Ársrit Verkfræðingafjelags Íslands - 01.01.1914, Blaðsíða 21

Ársrit Verkfræðingafjelags Íslands - 01.01.1914, Blaðsíða 21
21 ikke er omtalt fór 1797 af den danske Zoolog Ratke, som kendte den fra Norge, og först blev döbt 1811 af Englænderen I^each; senere Forfattere synes at have stöttet sig til Olafsson. Ganske vist fandtes her den Gang næppe nogen fast Baadebro, saa her har ikke været Betingelser til Stede for at den kunde sætte sig fast; endnu Löjtnants Ohlsen's Kort over Reykjavik fra 1800 viser ingen saadan, men saa tidligt som 1830—40 var her i hvert Fald flere, hvis Bukke blev staaende ude hele Aaret rundt (de fleste Brodæk blev taget ind om Vinteren) og saaledes kunde afgive et godt Virkefelt for Krebsen. Disse permanente Bukke blev allerede den Gang, efter hvad jeg har faaet op- lyst, ödelagt af Pælekrebs, og efterhaanden som Bro- erne er blevet flere og mere 'permanente, har den bredt sig og efterhaanden fundet Vejen Landet rundt; Vandets lave Temperatur (4—6° Middeltemp. for Syd- og Vestlandet, 3 — 4° ved Nord- og Ösllandet) er ikke nogen absolut Hindring for den, omend dens Ud- bredelse gaar langsommere for sig langs Nord- og Östkysten. Hvorledes den er kommen hertil er selvfölgelig ikke godt at sige; men dens pludselige Optræden paa Raufarhöfn og Hrisey, langt fra alle Forekomster, kan muligvis forklares ved at Stederne er blevet smittede gennem de Skibe som i de senere Aar i stor Mængde er strandede og blevet figgende paa disse Steder. Bj. S. anförer Exempel paa en Fore- komst i Kólen paa et Skib. En anden mulig Vej er Drivtömmeret; dog maa bemærkes, at Krebsen saa vidt vides ikke er funden i Drivtömmer. Det sandsyn- ligste er vel for övrigt at den gaar med som blind Passager udvendig paa Skibene og »gaar i Land« hvor den finder noget spiseligt. De andre Pladser paa Nordlandet, hvor den skulde kunne findes men endnu i hvert Fald ikke er konstateret, er Thorshöfn, Husavik, Siglufjord og forskellige Fjorde i Vestsiden af Hunabugten. Akureyri og Blönduos ligesom Seydisfjord paa Östlandet maa anses be- skyttede ved de derværende store Vandlöb. Angaaende dens vertikale Udbredelse anförer Bj, S. (1. c.) at den i Beykjavik findes i hvert Fald fra 15—30 cm under laveste Lavvand til 2,4 m derover; da Middelvandstand her er 2,7 m over laveste Lav- vand, synes den altsaa knap at komme saa höjt som den angives at göre andre Steder, hviíket vel skyldes det kolde Klima; den taaler ikke Frost. Paa Nord- og Östlandet skal den fortrinsvis arbejde dybere un- der Vandskorpen end paa Syd- og Vestlandet. I Frankrig angives den at leve indtil Middel-Höjvand, i Skotland skal Middelvandslinien være farligste. Andre Iagttagelser viser i övrigt at den ogsaa ar- bejder paa væsentlig större Dybde, saaledes ved de forenede Staters Atlanterhavskyst indtil 18 m, i Aar- hus Havn indlil 4,5 m. Her har vi ikke Iagttagelser fra större Dybder, dybest er den funden af Bj. S. ca 3V2 m under Overfladen i Bunden af en Hulk. Med Hensyn til Dyrets Graadighed anföres andre Steder fra at Diametren af Rundpæle kan reduceres med indtil 25—30 mm om Aaret. Her angives at 26—30 cm Rundpæle paa Bildudal (Vestlandet) er spist igennem paa 15—16 Aar, hvilket svarer til ca 19 mm aarlig. Fra Reykjavik anförer Bj. S. et Ex- empel paa at 15X15 cm Tómmer er spist helt igen- nem paa b1/^ Aar, svarende til ca 27 mm af Tvær- snittet om Aaret. Medens Pælekrebsen som sagt först er omtalt i Litteraturen af Bj. S., er Pæleormens Forekomst kendt fra ældre Tid. Saaledes nævnes den af Eggert Ölafs- son i hans Rejsebeskrivelse fra 1772 og i senere Skrif- ter. Ólafsson omtaler den som Teredo navalis, senere er Arten bestemt til at være T. norvegica. Pœleormen er en Musling; den er lang, blöd og hvid, ligner en Orm. Den bærer i Forenden 2 korte Skaller, som danner en Borespids, hvormed den bo- rer sig frem gennem Træet. Men den æder ikke Træet, idet dette udelukkende udgör dens Bolig, medens den lever af Infusorier. Som ung borer den sig ind gen- nem et lille Hul i Siden af Træet, og efterhaanden som den voxer udvider den Boligen, der er foret med en tynd Kalkskal. Ved Hjælp af to i dens Bagende siddende Rör foregaar dens Forsyning med Föde og Udstödelse af hvad den ikke har Brug for, idet det ene af disse, Aanderöret, pumper frisk Vand ind til Munden medens det for Infusorier affiltrerede Vand, Træsmuld fra Boringen og Exkrementer udstödes gen- nem det andet Bör, Kloakröret. Borehullerne gaar först paa tværs af Træet.men böjer senere af i Træets Længde- retning, saa vidt muligl lige, men möder Dyret Hindrin- ger saasom haarde Knaster eller Söm, gaar del udenom. Forekomsten her i Landet er vistnok hele Landet rundt, væsentligst i Drivtömmer. I Broer er den vist- nok kun iagttaget ved Sydvestlandet, idet den findes i Reykjavík Havn, men kun i ringe Mængde. Derimod er den ikke funden i Broer ved Nord og Östlandet, ligesom Skibene der ikke har lidt under dens Angreb. Dette maa antages at staa i Forbindelse med Havets Temperatur, idet den viser sig at trives bedre, jo længere man kommer Syd paa. Saaledes anföres at en Pæl paa 35x35 cm i England og Skotland regnes at kunne holde i 5—7 Aar, men i Golfstaterne maa den fornyes efter 6 Maaneder. Ogsaa Dyrenes Stör- relse er langt betydeligere i Syden, hvor de kan naa indtil 1,2 m Længde, medens de i danske Farvande næppe naar over 0,5 m; her er Middelstörrelsen 16—18 cm, det störste Exemplar der er fundet er 37,5 cm langt. Pæleormen er ikke saa kræsen med Saltholdighed som Pælkrebsen. Her i Landet gör den iövrigt langt mindre Skade end Krebsen og er ikke nær saa udbredt. I tidligere Tid er der ikke ved Vandbygningsar-

x

Ársrit Verkfræðingafjelags Íslands

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Ársrit Verkfræðingafjelags Íslands
https://timarit.is/publication/404

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.