Heilbrigðisskýrslur - 01.12.1965, Qupperneq 151

Heilbrigðisskýrslur - 01.12.1965, Qupperneq 151
— 149 — 1965 bakverk undanfarin ár. Hann telur þetta hafa byrjað á árinu 1953, er hann hlaut áverka á bakið. Er ég skoðaði hann fyrir h. u. b. 1 mánuði, var hann mjög stirður í hrygg og aumur við þrýsting. Verkina lagði fram í kviðarhol og út í mjaðmir. Rtg. myndir sýndu mjög miklar breytingar bæði í brjóst- og lenda- liðum. Voru hryggjarliðirnir víða runnir saman og geysimiklar kalk- anir í liðböndum. Virðist hér örugglega um að ræða svokallaða spondy- litis ankylopoetica. Ég tel óhjákvæmilegt fyrir mann þennan að forðast erfiðisvinnu, einkum er nauðsynlegt, að hann sneiði hjá öllum átökum, er reyna mikið á bakið. Held því, að götulögreglustörf hæfi honum illa.“ 3. Örorkumat Páls Sigurðssonar, yfirlæknis Tryggingastofnunar ríkisins, dags. 6. maí 1965, svo hljóðandi: „S. S-son lögregluþjónn, f. 16. desember 1926, áður til heimilis að ............ nú til heimilis að.......... R. Samkvæmt gögnum, sem fyrir hendi eru í Tryggingastofnun ríkis- ins, þá varð þessi maður fyrir slysi hinn 24. janúar 1953. Slysið varð með þeim hætti, samkv. tilkynningu lögregluvarðstjóra, að slasaði var við löggæzlustörf, en lenti í ryskingum, þegar dansleik var slitið af lögreglunni. Hjá Tryggingastofnun ríkisins var gert örorkumat vegna þessa manns hinn 3. desember 1959, og lá þá fyrir læknisvottorð dr. med. Bjarna Jónssonar, og er það vottorð svo hljóðandi: „Þ. 2. nóvember 1959 sá ég S. S-son lögregluþjón, f. 16. desember 1926. Þ. 24. janúar 1953 varð hann fyrir áverka, hann var dreginn á fót- unum niður stiga og lamdist bakið, en síðan var trampað á honum. Þetta gerðist, þegar hann var að ryðja knæpu með fleiri lögreglu- þjónum. Sjl. lá rúmfastur í mánaðartíma á eftir, en tók til við starf sitt 5 vikum eftir slysið, en var hvergi nærri jafngóður þá og var lengi á eftir þrekaður. Hann hefur alla tíð síðan haft verki í baki og sárs- auka meiri og minni, sérlega við snöggar hreyfingar, finnst þá eins og hnífsstunga í bak. Sjl. segist hafa stirðnað í baki upp á síðkastið, fær verkjastingi við hósta og hnerra, verki leggur upp allt bak, en ekki niður ganglimi. Sjl. gengur sett og hreyfir sig varlega. Bak er beint, og hann hlíf- ist við að hreyfa það, og eru hreyfingar í baki nær engar, sé hann beðinn að taka hlut upp af gólfi, beygir hann sig í hnjám, en heldur baki stífu. Hann getur klætt sig í sokka og skó, en situr þá með þráð- beint bak og beygir í mjöðmum og hnjám. Töluverð eymsli eru á hrygg, mest í lendaliðum og aftur á milli herða- blaða, bilið þar á milli er minna aumt. Hásina- og hnéskeljaviðbrögð eðlileg.
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186
Qupperneq 187
Qupperneq 188

x

Heilbrigðisskýrslur

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Heilbrigðisskýrslur
https://timarit.is/publication/1524

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.