Ársrit Verkfræðingafjelags Íslands - 01.01.1914, Blaðsíða 13

Ársrit Verkfræðingafjelags Íslands - 01.01.1914, Blaðsíða 13
13 dómi væri verkinu vaxinn, bæði fyrir kunnáttu sakir og í áðurn. Betánkande o. s. frv. eru skýr og ótvi og vöndunar. Skal jeg þessu til stuðnings geta þess, ræð fyrirmæli í þessa átt. að bæði í byggingarlögum fyrir Kristjaniu frá 1899 Læt jeg svo að sinni úttalað um þetta. 4. Motorer. Foredrag holdt i Verkfræðingafjelag íslands 10. December 1912 af Maskiningeniör M. E. Je'ssen. Efterhaanden som man begyndte at anvende Ma- skiner i den mindre Industri, rejste der sig Krav om Energikilder, der var forholdsvis billige at anskaffe, krævede lidt Pasning og indtog ringe Plads. Damp- maskinen viste sig umulig her, og man maatte se at finde andre Udveje; man forsögte da at konstruere en Maskine, hvor Forbrændingen foregik i selve Cy- linderen istedetfor som i Dampmaskinen at have Dam- pen som Mellemled. Efter flere umodne Forsög lyk- kedes det endelig Dr. N. A. Otto i Aaret 1876 at konslruere den förste brugelige Forbrændigsmaskine; denne var en enkeltvirkende 4 Takts Motor. Dette System holder sig endnu; men i de senere Aar har der vist sig en Tendens til at bygge Motorer efter 2 Takts Systemet, da disse tager mindre Plads, vejer mindre og arbejder jevnere. At Motoren arbejder i 4 Takt vil sige at der behöves 4 Stempelslag til hver Forbrænding. I förste Slag indsuges Luften og Brænd- stolTet i Cylinderens Topende. Luften kan indsuges gennem en Luftventil og Brændstoífet indspröjtes som íine Slraaler, eller begge indsuges gennem Luftventilen. I andet Slag vandrer Stemplet tilbage til Toppen og sammentrykker derved den indsugede Ladning; under dette Slag'er Ventilerne lukkede. Ligesom Stemplet skal begynde 3. Slag, tændes og eksploderer Ladnin- gen;t ved den lierved udviklede Varmemængde stiger Temperaturen og Trykket betydeligt; efterhaanden som Stemplet 'vandrer imod Bunden, udvider de höj- spændte Gasarler sig og udretter Arbejde. Under delte Slag er Ventilerne ogsaa lukkede. I fjerde Slag uddri- ves Forbrændingsprodukterne igennem en Udblæsnings- veritil som holdes aaben i hele dette Slag; naar Stemplet er i Top, lukkes Udblæsningsventilen, Luft- ventilen aabnes og Kredslöbet begynder forfra. Da der kun livert fjerde Slag virker Drivtryk paa Stemplet^ maa Enkellcylinder-Motorer have storeSvinghjul lil at opspare Energi og give Arbejde i de 3 döde Slag. At Motoren arbejder i Totakl vil sige at den for hver Omdrejning faar 1 Eksplosion. Da der i denne Motor skal udrettes det samme i 2 Stempelslag som i 4 Taktsmotoren i 4, maa denne Motor være ander- ledes indrettet. Denne Motor er sædvanlig som 4 Taktsmotoren enkeltvirkende, men Krumtappen ar- bejder i et lukket Hus som staar i Forbindelse med Undersiden af Stemplet. Naar Stemplet staar i Top, slaar en sainmentryk^ ket Ladning paa Stemplets Overside, medens der un- der Stemplets Opgang er indsuget en ny Ladning under Stemplet i Krumtaphuset igennem en Ventil paa delte; i dette Öjeblik indtræder Eksplosionen over Stemplet, delte drives ned, under Nedslaget expanderes Gasarterne over Stemplet, medens i Krumtapliuset den nye Ladning sammentrykkes. Naar Stemplet har vandret ¦-£¦—| af Slaget, blottes i Cylinderens Væg 2 Porte; den ene Udblæsningsporl staar i Forbindelse med Atmosfæren; igennem denne undviger Forbræn- dingsprodukterne, medens igennem den andcn Port, som staar i Forbindelse med Krumtaphuset, den'nye Ladning træder ind i Cylinderen og skylier de til- oversblevne Forbrændingsrester bort; for ikke at noget af den nye Ladning skal undvige igennem Ud- blæsningsporlen, íindes paa Stemplet en Kam der leder den nye Ladning op i Toppen af Cylinderen. Under Opslaget lukker Slemplet atter for Portene og Sam- mentrykningen begjmder i Top medens en ny Ladning indsuges i Krumtaphuset. Disse Motorer behöve ikke saa stort Svinghjul som 4 Takts Motoren, da der for hvert Arbejdsslag kun er et dödt Slag. Tændingen af Ladningen sker i Reglen paa föl- gende Maader. Ved Strömmen fra el Batleri og en Inductions- rulle skabes en höjspændt Ström, som springer over mellem to Elektroder i Sammentrykningsrummet, naar Strömmen sluttes ved en Kontakt, der bevæges af Motoren; den höjspændte Ström kan ogsaa frembrin- ges ved en lille Magneto, som staar i direkte Forbind- else med Motoren. Et andet Syslem som bruges meget til Sös er at skabe en vedvarende lavspændt Ström ved Magneter. Ledningen er fört isoleret igen- nem Cylindervæggen lil Tændspidserne hvoraf den ene er fast, medens den anden kan drages til og fra den förste ved en Svipper. Tændingen foregaar nu ved at Maskinen hurtig afbryder Strömmen ved med Svipperen at slaa Tændspidserne fra hinanden hvor- ved der fremkommer en stærk Gnist som tænder Lad- ningen. Elektrisk Tænding anvendes paa Gas, Benzin, Gasolin og Petroleumsmotorer, og har den Fordel at Motoren straks kan sættes i Gang, men den er slem til at komme i Ustand. Tænding ved Glöderör bruges nu for störste Par- ten i Gasmotorer, hvor ikke elektrisk Tænding er an- vendt. Den bestaar i at et Rör, af Porcelæn eller Nikkel, som med sin ene Ende staar i Forbindelse med Motorens Sammentrykningsrum medens det i

x

Ársrit Verkfræðingafjelags Íslands

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Ársrit Verkfræðingafjelags Íslands
https://timarit.is/publication/404

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.