Skírnir

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Skírnir - 01.04.2008, Qupperneq 23

Skírnir - 01.04.2008, Qupperneq 23
fara eft ir. Hún hef ur líka eig i› minni: hún skil ur sjálfa sig sem var - an lega í sög unni.18 fiess vegna lúta stofn an ir ákve›nu treg›u lög - máli og vilja helst ekki taka breyt ing um, streit ast á móti fleim, ef flær rísa ekki bein lín is gegn fleim. Hvern ig horf ir nú hef› bund inn heim ur sögu ríkra stofn ana vi› mark a›s hyggj unni? A› svo miklu leyti sem flessi heim ur stend ur í vegi frjálsra vi› skipta, flá vill hún losa sig vi› hann. Og skapa allt ö›ru vísi heim flar sem frelsi og frum kvæ›i fólks til a› búa til n‡ fyr - ir tæki til a› fram lei›a og selja n‡j an varn ing er ekki heft af allskyns hef› um, venj um og regl um sem vi› erum stö›ugt knú in til a› vir›a. Hún vill losa sig úr vi›j um sög unn ar, byrja n‡tt líf flar sem vi› blasa enda laust n‡ æv in t‡ri, n‡j ar áhætt ur sem krefj ast áræ›ni fólks sem er frjálst til a› gera fla› sem hug ur fless stend ur til. „N‡ sköp un“ ver› ur lyk il or› i›, or› sem í sjálfu sér er öld ung is inn an tómt, en gegn ir áró› urs hlut verki í anda ríkj andi hug mynda fræ›i. Í sam ræmi vi› flessa hugs un er mark a›s hyggj an fólg in í flví a› finna lei› ir til a› losa okk ur úr fjötr um fleirra stofn ana sem sett ar hafa ver i› á lagg irn ar til a› halda utan um sam líf okk ar. Í flví skyni beit ir hún a› fer› sem hef ur reynst svo ár ang urs rík í hin um vest - ræna heimi a› fla› er mesta fur›a a› fljó› ríki séu flar enn vi› lí›i.19 menning og markaðshyggja 23skírnir 18 Saga fjöl skyldna sem mynda flókn ar ætt ir er gott dæmi um fletta. En all ar stofn an ir, hvort sem flær eru mót a› ar me› form leg um e›a óform leg um hætti, hafa flann eig in leika a› leit ast vi› a› skapa sér var an lega stö›u og fla› gera flær me› flví a› hla›a á sig sögu, ef ég má or›a fla› svo. fiess vegna horf ir hver stofn un jafn an til for tí› ar og vís ar stö›ugt í hef› ir og venj ur sem hafa skap ast og öll um á a› vera skylt a› taka mi› af. 19 Í Hnatt væ› ing og flekk ing ar fljó› fé lag (sjá eink um 1. og 5. kafla) fjall ar Stef án Ólafs son um áhrif auk inn ar mark a›svæ› ing ar á fljó› fé lag i› og hvern ig hún stu›l ar a› flví a› veikja fljó› rík in, ekki síst and spæn is pen inga öfl un um: „Ríkj - andi sjón ar mi› nú á dög um eru flau, a› rík is vald i› geti ein ung is a› litlu leyti haft áhrif á flæ›i fjár magns. Sér hver sú stefna sem gæti haft áhrif á ar› semi fjár - fest inga sé skil yrt af hags mun um fjár festa, svo sem vaxta stefna, skatta stefna og stefna á svi›i fé lags- og um hverf is mála. Hugs un in er flá sú, a› stefna sem fel ur í sér hættu á a› úr fjár fest ing um einka a› ila dragi, e›a flá a› fleir fl‡i vi› kom - andi land me› fjár magn sitt, sé dæmd til a› ver›a stjórn völd um og um bjó› end - um fleirra kostn a› ar söm […] Kapp hlaup i› um hylli fjár fest anna lei›i til minna hlut verks rík is valds ins me› auk inni mark a›s- og einka væ› ingu, lægri skött um, r‡r ari vel fer› ar for sjá, lak ari grunn ger› fljó› fé lags ins, aukn um ójöfn u›i, lægri laun um og minna ör yggi í vinnu um hverf inu.“ Sjá bls. 88–89.
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186
Qupperneq 187
Qupperneq 188
Qupperneq 189
Qupperneq 190
Qupperneq 191
Qupperneq 192
Qupperneq 193
Qupperneq 194
Qupperneq 195
Qupperneq 196
Qupperneq 197
Qupperneq 198
Qupperneq 199
Qupperneq 200
Qupperneq 201
Qupperneq 202
Qupperneq 203
Qupperneq 204
Qupperneq 205
Qupperneq 206
Qupperneq 207
Qupperneq 208
Qupperneq 209
Qupperneq 210
Qupperneq 211
Qupperneq 212
Qupperneq 213
Qupperneq 214
Qupperneq 215
Qupperneq 216
Qupperneq 217
Qupperneq 218
Qupperneq 219
Qupperneq 220
Qupperneq 221
Qupperneq 222
Qupperneq 223
Qupperneq 224
Qupperneq 225
Qupperneq 226
Qupperneq 227
Qupperneq 228
Qupperneq 229
Qupperneq 230
Qupperneq 231
Qupperneq 232
Qupperneq 233
Qupperneq 234
Qupperneq 235
Qupperneq 236
Qupperneq 237
Qupperneq 238
Qupperneq 239
Qupperneq 240
Qupperneq 241
Qupperneq 242
Qupperneq 243
Qupperneq 244
Qupperneq 245
Qupperneq 246
Qupperneq 247
Qupperneq 248
Qupperneq 249
Qupperneq 250
Qupperneq 251
Qupperneq 252
Qupperneq 253
Qupperneq 254
Qupperneq 255
Qupperneq 256
Qupperneq 257
Qupperneq 258
Qupperneq 259
Qupperneq 260
Qupperneq 261
Qupperneq 262
Qupperneq 263
Qupperneq 264
Qupperneq 265
Qupperneq 266
Qupperneq 267
Qupperneq 268
Qupperneq 269
Qupperneq 270
Qupperneq 271
Qupperneq 272
Qupperneq 273
Qupperneq 274
Qupperneq 275
Qupperneq 276
Qupperneq 277
Qupperneq 278

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.