Íslenskt mál og almenn málfræði - 01.01.2011, Síða 83

,JVlia-Malua... mín knáa'
81
Nu er materialet ikke sá stort her, men dog ser vi, at man kan have en luk-
ning til en h0j vokal i stort set alle dialektomráder nár det drejer sig om <o
— a>.
4-2 Forekomsteme i tiyksvag stilling
Hvis man kigger pá fordelingen af de samme sekvenser og koncentrerer
sig om de steder, hvor ordene stár i tryksvag stilling i sætningen, sá ser vi
fhlgende:8
<æ,a - a> <á - a> <e - a>
[e:ja] [?:a] [ou:wa] [?:a] [i:ja] [e:a]
Vágar 6 O 11 O O 3
Andre steder O 13 0 34 O 9
Tabel 6: <di,a — a>, <á — a> og <e — a> i tryksvagstilling is&tningen
Dette giver et godt fingerpeg i retning af, hvordan lukningen af de nævn-
te sekvenser er sket. Der er ingen forekomster med lukket udtale hvor
ordene stár uden sætningstryk. Vágar er dog en undtagelse, idet den
diftongiske udtale er stort set generaliseret der. Men udviklingen hen
inrod [khnu:wa] for knáa ‘raske’ og de andre former har derfor været den,
at lukningen kan ske under sætningstryk. Et eksempel fra materialet som
viser dette er:
(4) Vit hpvdu bara tríggjar dagar, ella tveir dagar.
‘Vi havde bare tre dage, eller to dage.’
Det fprste dagar har tydeligt sætningstryk og udtalen er [ti:jaa] mens tryk-
^et ligger pá to i sætningen, som begynder med ella, og udtalen er tydeligt
[l?:jaj].
Dog, som ses i tabelj, fár vi ikke altid en hpj vokal i hiatus i ord, som
star trykstærkt i sætningen. Vi kan ogsá have den ábne i ord, som stár
trykstærkt i sætningen, og dette gælder sável for <æ,a — a> (tabel3) som
for <á — a> (tabel 4) og <0 — a> (tabel 5). Vi har sáledes dobbeltformer
under sætningstryk, men kun de ábne former uden sætningstryk.
8 Jeg medtager kun de sekvenser, som jeg har fundet i materialet. Derfor mangler <0
a> og <0 - a>.