Ársrit Verkfræðingafjelags Íslands - 01.01.1914, Blaðsíða 25

Ársrit Verkfræðingafjelags Íslands - 01.01.1914, Blaðsíða 25
25 var kvalileten ikke den bedste. Vi har haft mange kvaler for den traads skyld. I August var man klar over, at anlægget vilde være færdigt til ret tid, lste Oktbr. 1906. Vi íik enddog tid til at bygge en sidelinie fra Hof til Vopnafjord, 14 km, og lokalnettene i Seydis- fjord og Akureyri samt nogen mindre lokalnet i Vopnafjord, Saudarkrok og Blönduos. Den 29de Septbr. kunne linien aabnes og ministeren udvexlede telegrammer med kongen. Kabelen var heldig udlagt til Seydisfjord 25. August om sommeren. Liniens rute var der naturligvis en hel del strid om; jeg vil ikke si, at den som valges var den bedste eller rette alle steder, men den var den billigsle, og det havde paa altinget 1905 sin store betydning. Erfaring har senere vist, at der ikke blev vist de islandske »heider« tilbörlig respekt, der er en, Smjör- vatnsheide, som vi maa gi os for — og flytte væk fra. Det er isingen — isbelægget paa traaderne — höst og vaar, som er den farlige fiende. Börnesygdommene fik vi alvorlig at föle i 1906 og 1907. Traadbrud, daarlig ekspedilion, feilstil- ling og alle elendigheder; men publikum var taal- modig og alt rettet sig lidt efter lidt. En glæde havde vi, det viste sig strax at brugen af telegrafen og telefonen blev större end beregnet og dermed indtægterne. Jeg skal saa i korte træk nævne, hvad der er bleven bygget de 7 næste aar og dernæst se lidt paa, hvordan driften er ordnet og hvorledes trafiken er voxet til nu. — Det viste sig snart at forbindelsen Reykjavik — Seydisfjord med de to broncetraade var for usikker, ved siden af at den större end beregnede trafik be- virkede, at den kombinerede telegrafering og telefo- nering paa samme ledning var utilfredsstillende. Paa tillægsfinanslov for 1907 blev derfor bevilget til en telegraftraad fra Saudarkrok til Seydisfjord. I 1908 bevidgedes til telegraftraad Saudarkrok — Reykja- vik og expeditionsforholdene blev hermed betydelig bedre. I efteraaret 1906 undersögte seklionsbestyrcr Hal- vorsen linieruten Bordeyri — Isafjord — Patreksfjord. I 1907 byggedes foruden telegraftraaden Saudar- krok — Seydisljord kun linien fra Seydisfjord til Fjördur i Mjoafjord med privatlinier til Brekka og Asknes (Linien kostede 7,500 kr., deraf tilskud 5000 kr.). Ligesaa blev i 1907 kjöbt og fragtet op stolper for Isafjord og Patreksfjoidlinien samt linien fra Reykjavik til Eystri Gardsauki. Pia althinget i 1907 kom en masse krav om linier fra de forskellige althingsmænd, og der var íiu ikke »nei« i althingets mund til hvad der blev foreslaaet. I 1908 blev der saaledes udfört en hel del. Foruden lörnævnte telegraflraad fra Saudarkrok til Reykjavik byggedes fölgende linier: Fra Bordeyri til Isafjord, — Isafjord til Patreksfjord, (med en privat linie til — Breidumyri til Husavik, Haukadal). — Reykjavik til Hafnefjord, Keílavik og Gerdar. — Eskifjord til Faskrudsfjord. Lokaltelefon byggedes i Isafjord, og de private lo- kalanlæg i Akureyri og Seydisfjord blev köbt, lige- saa byggedes lokalnet i Flateyii, Thingeyri, Bildudal, Patreksljord, Husavik, Faskrudsfjord, Hafnefjoid og Keflavik. Endvidere indsattes 400 stolper paa Smjör- vatnsheidi for at forstærke linien der. Telegrafvæsenet forestod samtidig bygningen af den private linie til Ol- afsfjord. I 1908 blev bygget over 400 km. stolperække med ca. 1200 km. traad. Der blev nedlagt ca. 25 km. sökabel. Landskassens udlæg var ca. 370,000 kroner og sysseltilskudene ca. 40,000 kr. Resultatet af nybygnin- gen i 1908 ser man paa driftsregnskabet for 1909, hvor bruttoindtæglen er 92,000 kr. mod 46,000 i 1907 og driftoverskudet » 38,000 » » 4,000 i 1907. Stationernes antal ögedes det aar med 31, fra 26 til 57. I 1908 benyttedes norske formænd og kun nogle norske arbeidere. I löbet af de par fölgende aar for- svinder saa de' norske arbeidere og formænd og er- stattes af indenlandsk arbeidskraft. I 1909 byggedes fölgende linier: Fra Kalastadakot til Akranes, — Grund til Borgarnes, — Isafjord til Hnifsdal og Bolungarvik samt — Reykjavik til Eyrarbakki og Eystri Gardsauki. Desuden blev den private linie fra Egilstadir til Reydarfjord og Eskifjord indkjöbt. Stationernes antal ögedes det aar med 23, fra 57 til 80. I 1909 viste del sig, at den ene telefonledning mellem Reykjavik og Akureyri ikke kunde klare at optage al trafik i den travle tid, hvorfor der fore- sloges ophængl en direktelinie, forelöbig fra Reykjavik til Bordeyri og fra Saudarkrok til Akureyri. Dette blev gjort i 1910 og 1911. Desuden blev linien til Siglu- fjord bygget—samt to smaalinier til Dalvik og Hjalt- eyri. Olafsfjordlinien blev indkjöbt og en telefonlinie af 2 stkr 3,3 m/m kobbertraade ophængt mellem Bordeyri og Isafjord. Ligesaa forestod telegrafvæsenet i 1911 bygningen af den private linie til Vestmannöerne og byggede lokalnet i Vestmannöerne. Stationernes antal ögedes de- 2 aar med 13, fra 80 til 93. Landskassens samlede udlæg er nu bleven ca 850,000 kroner. I 1912 kjöbtes det private lokalnet i Reykjavik og Vestmanölinien, og en telefonlinie blev bygget fra Bordeyri til Budardal, Stykkisholm og Hjardarfell. I 1913 blev sidstnævnte linie forlænget til Olafsvik og Sand og ny linie bygget til Thingvalla og til Hrisey i Öfjoid. En direktelinie blev ophængt fra Reykjavik til

x

Ársrit Verkfræðingafjelags Íslands

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Ársrit Verkfræðingafjelags Íslands
https://timarit.is/publication/404

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.