Tænding brugtes tidligere ogsaa meget paa Petro- leumsmotoren, men man er nu gaaet iiæsten helt fra den og bruger isledetfor Tænding ved Tændhoved. Hvorledes et Tændhoved ser ud er vanskeligt at be- skrive da der findes utallige Konstruktioner, men Princippet i dem er det samme som i Glöderöret bare med den Forskel al man i Tændhovedet har gjort Overfladen saa stor at Eksplosionen i Cylindren selv kah holde Hovedet varmt saa længe Maskinen arbej- der ved fuld Relasting, naar det er vel opvarmet för- end Maskinen sæltes i Gang. I Dieselmotoren íindes ingen Tændingsmidler, her driver man Sammentrykningen af Luftcn saa vidt, at Olien, naar den indspröjtes i en fin Douche under höjt Tryk, straks bryder i Rrand ved den höje Temperatur, som er fremkommet ved Luftens Sam- mentrykning. Da Cylindrenes Vægge og den til de indre Slid- flader tilförte Smörelse ikke kan taale den höje Var- megrad, som ved Eksplosionerne íindes i Cylindren, maa denne omgives af en Vandtröje, der stadig gen- nemströmmes af Kölevand, hvis Mængde maa afpas- ses efter den foreliggende Motor, da ikke alíe Moto- rer arbejder godt ved samme Varmegrad. Kölevandet pump s igennem Vandtröjen af en lille Pumpe trukken af Motoren. Det er ogsaa den höje Varmegrad i Cy- lindren der er Aarsag til, at man i Reglen foretrækker enkeltvirkende Trunkmaskiner, men man finder ogsaa dobbeltvirkende Motorer, men disse maa da have vandafkölet Stempel og Stempelstang. Ved Motorer til Flyvemaskiner og Cycler undlader man ofte Vand- tröjen af Hensyn til Vægten, men Cylindren maa da forsynes med Ribber for da bedre at kunne bortlede Varmen til Luften. Den til Afpasningen af Kredslöbet i en 4 Takt- motors Cylinder fornödne Mekanisme, bestaar i Reg- len af en Kamaksel, der ved Tandhjul drejes rundt af Krumtapsakslen, og gör halvt saa mange Omdrej- ninger som denne. Paa Kamakslen íindes Kamme med Knaster der aabne og lukke de tidligere omtalte Ventiler. Paa Totaktsmotoren findes ingen Kamaksel; her besörges Aabning og Lukning af Stemplet selv som ovenfor beskrevet. Motorens Gang afpasses af en Regulator der kan arbejde efter 2 Systemer: Udsætter og Centrifugal. Udsætterregulatoren virker paa Rrændstofventilen eller paa den lille Pumpe, der indspröjter flydende Rrændstof, saaledes at der ikke tilföres Rrændstof, naar Motoren gaar for hurtigt; der vil da under Sugeslaget kun blive indsuget Luft, hvorfor Eksplo- sionerne bortfalder til Gangen igen er bleven normal. Man kan ogsaa lade Regulatoren virke paa Ud- blæsningsventilen saaledes at denne holdes aaben saa længe Motoren gaar for hurtigt saa den gamle Lad- ning suges ind igen og blæses ud atter til Gangen er bleven nomal; men denne Regulator bruges dog ikke meget hvor Omdrejningerne skal være meget nöj- agtige. Centrifugalregulatoren virker paa den Maade at den gör Ladningen större eller mindre, kraftigere eller svagere efter som Maskinen gör Ilere eller færre Omdrejninger. Dette opnaas ved at have 2 Kugler forbundne med en Fjeder, der svinges rundt af Motoren; löber Motoren for hurtigt, slynges Kuglerne længere fra hinanden og virker da, paa Rrandstofventilen eller forkorter Rrændselspumpens Slag til Gangen atter bliver normal. Motorens Regulator indstilles til fuld Krafl; dog er det ofte muligt at stille paa samme under Gangen saaledes at Motoren f. Eks. under Tomgang kan löbe med færre Omdrejninger. Dersom Ladningen antændes senere end naar Sammentrykningen er störst, bliver Drivtrykket mindre; sædvanligt kan Tændingsöjeblikket varieres mellem Krumtapstillingerne c. 15° til hver Side for Top-Dödpunktet. Tændes lidt för Dödpunktet, op- naas særligt i hurtiggaaende Motorer en mere fuld- kommen Forbrænding, men den bedste mekaniske Virkning faas hvis der tændes, ligesom Slaget er begyndt; men Forbrændingen er ofte ikke fuldendt förend der aabnes for Spildegassen; hvis man tænder for tidligt tabes en stor Del af Kraften, ja det kan endog hænde at Motoren ikke vil gaa eller slaar Rak. Ladningens Tilberedning er forskellig og retter sig efter hvilket Rrændstof man anvender i Motoren. Er Motoren en Gasmotor, lader dette sig göre ved paa samme Tid som Sugeventilen aabnes at holde en Gasventil aaben og Motoren vil da suge til sig Gas sammen med Luften. Mængden af Gas reguleres paa en Hane. ved Oliemotorer, hvorunder regnes Renzinmo- torer, Gasoliemotorer, Petroleumsmotorer, Solarolie- motorer og Raaoliemotorer, maa Rrændstoffet först bringes i Dampform för det kan antændes. For Renzin- og Gasolinmotorernes Vedkommende lader dette sig göre ved at lade Motoren suge Forbrænd-

x

Ársrit Verkfræðingafjelags Íslands

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Ársrit Verkfræðingafjelags Íslands
https://timarit.is/publication/404

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.