Ársrit Verkfræðingafjelags Íslands - 01.01.1914, Qupperneq 21

Ársrit Verkfræðingafjelags Íslands - 01.01.1914, Qupperneq 21
21 ikke er omtalt för 1797 af den danske Zoolog Ratke, som kendte den fra Norge, og först blev döbt 1811 af Englænderen I^each; senere Forfattere synes at have stöttet sig til Olafsson. Ganske vist fandtes her den Gang næppe nogen fast Raadebro, saa her har ikke været Betingelser lil Stede for at den kunde sætte sig fast; endnu Löjtnants Ohlsen's Kort over Reykjavik fra 1800 viser ingen saadan, men saa tidligt som 1830—40 var her i hvert Fald ílere, hvis Bukke blev staaende ude hele Aaret rundt (de Heste Brodæk blev taget ind om Vinteren) og saaledes kunde afgive et godt Virkefelt for Krebsen. Disse permanente Bukke blev allerede den Gang, efter hvad jeg har faaet op- lyst, ödelagt af Pælekrebs, og efterhaanden som Bro- erne er blevet flere og mere 'permanente, har den bredt sig og efterhaanden fundet Vejen Landet rundt; Vandets lave Temperatur (4—6° Middeltemp. for Syd- og Vestlandet, 3—4° ved Nord- og Östlandet) er ikke nogen absolut Hindring for den, omend dens Ud- bredelse gaar langsommere for sig langs Nord- og Östkysten. Hvorledes den er kommen herlil er selvfölgelig ikke godt at sige; men dens pludselige Optræden paa Raufarhöfn og Hrisey, langt fra alle Forekomster, kan muligvis forklares ved at Stederne er blevel smittede gennem de Skibe som i de senere Aar i stor Mængde er strandede og blevet liggende paa disse Steder. Bj. S. anförer Exempel paa en Fore- komst i Ivölen paa et Skib. En anden mulig Vej er Drivtönnneret; dog maa bemærkes, at Krebsen saa vidt vides ikke er funden i Drivtöminer. Det sandsyn- ligste er vel for övrigt at den gaar med som blind Passager udvendig paa Skibene og »gaar i Land« hvor den íinder noget spiseligl. De andre Pladser paa Nordlandet, hvor den skulde kunne lindes men endnu i hvert Fald ikke er konstateret, er Thorshöfn, Husavik, Siglufjord og forskellige Fjorde i Vestsiden af Hunabugten. AkurejTÍ og Rlönduos ligesom Seydisfjord paa Östlandet maa anses be- skyllede ved de derværende store Vandlöb. Angaaende dens vertikale Udbredelse anförer Bj. S. (1. c.) at den i Reykjavik lindes i hvert Fald fra 15—30 cm under laveste Lavvand til 2,4 m derover; da Middelvandstand her er 2,7 m over laveste Lav- vand, synes den altsaa knap at komme saa höjt som den angives at göre andre Steder, hvilket vel skyldes det kolde Klima; den taaler ikke Frost. Paa Nord- og Östlandet skal den fortrinsvis arbejde dybere un- der Vandskorpen end paa Syd- og Vestlandet. I Frankrig angives den at leve indtil Middel-Höjvand, i Skotland skal Middelvandslinien være farligste. Andre Iagttagelser viser i övrigt at den ogsaa ar- bejder paa væsentlig större Dybde, saaledes ved de forenede Staters Atlanterhavskyst indtil 18 m, i Aar- hus Havn indlil 4,5 m. Her har vi ikke Iagltagelser fra större Dybder, dybest er den funden af Bj. S. ca 31/2 m under Overfladen i Bunden af en Hulk. Med Hensyn til Dyrets Graadighed anföres andre Steder fra at Diametren af Rundpæle kan reduceres med indtil 25—30 mm om Aaret. Her angives at 26—30 cm Rundpæle paa Bildudal (Vestlandet) er spist igennem paa 15—16 Aar, hvilket svarer til ca 19 mm aarlig. Fra Reykjavik anförer Bj. S. et Ex- empel paa at 15x15 cm Tömmer er spist helt igen- nem paa 51/* Aar, svarende lil ca 27 mm af Tvær- snittet om Aaret. Medens Pælekrebsen som sagl först er omtalt i Litteratui’en af Bj. S., er Pæleormens Forekomst kendt fra ældre Tid. Saaledes nævnes den af Eggert Olafs- son i hans Rejsebeskrivelse fra 1772 og i senere Skrif- ter. Olafsson omtaler den som Teredo navalis, senere er Arten bestemt til at være T. norvegica. Pæleormen er en Musling; den er lang, blöd og hvid, ligner en Orm. Den bærer i Forenden 2 korte Skaller, som danner en Borespids, hvormed den bo- rer sig frem gennem Træet. Men den æder ikke Træet, idet dette udelukkende udgör dens Bolig, medens den lever af Infusorier. Som ung borer den sig ind gen- nem et lille Hul i Siden af Træet, og efterhaanden som den voxer udvider den Boligen, der er forel med en tynd Kalkskal. Ved Hjælp af to i dens Bagende siddende Rör foregaar dens Forsyning med Föde og Udstödelse af livad den ikke har Brug for, idet det ene af disse, Aanderöret, pumper frisk Vand ind til Munden medens del for Infusorier affiltrerede Vand, Træsmuld fra Boringen og Exkrementer udstödes gen- nem det andel Rör, Kloakrörel. Borehullerne gaar först paa tværs af Træet.men böjer senere af i Træets Længde- retning, saa vidt muligl lige, men möder Dyret Hindrin- ger saasom haarde Knaster eller Söm, gaar del udenom. Forekomsten her i Landet er vistnok hele Landel rundt, væsentligst i Drivtömmer. I Broer er den vist- nok kun iagtlaget ved Sj'dvestlandet, idet den íindes i Reykjavik Havn, men kun i ringe Mængde. Derimod er den ikke funden i Broer ved Nord og Östlandet, ligesom Skibene der ikke har lidt under dens Angreb. Dette maa antages at slaa i Forbindelse med Havets Temperatur, idet den viser sig al trives bedre, jo længere man kommer Syd paa. Saaledes anföres at en Pæl paa 35x35 cm i England og Skotland regnes at kunne holde i 5—7 Aar, men i Golfstaterne maa den fornyes efter 6 Maaneder. Ogsaa Dyrenes Stör- relse er langt betydeligere i Syden, hvor de kan naa indtil 1,2 m Længde, medens de i danske Farvande næppe naar over 0,5 m; her er Middelstörrelsen 16—18 cm, det störste Exemplar der er fundet er 37,5 cm langt. Pæleormen er ikke saa kræsen med Saltholdighed som Pælkrebsen. Her i Landet gör den iövrigt langt mindre Skade end Krebsen og er ikke nær saa udbredt. I tidligere Tid er der ikke ved Vandbygningsar-

x

Ársrit Verkfræðingafjelags Íslands

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Ársrit Verkfræðingafjelags Íslands
https://timarit.is/publication/404

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.