Tímarit um endurskoðun og reikningshald - 01.02.1976, Blaðsíða 36

góða endurskoðunarvenju í nútíð og fram-
tíð, en Tage Andersen að fjalla um árit-
un og skýrslu endurskoðenda.
Tage Andersen hefur þegar skilað af
sér sinni skýrslu, og fer hún hér á eftir
á frummálinu:
Det fremgik af sável foredragsholder-
nes indlœg som af diskussionerne, at revi-
sorerne hurde ofre omverdenen mere op-
mœrksomhed end hidtil.
Det var den almindelige opfattelse, at
revisorerne i for Iwj grad llavde sigtet pá
at varetage kapitalejeres, investorers og
kreditorers interesser. Andre interesse-
grupper reprœsenteret ved medarbejdere
og offentlighed stiller i dag lige sá store
forventninger og krav til revisorerne.
Disse interessegrupper onsker en ind-
sats fra revisors side, som gár ud over
traditionel revision. De forventer, at re-
visor indlever sig i virksomlledens pro-
blemer, ogsá problemer som ikke er af
regnskabsmœssig eller okonomisk karak-
ter.
Der var pá kongressen enighed om, at
revisorer mátte leve op til disse forvent-
ninger og indtage en mere dynamisk atti-
tude. I modsat fald ville flere interesse-
grupper henvende sig til udenforstáende
og bede om bistand til vurdering af virk-
somhedernes þroblemer.
Det blev pá Kongressen diskuteret ind-
gáende, om revisor er kvalificeret til en
sádan udvidelse af sit arbejdsfelt, og om
dcnne udvidelse kan betyde, at revisor
mister noget af sin uafhængighed. Det var
den almindelige opfattelse, at revisor liar
den fornodne uddannelse og gennem sin
praksis opnár sá stor viden og erfaring,
at han er kvalificeret til at pátage sig
dette arbejde.
Der var derimod nogen frygt for, at re-
visors uafhængighed kunne lide skade ved
en sádan udvidelse. Det var dog en ud-
brcdt opfattelse, at den forudsœtning for
uafhœngighed netop má være, at revisor-
erne tilgodeser de flest mulige interesse-
grupper. I modsat fald kunne der opstá
et afhœngighedsforhold af de interesse-
grupper, som revisor mener, at han re-
prœsenterer, llvilket kan fore til modsœtn-
ingsforhold til andre interessegrupper.
Going Concern-problemerne blev dis-
kuteret indgáende i grupperne. Der var
fuld enighed om, at revisor mátte beskœf-
tige sig med disse sporgsmál, men det er
rigtigt, at virksomliedernes manage-
ment accepterer deres primœre ansvar for
Going Concern-problemerne. Revisors op-
gave er at pápege, at Going Concern-
analyser er udarbejdet af management, og
at ársregnskabet indeholder tilstrœkkelige
og forstáelige oplysninger om problemet.
Going Concern-problemet er et eksempel
pá, at revisor udstrækker sin revision til
fremtidens problemer, men dette er næppe
kendt af den storre offentlighed.
Det var det almindelige indtryk, at de
usikre vilkár, som prœger erhvervsliv og
samfund i dag, kan gore det betænkeligt
at fremstille et ársregnskab som et „true
and fair“-billede af virksomhedens oko-
nomiske stilling. Alle folte, at et ársregn-
skab i dagens o?nskiftelige verden kun
kan give et ojebliksbillede af virksom-
34