Heilbrigðisskýrslur - 01.12.1965, Qupperneq 143

Heilbrigðisskýrslur - 01.12.1965, Qupperneq 143
— 141 — 1965 á vinstra læri og braut beinið. Við komu hingað er sjúkl. með fulla meðvitund, ekki lostinn. Vinstra læri er mun fyrirferðarmeira en það hægra og nokkuð aflagað. Röntgenskoðun sýnir brot á lærleggnum. Þ. 31. janúar var gert að brotinu með skurðaðgerð, brotin færð í réttar skorður og fest með 2 spöngum. Sjúkl. heilsaðist vel, sárið greri með eðlilegum hætti, og þegar hann fór þ. 21. apríl, hafði hann haft nokkra fótavist og gekk þá um lítið haltur með einn staf. Röntgenskoðun sýndi þá, að brotin voru alveg í skorðum, og var ríkuleg beinmyndun á brotstaðnum." Slasaði hefur nokkrum sinnum komið til viðtals hjá undirrituðum, fyrst 5. október 1964, síðast 2. ágúst 1965. Við fyrstu skoðun þá skýrði hann frá slysi og meðferð, eins og lýst hefur verið hér að framan. Kveðst hafa byrjað að vinna fjórum mánuðum eftir slysið, en fulla vinnu í september 1964. Hann kvartaði þá um allmikla verki í gang- limnum og um stirðleika. Við skoðun 2. ágúst 1965 skýrði hann svo frá, að hann sé nú vörubílstjóri. Kvartar mest um þreytu og verki í gang- limnum, verkurinn er mest utanfótar og leggur upp í mjöðmina. Kveðst ekki geta gengið langar vegalengdir, fær þá verk. Kvartar einnig um þreytu eftir venjulegan vinnudag. Skoðun: Gengur óhaltur. Vinstri ganglimur: Það er 27 cm langt, velgróið ör framan á vinstra læri. Hreyfingar í mjöðmum, um hné og í öklum eru eðlilegar, engin stytting og engin mælanleg rýrnun. Röntgen- skoðun var gerð í síðara skiptið 26. febrúar 1965, og segir svo í um- sögn röntgenlæknis: „Vinstri lærleggur. Mjög mikið callusþykkni er á brotstaðnum inn- anvert í femur sin., og allstór beingaddur stefnir upp á við aftan til og medialt. Tvær stórar málmspengur, festar átta skrúfnöglum, eru á brotstaðnum. Brotlínan verður ekki greind.“ Ályktun: Hér er um að ræða 27 ára gamlan mann, sem slasast við vinnu sína fyrir rúmlega 1 y2 ári og brotnar á vinstri lærlegg. Brotið var fest með málmspöng og skrúfum og greri vel, og maðurinn var orðinn vinnufær að mestu hálfu ári eftir slysið. Sem afleiðingu meiðslisins nú hefur maðurinn nokkurn stirðleika í vinstri ganglim, þreytist við áreynslu og gang, en er full vinnufær til starfs síns sem bifreiðarstjóri. Líklegast er, að þau óþægindi, sem maðurinn hefur nú, verði við- loðandi, og er því eðlilegt að meta honum varanlega örorku vegna slyssins 26. janúar 1964, og telst sú örorka hæfilega metin þannig: í 3 mánuði 100% örorka -2 — -6 — -6 — 75% — 50% — 25% — og síðan varanleg örorka 15%.“
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186
Qupperneq 187
Qupperneq 188

x

Heilbrigðisskýrslur

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Heilbrigðisskýrslur
https://timarit.is/publication/1524

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.