Ársrit Verkfræðingafjelags Íslands - 01.01.1914, Qupperneq 13

dómi væri verkinu vaxinn, bæði fyrir kunnáttu sakir
• og vöndunar. Skal jeg þessu til stuðnings geta þess,
að bæði i byggingarlöguin fyrir Kristjaníu frá 1899
13

og í áðurn. Betánkande o. s. frv. eru skýr og ótví-
ræð fyrirmæli í þessa átt.
Læt jeg svo að sinni últalað um þelta.
4. Motorer.
Foredrag holdt i Verkfræðingafjelag íslands 10. December 1912 af Maskiningeniör M. E. Jessen.
Efterhaanden som man begyndte at anvende Ma-
skiner i den mindre Industri, rejste der sig Krav om
Energikilder, der var forholdsvis billige at anskaffe,
krævede lidt Pasning og indtog ringe Plads. Damp-
maskinen viste sig umulig her, og man maatle se at
finde andre Udveje; man forsögte da at konstruere
en Maskine, bvor Forbrændingen foregik i selve Cy-
linderen istedetfor som i Dampmaskinen at liave Dam-
pen som Mellemled. Efter ílere umodne Forsög lyk-
kedes det endelig Dr. N. A. Otto i Aaret 1876 at
konslruere den förste brugelige Forbrændigsmaskine;
denne var en enkeltvirkende 4 Takts Motor. Dette
System holder sig endnu; men i de senere Aar liar
der vist sig en Tendens til at bygge Molorer efter 2
Takts Systemet, da disse tager mindre Plads, vejer
mindre og arbejder jevnere. Al Moloren arbejder i 4
Talct vil sige al der behöves 4 Stempelslag til bver
Forbrænding. I förste Slag indsuges Luften og Brænd-
stolfet i Cylinderens Topende. Luften kan indsuges
gennem en Luftventil og Brændstolfet indspröjtes som
fine Slraaler, eller begge indsuges gennem Luftvenlilen.
I andet Slag vandrer Stemplet tilbage til 'l'oppen og
sammentrykker derved den indsugede Ladning; under
dette Slng er Ventilerne lukkede. Ligesom Stemplel
skal fjegynde 3. Slag, tændes og eksploderer Ladnin-
gen; ved den herved udviklede Varmemængde stiger
Temperaturen og Trykket laetydeligt; eflerhaanden
som Stemplet vandrer imod Bunden, udvider de böj-
spændte GasarLer sig og udreLter Arbejde. Under delte
Slag er Ventilerne ogsaa lukkede. I fjerde Slag uddri-
ves Forbrændingsprodukterne igennem en Udblæsnings-
ventil som holdes aaben i bele dette Slag; naar
Stemplet er i Top, lukkes Udblæsningsventilen, Luft-
ventilen aabnes og Kredslöbet begynder forfra. Da
der kun bverl fjerde Slag virker Drivtryk paa Stemplet^
maa Enkeltcylinder-Motorer have storeSvinghjul lil
at opspare Energi og give Arbejde i de 3 döde Slag.
At Motoren arbejder i Totakl vil sige at den for
hver Omdrejning faar 1 Eksplosion. Da der i denne
Motor skal udrettes det samme i 2 Stempelslag som
i 4 Taktsmotoren i 4, maa denne Motor være ander-
ledes indrettet. Denne Motor er sædvanlig som 4
'raktsmoloren enkeltvirkende, men Krumlappen ar-
bejder i et lukket Hus som staar i Forbindelse med
Undersiden af Stemplet.
Naar Stemplet staar i Top, staar en sammentryk-
ket Ladning paa Stemplets Overside, medens der un-
der Stemplets Opgang er indsugel en ny Ladning
under Stemplet i Krumtaphuset igennem en Ventil
paa dette; i dette Ojeblik indtræder Eksplosionen over
Slemplet, delte drives ned, under Nedslaget expanderes
Gasarterne over Stemplet, medens i Krumtaphuset
den nye Ladning sammentrykkes. Naar Stemplet har
vandret f—ý af Slagel, blottes i Cylinderens Væg 2
Porte; den ene Udblæsningsporl staar i Forbindelse
med Atmosfæren; igennem denne undviger Forbræn-
dingsprodukterne, medens igennem den anden Port,
som staar i Forbindelse med Krumtaphuset, den nye
Ladning træder ind i Cylinderen og skyller de til-
oversblevne Forbrændingsrester bort; lor ikke al
noget af den nye Ladning skal undvige igennem Ud-
l)læsningsporten, íindes paa Stemplet en Kam der leder
den nye Ladning op i Toppen af Cylinderen. Under
Opslagef lukker Stemplet atter for Porlene og Sam-
mentrykningen begynder i Top medens en ny Ladning
indsuges i Krumtaphuset. Disse Motorer behöve ikke
saa stort Svinghjul som 4 Takts Motoren, da der for
hvert Arbejdsslag kun er et dödt Slag.
Tændingen af Ladningen sker i Reglen paa föl-
gende Maader.
Ved Strömmen fra el Batleri og en Inductions-
rulle skabes en böjspændt Ström, som springer over
mellem to Elektroder i Sammentrykningsrummet, naar
Strömmen slultes ved en Kontakt, der bevæges af
Motoren; den höjspændte Ström kan ogsaa frembrin-
ges ved en lille Magneto, som slaar i direkte Forbind-
else med Motoren. Et andet System som bruges
meget lil Sös er at skabe en vedvarende lavspændt
Ström ved Magneter. Ledningen er förl isolerel igen-
nem (fylindervæggen til Tændspidserne livoraf den
ene er fast, medens den anden kan drages til og fra
den förste ved en Svipper. Tændingen foregaar nu
ved al Maskinen hurtig afbryder Strömmen ved med
Svipperen at slaa Tændspidserne fra hinanden hvor-
ved der fremkommer en stærk Gnist som tænder Lad-
ningen. Elektrisk Tænding anvendes paa Gas, Benzin,
Gasolin og Petroleumsmolorer, og har den Fordel al
Moloren straks kan sættes i Gang, men den er slem
til at komme i Ustand.
Tænding ved Glöderör bruges nu for störsle Par-
ten i Gasmotorer, hvor ikke elektrisk Tænding er an-
vendt. Den bestaar i at el Rör, af Porcelæn eller
Nikkel, som med sin ene Ende slaar i Forbindelse
med Motorens Sammentrykningsrum medens det i
L