Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1977, Qupperneq 18

jo opfostret af Jon Loptsson, og det var langt sandsynligere at han havde
beretningen direkte fra denne end at han havde udskrevet den af et
ældre værk af H-Hr.’s art9.
Også Konrad Maurer10 betragtede H-Hr. som et værk der var blevet
til senere end Snorri Sturlusons kongesagaer og som var afledt af disse.
Noget lignende gjaldt imidlertid efter Maurers mening også de egentlige
Heimskringlahåndskrifter, idet han hævdede at Heimskringla var et
kompleks der først var blevet til efter Snorres død, og at kun nogle af
de enkeltsagaer der indgik i dette kompleks var forfattet af Snorre.
En samlet diskussion af Heimskringlas håndskriftforhold var efter-
hånden blevet påtrængende nødvendig, da Det kgl. danske Videnska-
bernes Selskab i 1870 udskrev en prisopgave med dette emne. Der
ønskedes en behandling af de ydre kriterier for Snorres forfatterskab til
Heimskringla, hans metoder og kilder, og desuden en fastlæggelse af
Heimskringlas tekstgrundlag. Opgaven blev besvaret af den unge norske
historiker Gustav Storm, og besvarelsen blev et par år senere udgivet
under titlen Snorre Sturlassons Historieskrivning (København 1873).
Storm forfægter i modsætning til Maurer Heimskringlas enhed, og anser
håndskriftet Kringla (som brændte i 1728, men hvoraf der findes afskrif-
ter, se nedenfor, s. 16-17) for i alt væsentligt at have indeholdt værket
i det omfang og den skikkelse som det har haft fra Snorres hånd. I nogle
af håndskrifterne af Heimskringla, men ikke i Kringla (og AM 39 fol.),
findes der i værkets sidste tredjedel en række kortere stykker (pcettir og
mindre anekdoter)11, som man før Storms undersøgelse havde regnet
med til Heimskringlas oprindelige tekst12. Storm viser (SnStHist., 219-20)
for flere af disse stykkers vedkommende, at de oplysninger de giver er
i modstrid med hvad der fortælles i selve værket; han anser dem derfor
for at være senere indskud i Snorres værk.
T sin opfattelse af H-Hr. slutter Storm sig uforbeholdent til Munchs
ovenfor skitserede argumentation. H-Hr. kan ikke være et originalt
værk, men er en kompilation af Heimskringla og Morkinskinna med
nogle tillæg (SnStHist. 70-72); som efterklassiske kompilationsværker af
lignende art bestemmer Storm videre den »største saga« om Olav Trygg-
vason og de udførligere (dvs. interpolerede) versioner af Olav den helliges
saga. Storm anvender ikke egentlig tekstkritiske argumenter for sin op-
9 Det norske Folks Historie, II, Kristiania 1855, s. 765, note.
10 Ueber die Ausdrucke: altnordische, altnorwegische und isldndische Sprache, Abh. d.
philos.-philol. Cl. d. Kgl. Bayer. Akad. d. Wiss., XI, 1868, s. 455—706.
11 En oversigt over disse stykker findes nedenfor, s. 37-39.
12 De er medtaget ikke alene i folioudgavens 3. bind (København 1783), som bygger på
Eirspennill, men også i Ungers Heimskringlaudgave (Kristiania 1868), hvis tekst i øvrigt
stammer fra en Kringlaafskrift.
4