Heilbrigðisskýrslur - 01.12.1965, Qupperneq 146
1965
— 144 —
Álit: Það finnast engin einkenni, sem benda á vefrænan taugasjúk-
dóm. Húðskynstruflanir og krampakippir í herðablaði styrkja þá skoð-
un mína, að um traumatiska neurósu sé að ræða.“
Pilturinn kom síðast til viðtals hjá undirrituðum 18. janúar 1965.
Kvartanir eru svipaðar og áður. Við skoðun þá er að finna 6—7 cm
langt ör, þvert, nokkrum cm ofan við úlnliðinn. Það er greinileg fyrir-
ferðaraukning undir örinu, og við að beygja í úlnlið finnst hnútur á
flexor carpi radialis, en góður kraftur. Eðlileg hreyfing er í hönd og
fingrum. Með mælingu með kraftmæli fást fram eftirfarandi tölur:
Hægri 28-24-28, vinstri 32-34-34. Pilturinn er rétthendur.
Ályktun: Hér er um að ræða 17 ára pilt, sem slasast við vinnu sína,
er hann var 12 ára gamall og skarst þá um hægri úlnlið og skar sundur
2 sinar úlnliðsins.
Síðan slysið varð, hefur hann haft allmiklar kvartanir í handleggn-
um og hendinni, annars vegar um dofa, sem vart er hægt að rekja til
meiðslisins, hins vegar um óþægindi í kringum skurðstaðinn og kraft-
leysi í handleggnum, og má e. t. v. rekja það til slyssins.
Sérfræðingur í taugasjúkdómum, sem skoðað hefur drenginn, telur,
að nokkurn hluta óþægindanna megi rekja til traumatiskrar neurosu.
Af þessum sökum verður ekki talið, að drengurinn hafi orðið jafn-
góður eftir meiðslið, og verður því að meta honum tímabundna og
varanlega örorku vegna þess, og telst sú örorka hæfilega metin þannig:
I 1 mánuð
- 1 —
- 1 —
- ] —
- 1 —
100%
75%
50%
25%
15%
örorka
og síðan varanleg örorka 4%.“
Örorkumat ........... [fyrrnefnds sérfræðings í lyflækningum],
sem læknirinn getur um, liggur ekki fyrir í málinu.
Máliö er lagt fyrir læknaráð á þá leið,
að beiðzt er svars við eftirfarandi spurningum:
1. Er ráðið sammála örorkumati Páls Sigurðssonar ?
2. Ef svo er ekki, hver var örorka Þ. H-sonar vegna slyssins í septem-
ber 1959 að áliti læknaráðs?
Tillaga réttarmátadeildar um
Ályktun læknaráðs:
Ad 1: Já.
Greinargerð og ályktunartillaga réttarmáladeildar, dags. 27. apríl