Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1977, Blaðsíða 9

FORORD
De første forarbejder til den undersøgelse af kompilationen Hulda-
Hrokkinskinna og dens kilder som hermed fremlægges, går helt tilbage
til 1957-58. Ved oprettelsen af Det arnamagnæanske Institut under Kø-
benhavns Universitet i 1956 skabtes der pludselig mulighed for gennem-
førelse af en række udgivelsesprojekter, som man tidligere havde måttet
lade ligge af mangel på penge og arbejdskraft. Blandt de projekter der
stod på ønskesedlen var en tekstudgave af Hulda-Hrokkinskinna, og det
siger noget om den optimisme og ubekymrethed som herskede i disse
glade ekspansionsår, at instituttets daværende forstander, professor Jon
Helgason, viste en ganske ung student den tillid at betro hende opgaven.
Det er beskæmmende nu, næsten tyve år senere, at måtte konstatere at
tekstudgaven stadig ikke er publiceret. Det skyldes adskillige svinke-
ærinder, hvoriblandt også nærværende arbejde kan regnes. Der henvises
i dette idelig til tekstudgaven, som det er mit håb at kunne afslutte
inden for nærmeste fremtid.
I de mange år der er gået siden jeg begyndte undersøgelsen, har jeg
akkumuleret en betydelig taknemmelighedsgæld til flere sider. Først og
fremmest er jeg mine tidligere og nuværende arbejdsfæller på Det arna-
magnæanske Institut stor tak skyldig, fordi de til trods for vanskelige
ydre forhold har gjort instituttet til et godt og inspirerende arbejdsmiljø.
Inspirationen er ikke mindst udgået fra Jon Helgason, der som institut-
tets leder har haft en enestående evne til at opmuntre sine medarbejdere
når mismodet greb dem, og gengive dem troen på at deres forehavender
var umagen værd.
Blandt de kolleger og venner inden og uden for instituttet der har
stået mig bi med råd og dåd skal særlig fremhæves mag. art. Stefan
Karlsson, cand. mag. (3lafur Halldorsson (begge nu på Stofnun Arna
Magnussonar i Reykjavfk), mag. art. Helle Jensen (Det arnamagnæanske
Institut) og dr. phil. Povl Skårup (Århus Universitet), som alle har gen-
nemlæst afhandlingen på forskellige stadier og gjort mig opmærksom på
talrige fejl og mangler. Cand. phil. Karsten Christensen (Københavns