Ársrit Verkfræðingafjelags Íslands - 01.01.1914, Blaðsíða 20

20
Gnistbanen bestaar af en serie gnistaabninger.
Elektroderne har formen af ringformede metalflader,
mellem hvilke udladningerne finder sted. Gnistaab-
ningerne har en længde af ikke mere end 0,1 mm.
Da vekselströmsgeneratoren hos senderen har en
frekvens af 500 perioder eller 1000 vekslinger i sekun-
det, udsendes der altsaa bölgeimpulser, der paavirker
modtagerens telefon (höremodtager i forbindelse med i
alm. elektrolytdetektor) hvert tusindedels sekund, sætter
m. a. o. telefonens membran i 1000 svingninger pr.
sekund. Dette ytrer sig som en ren musikalsk tone
med dette svingetal. Ved forandring af generatorens
omdreiningstal kan forskjellige tonehöider erholdes.
Ved det ældre Telefunkensystem ligesom ogsaa
ved det ældre Marconisystem erholdtes af primærener-
gien ikke mere end ca. 20 % som svingningsenergi i
antennen, hvorimod ved »Tönende Funken« ca. 50°/o.
Siden Marconi indförte sin roterende gnistbane, er
ogsaa dette systems virkningsgrad öget belydelig, men
hvor stor del af primærenergien der tilföres antennen
er mig ikke bekjendt. Ved den roterende gnistbane
har ogsaa Marconi opnaaet at fremkalde en ren musi-
kalsk tone hos modtageren.
(Væsentligste kilder: Tliörnblad: Tradlös telegraíi;
Petersen: Radiotelegrafi).
7. öm Pælekrebs og Pæleorm og deres Forekoinst ved lsland.
Foredrag holdt i Verkl'ræöingafjelag íslands d. 29. April 1913, ai' Landsingeniör Th. Krabbe.
Mine Herrer! Hvad jeg i Aften skal have den
Ære at give nogle Meddelelser om, er kun i ringe
Grad baseret paa egne lagttagelser; væsenlligst er det
baseret paa andres Undersögelser, og jeg maa da
navnlig fremhæve Adjunkl Bjarni Sæmundsson, som
vel er den förste der lier i Landet har foretaget en
systematisk Undersögelse over Pælekrebsens og Pæle-
ormens Forekomst og Livsvilkaar. Selv har jeg kun
lidt at tilföje som spredte Iagttagelser fra mine Rejser.
Men Æmnet forekommer mig at være af saa stor
Betydning ved alle Vandbygningsforetagender, at jeg
har fundet Anledning til at referere i denne Forsam-
ling hvad der hidtil foreligger.
De to Fjender, som Tömmeret har í Havvand
hos os er Pælekrebsen (Limnoria lignoum) og Pæle-
ormen (Teredo norvegica). Over Vandskorpen er vi
her fri for Snyltere paa Træet, men desto haardere
gaar de to nævnte, og da navnlig den förstnævnte, til
Værks under Vandet.
Pœlekrebsen er et lille graabrunt Krebsdyr, som
i fuldvoxen Tilstand er 4—5 mm langt, Bredden V3
og Tykkelsen V6 af Længden. Den arbejder kun i
Træets Overfiade, hvor den spiser sig frem i bugtede
Gange, kun efterladende papirtynde Skillevægge, som
efterhaanden skylles bort af Bölgerne, hvorefter Dyret
fortsætter indefter, saaledes at kun et tyndt Lag er
angrebet ad Gangen. En Livshetingelse for den er
frisk, ret saltholdigt Vand. Den kan dog holde sig
levende ret længe tört, naar den forbliver i Træet,
saaledes anförer Bjarni Sæmundsson (Zoologiske Med-
delelser fra Island, Videnskabelige Meddelelser fra
den Naturhistoriske Forening i Köbenliavn 1903, S. 56)
en Levetid af mindst 3 Uger efter at Træet var op-
taget af Vandet. Angaaende Saltholdigheden som
Dyret kræver, viser Erfaringen, al den vil have mindst
U/20/0 Salt, jo mere des bedre, saa for saa vidt er
Iiavet ved vore Kyster med dets ca 3° o Salte meget
gunstigt. Ved Udlöb af större Vandlöb trives den ikke.
Dyrets geogratiske Udbredelse paa Island er des-
værre stor og synes al voxe. Bj. S. angiver (1. c.)
at have fundet den fra Isafjord, langs Vest- og Syd-
kysten til Berufjord, og lier forekommer den sikkert
overalt, hvor Forholdene er gunstige for den; navn-
lig i Reykjavik findes den i meget stor Mængde, und-
tagen hvor Bækken löber ud og gör Vandet mere
fersk. Dyret selv er dog ikke fundet paa Sydlandet
öst for Reykjanes), men baade paa Vestmanö og
Djupavog (Berufjord) har man fundet Spor efter den
i Bjælker, som er taget ud af derværende Broer.
Dette er ganske vist ikke noget absolut Bevis for at
det forekommer der, idet Tömmeret muligvis kan
have været medlaget för det blev anbragt der, idet
der til saadanne primitive Broer ofte anvendes til-
fældigt forekommende Tömmer. Det er dog det sand-
synlige at Krebsen virkelig findes paa disse Steder,
omend næppe i stor Mængde. Det samme er For-
holdet paa Vopnafjord, hvor jeg i Fjor Sommer fandt
en Planke fra en Baadebro, fuldstændigt ædl over
og skyllet paa Land; den saa ud til ikke at have
været angreben för den blev indsat i Broen, livor
den mentes at have siddet mindst 6 Aar, rimeligvis
meget længere. Nærmere Oplysninger derom kunde
jeg ikke faa. Folk paa Stedet havde ellers ikke iagt-
taget Snyltere í Broerne der og jeg kunde inlet andet
Angreb finde. Paa Raufarhöfn, som ligger tæt under
Polarkresen, har den i de sidste Aar vist sig i fuld
Virksomhed. Ogsaa paa Faskrudsfjord paa Östlandet
og paa Hrisey i Öfjorden har man, efter hvad Bj. S.
godhedsfuldt har meddelt mig, sidste Aar fundet
dens Spor.
Forekomsten af Pælekrebsen lier er saa vidt
vides ikke omtalt i Literaturen förend af Bj. S. (1. c.)
i 1903. Der er dog ingen Tvivl om at Krebsen liar
været her i mange Aar; at Eggert Olafsson ikke om-
taler den i sin Beskrivelse af Islands Fauna fra 1772
skyldes ganske simpelt at Dyret ikke kendtes, eller