Ársrit Verkfræðingafjelags Íslands - 01.01.1914, Blaðsíða 25
25
var kvalileten ikke den bedste. Vi har haft mange
kvaler for den traads skyld. I August var man klar
over, at anlægget vilde være færdigt til ret tid, lste
Oktbr. 1906. Vi íik enddog tid lil at bygge en sidelinie
fra Hof til Vopnafjord, 14 km, og lokalnettene i Seydis-
fjord og Akureyri samt nogen niindre lokalnet i
Vopnafjord, Saudarkrok og Blönduos. Den 29de
Septbr. kunne linien aabnes og ministeren udvexlede
telegrammer med kongen. Kabelen var lieldig udlagt
til Seydisfjord 25. August om sommeren.
Liniens rute var der naturligvis en hel del
strid om; jeg vil ikke si, al den sotn valges var den
bedste eller rette alle steder, men den var den billigsle,
og det havde paa altinget 1905 sin store betydning.
Erfaring har senere vist, at der ikke blev vist de
islandske »heider« tilbörlig respekt, der er en, Smjör-
vatnsheide, som vi tnaa gi os for — og flytte væk fra.
Det er isingen —isbelægget paa traaderne — liöst og
vaar, som er den farlige fiende.
Börnesygdommene fik vi alvorlig al föle i 1906
og 1907. Traadbrud, daarlig ekspedition, feilstil-
ling og alle elendigheder; men publikum var taal-
modig og alt reltet sig lidl efter lidt. En glæde
liavde vi, det viste sig strax at brugen af telegrafen
og telefonen blev större end beregnet og dermed
indtægterne.
Jeg skal saa i korte træk nævne, hvad der er
bleven bygget de 7 næste aar og dernæst se lidt paa,
hvordan driften er ordnet og hvorledes trafiken er
voxet til nu. —
Det visle sig snart at forbindelsen Reykjavik —
Seydisfjord med de to broncetraade var for usikker,
ved siden af at den större end beregnede trafik be-
virkede, at den kombinerede telegrafering og telefo-
nering paa samme ledning var utilfredsslillende.
lJaa tillægslinanslov for 1907 blev derfor bevilget
til en telegraftraad fra Saudarkrok til Seydisfjord. I
1908 bevidgedes til telegraftraad Saudarkrok-—Reykja-
vik og expeditionsforholdene blev hermed betydelig
bedre.
I efteraaret 1906 undersögte seklionsbestyrcr Hal-
vorsen linieruten Bordeyri — Isafjord — Patreksfjord.
I 1907 byggedes foruden telegraftraaden Saudar-
krok — Seydisljord kun linien fra Seydisfjord til
Fjördur i Mjoafjord med privatlinier til Brekka og
Asknes (Linien kostede 7,500 kr., deraf tilskud 5000
kr.). Ligesaa blev i 1907 kjöbt og fragtet op stolper
t’or Isafjord og Patreksfjoidlinien saml linien fra
Reykjavik til Eystri Gardsauki.
P.ia althinget i 1907 kom en masse krav om
linier fra de forskellige althingsmænd, og der var nu
ikke »nei« i althingels mund lil hvad der blev foreslaaet.
I 1908 blev der saaledes udfört en bel del.
Foruden lörnævnte telegraflraad fra Saudarkrok
til Reykjavik byggedes fölgende linier:
Fra Bordeyri til Isafjord,
— Isafjord til Patreksfjord, (med en privat linie til
— Breidutnyri til Husavik, Haukadal).
— Reykjavik til Hafnefjord, lveflavik og Gerdar.
— Eskifjord til Faskrudsfjord.
Lokaltelefon byggedes i Isafjord, og de private lo-
kalanlæg i Akureyri og Seydisfjord blev köbl, lige-
saa byggedes lokalnet i Flateyri, Thingeyri, Bildudal,
Patreksljord, Husavik, Faskrudsfjord, Hafnefjord og
Keflavik. Endvidere indsattes 400 stolper paa Smjör-
vatnsheidi for at forstærke linien der. Telegrafvæsenet
forestod samtidig bygningen af den private linie til 01-
afsfjord. I 1908 blev bygget over 400 km. stolperække
med ca. 1200 km. traad. Der blev nedlagt ca. 25 km.
sökabel. Landskassens udlæg var ca. 370,000 kroner og
sysseltilskudene ca. 40,000 kr. Resultatet af nybygnin-
gen i 1908 ser man paa driftsregnskabet for 1909, hvor
brutloindtægten er 92,000 kr. mod 46,000 i 1907 og
driftoverskudet » 38,000 » » 4,000 i 1907.
Stationernes antal ögedes det aar med 31, fra
26 til 57.
1 1908 benytledes norske formænd og kun nogle
norske arbeidere. I löbel af de par fölgende aar for-
svinder saa de' norske arbeidere og formænd og er-
stattes af indenlandsk arbeidskraft.
I 1909 byggedes fölgende linier:
Fra Ivalastadakot til Akranes,
— Grund til Borgarnes,
— Isafjord til Hnifsdal og Bolungarvik samt
— Reykjavik til Eyrarbakki og Eystri Gardsauki.
Desuden blev den private linie fra
Egilstadir til Reydarfjord og Eskifjord indkjöbt.
Stationernes antal ögedes det aar med 23, fra
57 til 80.
1 1909 viste del sig, al den ene telefonledning
mellem Reykjavik og Akureyri ikke kunde klare at
optage al trafik i den travle tid, hvorfor der fore-
sloges ophængt en direktelinie, forelöbig fra Reykjavik
til Bordeyri og fra Saudarkrok til Akureyri. Dette blev
gjort i 1910 og 1911. Desuden blev linien til Siglu-
fjord bygget — saml to smaalinier til Dalvik og Hjalt-
eyri. Olafsfjordlinien blev indkjöbl og en telefonlinie af
2 stkr 3,3 m/m kobbertraade ophængt mellem Bordeyri
og Isafjord. Ligesaa forestod telegrafvæsenet i 1911
bygningen af den private linie til \restmannöerne og
byggede lokalnet i Vestmannöerne.
Stationernes antal ögedes de- 2 aar med 13, fra
80 til 93. Landskassens samlede udlæg er nu bleven
ca 850,000 kroner.
I 1912 kjöbtes det private lokalnet i Reykjavik
og Vestinanölinien, og en telefonlinie blev byggel fra
Bordeyri lil Budardal, Stykkisholm og Hjardarfell.
1 1913 blev sidstnævnte linie forlænget lil Olafsvik
og Sand og ny linie bygget til Thingvalla og til Hrisey
i Öfjord. En direktelinie blev ophængt fra Reykjavik til