Ársrit Verkfræðingafjelags Íslands - 01.01.1914, Blaðsíða 20

Ársrit Verkfræðingafjelags Íslands - 01.01.1914, Blaðsíða 20
20 Gnistbanen bestaar af en serie gnistaabninger. Elektroderne har formen af ringformede metalflader, mellem hvilke udladningerne finder sted. Gnistaab- ningerne har en længde af ikke mere end 0,1 mm. Da vekselströmsgeneratoren hos senderen har en frekvens af 500 perioder eller 1000 vekslinger i sekun- det, udsendes der altsaa bölgeimpulser, der paavirker modtagerens telefon (höremodtager i forbindelse med i alm. elektrolytdetektor) hvert tusindedels sekund, sætter m. a. o. telefonens membran i 1000 svingninger pr. sekund. Dette ytrer sig som en ren musikalsk tone med dette svingetal. Ved forandring af generatorens omdreiningstal kan forskjellige tonehöider erholdes. Ved det ældre Telefunkensystem ligesom ogsaa ved det ældre Marconisystem erholdtes af primærener- gien ikke mere end ca. 20 % som svingningsenergi i antennen, hvorimod ved »Tönende Funken« ca. 50°/o. Siden Marconi indförte sin roterende gnistbane, er ogsaa dette systems virkningsgrad öget belydelig, men hvor stor del af primærenergien der tilföres antennen er mig ikke bekjendt. Ved den roterende gnistbane har ogsaa Marconi opnaaet at fremkalde en ren musi- kalsk tone hos modtageren. (Væsentligste kilder: Tliörnblad: Tradlös telegraíi; Petersen: Radiotelegrafi). 7. öm Pælekrebs og Pæleorm og deres Forekoinst ved lsland. Foredrag holdt i Verkl'ræöingafjelag íslands d. 29. April 1913, ai' Landsingeniör Th. Krabbe. Mine Herrer! Hvad jeg i Aften skal have den Ære at give nogle Meddelelser om, er kun i ringe Grad baseret paa egne lagttagelser; væsenlligst er det baseret paa andres Undersögelser, og jeg maa da navnlig fremhæve Adjunkl Bjarni Sæmundsson, som vel er den förste der lier i Landet har foretaget en systematisk Undersögelse over Pælekrebsens og Pæle- ormens Forekomst og Livsvilkaar. Selv har jeg kun lidt at tilföje som spredte Iagttagelser fra mine Rejser. Men Æmnet forekommer mig at være af saa stor Betydning ved alle Vandbygningsforetagender, at jeg har fundet Anledning til at referere i denne Forsam- ling hvad der hidtil foreligger. De to Fjender, som Tömmeret har í Havvand hos os er Pælekrebsen (Limnoria lignoum) og Pæle- ormen (Teredo norvegica). Over Vandskorpen er vi her fri for Snyltere paa Træet, men desto haardere gaar de to nævnte, og da navnlig den förstnævnte, til Værks under Vandet. Pœlekrebsen er et lille graabrunt Krebsdyr, som i fuldvoxen Tilstand er 4—5 mm langt, Bredden V3 og Tykkelsen V6 af Længden. Den arbejder kun i Træets Overfiade, hvor den spiser sig frem i bugtede Gange, kun efterladende papirtynde Skillevægge, som efterhaanden skylles bort af Bölgerne, hvorefter Dyret fortsætter indefter, saaledes at kun et tyndt Lag er angrebet ad Gangen. En Livshetingelse for den er frisk, ret saltholdigt Vand. Den kan dog holde sig levende ret længe tört, naar den forbliver i Træet, saaledes anförer Bjarni Sæmundsson (Zoologiske Med- delelser fra Island, Videnskabelige Meddelelser fra den Naturhistoriske Forening i Köbenliavn 1903, S. 56) en Levetid af mindst 3 Uger efter at Træet var op- taget af Vandet. Angaaende Saltholdigheden som Dyret kræver, viser Erfaringen, al den vil have mindst U/20/0 Salt, jo mere des bedre, saa for saa vidt er Iiavet ved vore Kyster med dets ca 3° o Salte meget gunstigt. Ved Udlöb af större Vandlöb trives den ikke. Dyrets geogratiske Udbredelse paa Island er des- værre stor og synes al voxe. Bj. S. angiver (1. c.) at have fundet den fra Isafjord, langs Vest- og Syd- kysten til Berufjord, og lier forekommer den sikkert overalt, hvor Forholdene er gunstige for den; navn- lig i Reykjavik findes den i meget stor Mængde, und- tagen hvor Bækken löber ud og gör Vandet mere fersk. Dyret selv er dog ikke fundet paa Sydlandet öst for Reykjanes), men baade paa Vestmanö og Djupavog (Berufjord) har man fundet Spor efter den i Bjælker, som er taget ud af derværende Broer. Dette er ganske vist ikke noget absolut Bevis for at det forekommer der, idet Tömmeret muligvis kan have været medlaget för det blev anbragt der, idet der til saadanne primitive Broer ofte anvendes til- fældigt forekommende Tömmer. Det er dog det sand- synlige at Krebsen virkelig findes paa disse Steder, omend næppe i stor Mængde. Det samme er For- holdet paa Vopnafjord, hvor jeg i Fjor Sommer fandt en Planke fra en Baadebro, fuldstændigt ædl over og skyllet paa Land; den saa ud til ikke at have været angreben för den blev indsat i Broen, livor den mentes at have siddet mindst 6 Aar, rimeligvis meget længere. Nærmere Oplysninger derom kunde jeg ikke faa. Folk paa Stedet havde ellers ikke iagt- taget Snyltere í Broerne der og jeg kunde inlet andet Angreb finde. Paa Raufarhöfn, som ligger tæt under Polarkresen, har den i de sidste Aar vist sig i fuld Virksomhed. Ogsaa paa Faskrudsfjord paa Östlandet og paa Hrisey i Öfjorden har man, efter hvad Bj. S. godhedsfuldt har meddelt mig, sidste Aar fundet dens Spor. Forekomsten af Pælekrebsen lier er saa vidt vides ikke omtalt i Literaturen förend af Bj. S. (1. c.) i 1903. Der er dog ingen Tvivl om at Krebsen liar været her i mange Aar; at Eggert Olafsson ikke om- taler den i sin Beskrivelse af Islands Fauna fra 1772 skyldes ganske simpelt at Dyret ikke kendtes, eller

x

Ársrit Verkfræðingafjelags Íslands

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Ársrit Verkfræðingafjelags Íslands
https://timarit.is/publication/404

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.