Ársrit Verkfræðingafjelags Íslands - 01.01.1914, Blaðsíða 23

Ársrit Verkfræðingafjelags Íslands - 01.01.1914, Blaðsíða 23
23 ning til regjeringen om at arbeide for at faa kabelfor- bindelse istand til Europa, »sjerstaklega veðurfræð- innar vegna«, blev samtykt. Paa althinget i 1895 kom for förste gang paa tale at bevilge subvention til et kabelanlæg; samme aar tilböd med visse forbehold en englænder Mitchel althinget at lægge kabel op til Island, — og der var tale om 45000 kr. (2500 £) i subvention. Dette foran- ledigede kammerherre Suenson, som nu var bleven formand for St. N. T., til at meddele den danske og islandske regjering, at det aldrig havde været selskab- ets mening at tjene noget paa et eventuelt kabelanlæg til Island, og at selskabet nu kunne udföre anlægget for betydelig mindre subvention en för forlangt (360000 kr. i 1880). Desuden var der nu kommet kabel mellem Skot- land og Shetlandsöerne. Aaret 1897 sögte förnævnte englænder Mitchel om en 25 aarig koncession og forlangte et aarligt tilskud fra Island paa 45000 og fra Danmark paa 162000 kroner. Samme aar söger St. N. T. om kon- cession og forlanger 40000 kr. subvention af Island og 54000 af Danmark. Althinget 1897 bevilgede da som förste tilskud i 20 aar til kabelanlæg til Island 35000 kr. paa finansloven for 1899. Denne bevilgning har været gjentaget hvert aar siden. Danmark bevilgede ligesaa 54000 kr. Samme aar diskuteredes i althinget spörgsmaalet om kabelens landingssted, öst- eller (vestland) sydland, og i forbindelse dermed landlini- erne. I samraad med den islandske regjering sendte St. N. T. ingeniör Hanson i 1898 op til Island for at se paa sagerne og befare en eventuel linie fra östlandet til Reykjavik. (Han reiste heroppe i to aar i den anledning). Regjeringerne blev enig med St. N. T. om, at Selskabet skulde udrede 300000 kr. til anlæg af landlinien, hvis kabelen bestemtes taget iland paa ösllandet; det belöb svarer nemlig omtrent til hvad selskabet vilde spare ind paa kabelanlægget imod hvis kablen maatte föres til nærheden af Reykja- vik. I modsætning til hvad meningen var i tilbudet fra selskabet i 1880 skulde nu selskabet ingen befat- ning have med landlinieanlægget og ingen andel have i driftsudbyttet af landlinierne. Ingeniör Hanson kalkulerede en linie fra östlan- det til Reykjavik til 356000 kr„ med driftsudgift 18000 og vedligehold 15000 kr. Aarsagen til at kabelanlægget og landlinien ikke kom til udförelse de förste aar — eller ganske snart efter disse forberedelser ¦— var, saavidt der kan sees af hvad der foreligger, den, at baade St. N. T. og hr. Mitchels, som ogsaa havde koncessionsandragende inde, ikke opnaaede det tilskud fra andre riger, som de havde tænkt og forudsat. Det danske og islandske tilskud ansaaes for forlidet, og koncessionssögerne tænkte sig ikke muligheden af at indtægterne af correspodancen, kunne bli nævneværdig. St. N. T. kalkulerede disse indtægter til 20000 kr. aarlig. Saadan staar sagen til 1902; da kommer »den traadlöse« til og bringer forstyrrelse. Extrathinget i 1902 besluttede at nedsætte en kommisjon paa 5 mand til at granske de traadlöse muligheder. Det var sysselmand Einar Benediktsson, som kom med tilbud eller forestilling om traadlös udenlandsk forbindelse som mellemmand for Mar- coniselskabet. Samtidig fremkom fra et belgisk sel- skab tilbud om oprettelse af traadlös forbindelse Is- land — Skotland. Paa althinget i 1902 begyndte saa striden mellem traad og traadlöse mænd, hvilken strid fortsatte til 1905 — og endnu længere —. Den störste vanskelighed for »de traadlöse« var at skall'e en tilfredsstillende indenlandsforbindelse, og mange var de projekter, som fremkom herom — mere og mindre upraktiske og ugjennemförlige ¦—. Althinget 1902 gav regjeringen adgang til at benytte subventionen, 35000 kr., til enten traad eller traadlös forbindelse. I 1904 var regjeringsskifte paa Island. Hannes Hafstein blev minister og begyndte strax energisk at arbeide paa sagen. Efter en hel del skriftlige under- handlinger med Marconiselskabet, den danske regje- ring og St. N. T. reiste ministeren i August 1904 til conference med Marconiselskabet i London og derfra til Kjöbenhavn. Forskjellige forhold — blandt andet udsigten til for St. N. T. at faa forlænget sine kon- cessioner paa Englandskablerne — bevirkede, at St. N. T. nu tilböd at lægge kabel til Island paa bedre betingelser end de, som althinget tidligere, baade i 1899 og 1901, havde gaaet med paa. De nye betingelser var, 35000 kr. i 20 aar fra Island, 54000 kr. fra Danmark og 300000 kr. kontant til Island hvis selskabet kunde slippe med at lægge kabelen til östlandet. Tilbudet fra Marconiselskabet indlöb til Kjöbenhavn i midten af September og löd paa 1 million kroner kontant for traadlös mellem Skotland — Reykjavik — Isafjord — Seydisfjord og Akureyri, og 113000 kr. aarlig i driftsudgifter. — Island skulle da beholde indtægterne. Den 26. September 1904 underskrev ministeren konlrakten med St. N. T. Efter min mening var der paa det tidspunkt ikke nogen tvivl om, at dette var det eneste fornuftige, ministeren kunde gjöre*—han valgte det sikre og prövede, istedeníor det usikre. — Paa sam- me tid tilbyder förnævnte ingeniör Hanson at bygge en telegraílinie fra Seydisfjord til Reykjavik for 380000 kroner. Minisleren önskede ikke arbeidet udfört i entreprise og hermed bortfalder Hansons befatning med Islandstelegrafen. Da ministeren ifölge overenskomsten med St. N. T. kunde disponere over förnævnle tilskud fra sel- skabet 300000 kr., engagerede han som sin tekniske konsulent telegralingeniör Krarup Kjöbenhavn. — Krarup, der nu er död, blev strax efter chef for tele-

x

Ársrit Verkfræðingafjelags Íslands

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Ársrit Verkfræðingafjelags Íslands
https://timarit.is/publication/404

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.