Ráðunautafundur - 15.02.1986, Qupperneq 110

Ráðunautafundur - 15.02.1986, Qupperneq 110
-98- (Stefán Aðalsteinsson o. fl., 1982). Enginn munur fannst á tviskinnungseinkunn milli einlembinga og tvilembinga. 3.3 Arfgengi tvískinnungs. 1 7. töflu er sýnt mat á arfgengi tviskinnungs fyrir hvort ár um sig og bæði árin saman. 7. tafla. Arfgengi tviskinnungs og skekkja á arfgengi, metið 1984, 1985 og bæði ár saman. Leiðrétt er fyrir bæjum/svæðum, fallþunga og aldri. Arfgengi tviskinnungs i Ár Fjöldi söltuðum gærum sútuðum skinnum h 2 SE (h2 )h“SE (h ) 1984 548 0,33 0,13 0,67 0,18 1985 969 0,43 0,11 0,62 0,13 Bæði ár 1483 0,46 0,09 0,69 0,11 Allar arfgengistölur i 7. töflu eru raunhæfar (p<0,05). Arfgengi á tviskinnungseinkunn i síðum i söltuðum gærum reyndist 0,12 með skekkju 0,07, eða mun lægra en á einkunn fyrir tviskinnung i lærum. Fram kemur i 7. töflu, að arfgengi á tvískinnungi er mjög hátt bæði árin og mun hærra en fengist hefur i eldri rannsóknum. Erfðafylgni og svipfarsfylgni milli tvískinnungseinkunna innbyrðis er sýnd i 8. töflu. 8. tafla Erfðafylgni og svipfarsfylgni tviskinnungs- einkunna innbyrðis (erfðafylgni ofan við hornalinu). Eiginleiki Nr 12 3 Tvisk. siöur 1 0,29 0,37 Tvisk. læri 2 0,16* 0,83* Tvísk. sút.sk. . 3 0,09 0,44* * p<0,05 fylgnitölum í 8. töf lu má sjá að matsaðferðirnar notaðar voru á söltuðum gærum hafa misháa fylgni við tviskinnungseinkunn á sútuóum skinnum. Einkunn fyrir tviskinnung í lærum sýnir mun hærri fylgni við einkunn á sútuðum gærum og virðist því næmari. Dreifing einkunna fyrir tvískinnung i lærum á söltuöum gærum annars vegar og á sútuðum skinnum hins vegar, fyrir 1985, sýnir að 83 % skinna sem fengu einkunn 4 i seinna mati dæmdust með tviskinnung í salthúsi. Milli 50 og 66 % skinna með einkunn 1-3 dæmdust með tvískinnung i salthúsi og 78% skinna sem voru án tviskinnungs voru dæmd rétt i salthúsi. Sambærilegt hlutfall einkunna fyrir tvískinnung i siðum á söltuöum gærum var mun lakara eins og fylgnitölur í 8. töflu gefa til kynna. 1 stað þess að reikna arfgengi beint á tviskinnungseinkunnir má hugsa sér eiginleikann sem "threshold character", þ.e. eiginleika sem er annað hvort til staðar eða ekki án tillits til útbreiðslu i hverju skinni. (Falconer, 1960). Pá ætti einkunnastiginn að vera 0 og 1 þar
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118

x

Ráðunautafundur

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Ráðunautafundur
https://timarit.is/publication/1260

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.