Ársrit Verkfræðingafjelags Íslands - 01.01.1914, Blaðsíða 23

23
ning lil regjeringen om at arbeide for at faa kabelfor-
bindelse istand til Europa, »sjerstaklega veðurfræð-
innar vegna«, blev samtykt.
Paa althinget i 1895 kom for förste gang paa
tale at bevilge subvention til et kabelanlæg; samme
aar tilböd med visse forbehold en englænder Mitchel
althinget at lægge kabel op til Island, — og der var
tale om 45000 kr. (2500 £) i subvention. Dette foran-
ledigede kammerherre Suenson, som nu var bleven
formand for St. N. T., til at meddele den danske og
islandske regjering, at det aldrig havde været selskab-
ets mening at tjene noget jiaa et evenluelt kabelanlæg
til Island, og al selskabet nu kunne udföre anlægget
for betydelig mindre subvention en för forlangt (3(50000
kr. i 1880).
Desuden var der nu kommet kabel mellem Skot-
land og Shetlandsöerne.
Aaret 1897 sögte förnævnte englænder Mitchel
om en 25 aarig koncession og forlangte et aarligt
tilskud fra Island paa 45000 og fra Danmark jjaa
1(52000 kroner. Samme aar söger St. N. T. om kon-
cession og forlanger 40000 kr. subvention af Island
og 54000 af Danmark. Althinget 1897 bevilgede da som
försle tilskud i 20 aar til kabelanlæg til Island 35000
kr. paa fmansloven for 1899. Denne bevilgning har
været gjentaget hvert aar siden. Danmark bevilgede
ligesaa 54000 kr. Samine aar diskuteredes i althinget
spörgsmaalet om kabelens landingssted, öst- eller
(vestland) sydland, og i forbindelse dermed landlini-
erne. I samraad med den islandske regjering sendte
St. N. T. ingeniör Hanson i 1898 op til Island for
at se paa sagerne og befare en eventuel linie fra
östlandet til Reykjavik. (Han reiste herojijie i to aar
i den anledning). Regjeringerne blev enig med St. N.
T. om, at Selskabet skulde udrede 300000 kr. til
anlæg af landlinien, livis kabelen bestemtes tagel
iland jDaa ösllandet; det belöb svarer nemlig omtrent
lil hvad selskabet vilde spare ind jiaa kabelanlægget
imod hvis kablen maatle föres til nærheden af Reykja-
vik. I modsætning til hvad meningen var i tilbudet
fra selskabel i 1880 skulde nu selskabet ingen befat-
ning have med landlinieanlægget og ingen andel liave
i driftsudbyttet af landlinierne.
Ingeniör Hanson kalkulerede en linie fra ösllan-
det til Reykjavik til 356000 kr„ med driftsudgift 18000
og vedligehold 15000 kr.
Aarsagen til at kabelanlægget og Iandlinien ikke
kom til udförelse de förste aar — eller ganske snart
efter disse forberedelser — var, saavidt der kan sees
af hvad der foreligger, den, at baade St. N. T. og hr.
Mitchels, som ogsaa liavde koncessionsandragende
inde, ikke ojmaaede det tilskud fra andre riger, som
de havde tænkt og forudsat. Det danske og islandske
tilskud ansaaes for forlidet, og koncessionssögerne
tænkte sig ikke muligheden af al indtægterne af
corresjiodancen, kunne bli nævneværdig. St. N. T.
kalkulerede disse indtægter til 20000 kr. aarlig.
Saadan staar sagen til 1902; da kommer »den
traadlöse« til og bringer forstyrrelse.
Extrathinget i 1902 besluttede at nedsætte en
kommisjon paa 5 mand til at granske de traadlöse
muligheder. Det var sysselmand Einar Benediktsson,
som kom ined tilbud eller forestilling om traadlös
udenlandsk forbindelse som mellemmand for Mar-
coniselskabel. Samtidig fremkom fra et belgisk sel-
skab tilbud om oprettelse a£ traadlös forbindelse Is-
land — Skotland. Paa althinget i 1902 begyndle saa
slriden inellem traad og traadlöse mænd, hvilken
strid fortsalte til 1905 — og endnu længere —. Den
störste vanskelighed for »de lraadlöse« var at skall'e en
tilfredsslillende indenlandsforbindelse, og mange var
de jirojekter, som fremkom herom — mere og mindre
upraktiske og ugjennemförlige —. Allhinget 1902 gav
regjeringen adgang til at benytte subventionen, 35000
kr., til enten traad eller traadlös forbindelse.
I 1904 var regjeringsskifte paa Island. Hannes
Hafstein blev minister og begyndte strax energisk at
arbeide paa sagen. Efter en hel del skriftlige under-
handlinger med Marconiselskabet, den danske regje-
ring og St. N. T. reiste ministeren i August 1904 lil
conference med Mareoniselskabet i London og derfra
til Kjöbenhavn. Forskjellige forliold — hlandt andet
udsigten til for St. N. T. at faa forlænget sine kon-
cessioner paa Englandskablerne — bevirkede, at St.
N. T. nu tilböd at lægge kabel til Island jiaa bedie
betingelser end de, som althinget tidligere, baade i 1899
og 1901, havde gaaet med paa. De nye betingelser var,
35000 kr. i 20 aar fra Island, 54000 kr. fra Danmark
og 300000 kr. kontant til Island hvis selskabet kunde
slippe med al lægge kabelen til östlandet. Tilbudet
fra Marconiselskabet indlöb til Ivjöbenhavn i midten
af Seplember og löd paa 1 million kroner kontant
for traadlös mellem Skotland — Reykjavik — Isafjord
— Seydisfjord og Akureyri, og 113000 kr. aarlig i
driftsudgifter. — Island sknlle da beholde indtægterne.
Dcn 26. Sejilember 1904 underskrev ministeren
kontrakten med St. N. T. Efter min mening var der
paa det tidsjmnkl ikke nogen tvivl om, at dette var det
eneste fornuftige, ministeren kunde gjöre*— han valgte
det sikre og prövede, istedenfor det usilue. — Paa sam-
me tid tilbyder förnævnle ingeniör Hanson at bygge
en telegraflinie fra Seydisfjord til Reykjavik for 380000
kroner. Ministeren önskede ikke arbeidet udförl i
entreprise og hermed borlfalder Hansons befatning
med Islandstelegrafen.
Da ministeren ifölge overenskomslen med Sl. N.
T. kunde disponere over förnævnle tilskud fra sel-
skabet 300000 kr., engagerede han soin sin tekniske
konsulent telegralingeniör Krarup Ivjöbenhavn. —
Krarup, der nu er död, blev strax efter chef for tele-