Skírnir

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Skírnir - 01.04.2008, Qupperneq 209

Skírnir - 01.04.2008, Qupperneq 209
leg an at bur› sem átti sér sta› á Krít ári› 1889, fleg ar höf und ur var sex ára, en l‡s ir a› ö›ru leyti fólk inu sem hann ólst upp me›, ekki síst Míkal is sem á fö› ur höf und ar ins a› fyr ir mynd. Hér er um a› ræ›a mik i› og áhrifa ríkt verk sem ólg ar af frum stæ› um ástrí› um ekki sí› ur en skáld sög urn ar tvær sem nefnd ar voru hér a› fram an. Míkal is er í flestu til liti full kom in and stæ›a Zor bas ar, dul ur og ein flykk ur, berst vi› hold leg ar ástrí› ur, en er fleim mun trú rri ástrí› um hug sjóna sinna og hat urs á kúg ur un um. Sag an dreg ur upp raunsanna mynd af óró leg um heimi flarsem tvö fljó› ar brot lifa í ei lífu ósætti drottn un ar og flræl dóms. Und ir ró legu yf ir bor›i hvunn dags ins ólg ar hat ur og hefnd ar florsti sem br‡st fram af minnsta til efni og get ur or› i› a› ger ey› andi báli. Eyj ar skeggj ar eru inn hverf ir og of beld is hneig› ir draum óra menn, kyn fer› is lega bæld ir, kenjótt ir og kær ing ar laus ir. Kazantzak is flekk ir fljó› sína og dreg ur ekki dul á bresti henn ar, en hann breg› ur líka upp ógleym an leg um mynd um af hetju dá› um, fórn ar vilja og óbilandi flol gæ›i. Hon um hef ur me› snilld ar leg um hætti au›n ast a› gera um hverf i› áflreif an legt. Engu er lík ara en eyj an, ve›r i› og fólk i› renni sam an í lif andi heild. Á stund um skynj ar ma› ur Krít einsog lif andi veru, gy›ju sem er börn um sín um í senn grimm og gæsku - rík mó› ir, heimtu frek og ör lát. Stíll sög unn ar er bor inn uppi af ástrí›u flunga sem fleyg ir frá - sögn inni fram einsog straum flungri elfi og ber hana rak leitt a› ósn um. Efn i› skipt ir höf und inn greini lega meira máli en form i›: hann hef ur eng an tíma fyr ir smá smugu lega nost ur semi. Inní sjálfa frá sögn ina er ofi› kynstr um af sög um um forn ar hetju dá› ir, óvenju lega ein stak linga, upp flot, ni› ur læg ingu og sér visku. Segja má a› sag an sé ekki eins fléttri› in og fyrr nefnd ar tvær skáld sög ur, og kem ur flar me› al ann ars til, a› svi› i› er stærra, at bur› irn ir marg brotn ari og per són urn ar fleiri. firæ› ir sög unn ar eru svo marg ir a› höf und in um vinnst ekki tíma til a› vinna flá alla inní klæ› i›. Hér og flar hanga laus ir end ar. En rau›i flrá› ur inn í bók - inni er órof inn til enda: frels i› e›a dau› ann. Skúli Bjark an fl‡ddi sög una á ís lensku og au›n a› ist a› ná hisp - urs laus um og óhömd um stíl höf und ar, hinu mergj a›a og mynd - ríka tungu taki eyj ar skeggja sem er einsog runn i› beint úr jar› vegi níkos kazantzakis 209skírnir
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186
Qupperneq 187
Qupperneq 188
Qupperneq 189
Qupperneq 190
Qupperneq 191
Qupperneq 192
Qupperneq 193
Qupperneq 194
Qupperneq 195
Qupperneq 196
Qupperneq 197
Qupperneq 198
Qupperneq 199
Qupperneq 200
Qupperneq 201
Qupperneq 202
Qupperneq 203
Qupperneq 204
Qupperneq 205
Qupperneq 206
Qupperneq 207
Qupperneq 208
Qupperneq 209
Qupperneq 210
Qupperneq 211
Qupperneq 212
Qupperneq 213
Qupperneq 214
Qupperneq 215
Qupperneq 216
Qupperneq 217
Qupperneq 218
Qupperneq 219
Qupperneq 220
Qupperneq 221
Qupperneq 222
Qupperneq 223
Qupperneq 224
Qupperneq 225
Qupperneq 226
Qupperneq 227
Qupperneq 228
Qupperneq 229
Qupperneq 230
Qupperneq 231
Qupperneq 232
Qupperneq 233
Qupperneq 234
Qupperneq 235
Qupperneq 236
Qupperneq 237
Qupperneq 238
Qupperneq 239
Qupperneq 240
Qupperneq 241
Qupperneq 242
Qupperneq 243
Qupperneq 244
Qupperneq 245
Qupperneq 246
Qupperneq 247
Qupperneq 248
Qupperneq 249
Qupperneq 250
Qupperneq 251
Qupperneq 252
Qupperneq 253
Qupperneq 254
Qupperneq 255
Qupperneq 256
Qupperneq 257
Qupperneq 258
Qupperneq 259
Qupperneq 260
Qupperneq 261
Qupperneq 262
Qupperneq 263
Qupperneq 264
Qupperneq 265
Qupperneq 266
Qupperneq 267
Qupperneq 268
Qupperneq 269
Qupperneq 270
Qupperneq 271
Qupperneq 272
Qupperneq 273
Qupperneq 274
Qupperneq 275
Qupperneq 276
Qupperneq 277
Qupperneq 278

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.