Eimreiðin


Eimreiðin - 01.04.1928, Qupperneq 65

Eimreiðin - 01.04.1928, Qupperneq 65
eimreiðin Um betri not af fiski. Saltfiskurinn íslenzki, sem verkaður er með svo mikilli fyrir- höfn og samvizkusemi, hefur þann galla, að hann er verri fæða en nýr, og markaður því þrengri en þörf er á. Er því eðli- .e9t, að mönnum komi til hugar, hvort ekki mætti verka fisk- lnn þannig, að hann yrði betri en nýr. Hefði ég fyrir löngu vakið máls á þessu, ef ekki hefði aftrað mjög takmörkuð þekking mín á því, sem hér kemur til greina. En samt vil e9 ekki alveg láta niður falla að minnast á þetta. Vildi ég öipja menn að athuga, hvort gerilverkun á fiski eigi sér ekki ^ikla möguleika. Eða m. ö. o., hvort ekki ætti að reyna að nota meir og endurbæta gamlar íslenzkar og eldri verkunar- aðferðir. Að láta fiskinn síga er að gerilverka hann, en meira e9 minna hefur það verið handahófsverkun, fiskurinn stundum Pornað of fljótt, svo að gerlarnir hættu að geta starfað, stund- þm of seint, en þá fyllist fiskurinn af rotgerlum og verður °hollur og bragðvondur. Tækist þessi verkun sem ég á við, ’flundi mega kalla vöruna fiskost (Icelandic Fish-cheese) og Vrði sú fæða bæði hollari og bragðbetri en nýr fiskur, mun- Urmn svipaður og á bragðlausri kjúku, eða pressuðum drafla ®9 vel verkuðum osti. Gísli Guðmundsson gerlafræðingur hefur fundið með tilraun, að vel sigin lýsa er hérumbil þriðj- Un9i uppleysanlegri í vökva sem líkist magasafanum en ný; °9 í lifandi maga mundi munurinn verða enn þá meiri. Má a‘ slíku marka hollustumuninn. Onnur tegund af gerilverkun er að herða fiskinn. Ef sú Uerkun væri endurbætt, mætti kalla vöruna sætfisk (Icelandic ^eet-fisVi), og er ekki ólíklegt að víða muni verða eftir henni s°zt þegar þess er gætt t. d., að hér í Reykjavík er mikið selt, og fyrir hátt verð, af vöru, sem er að miklu leyti r°ð og bein, uggar og óhreinindi, með nokkru af fiski sam- an yið, sem ekki er nærri því altaf eins vel verkaður og orðið 9æh- Má af slíku ráða, hvílíkt góðmeti mundi þykja sú vara, Sern hefði kosti harðfisksins á hærra stigi, en væri laus við 9allana. 5- Helgi Péturss. 11
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116

x

Eimreiðin

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Eimreiðin
https://timarit.is/publication/229

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.