Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1977, Qupperneq 21

I. HULDA - HROKKINSKINNA
1. Hulda1.
Hulda er det kælenavn man i det 17. århundrede i Borgarf jor9ur gav et
håndskrift af de norske kongers sagaer mellem 1035 og 1177, som Årni
Magnusson senere erhvervede til sin samling, hvor det stadig findes med
betegnelsen AM 66 fol. Navnet kan oversættes »den skjulte, fordækte«2,
og er ifølge Årni Magnusson givet med tanke på de gange håndskriftet i
1660’erne skiftede opholdssted i dybeste hemmelighed (se nedenfor).
Håndskriftet består nu af 142 blade, indbundet i to tykke træplader.
Det oprindelige første læg, som formentlig bestod af 6 blade, er tabt.
Teksten er enspaltet; hånden, som er den samme hele håndskriftet igen-
nem, bortset fra to linjer nederst på bl. 51v (se nedenfor), er smuk og
kraftig. Håndskriftet hører tydeligvis hjemme i det 14. århundrede, men
en nærmere placering af det inden for dette århundrede har måttet op-
gives. Ud fra ortografiske og palæografiske kendetegn ville man være
utilbøjelig til at datere det til senere end ca. 1350, idet det skelner mellem
5 og d, og 5 efter den almindelige antagelse er gået af brug i islandske
håndskrifter ved det 14. århundredes midte. Der kendes imidlertid 3
andre håndskrifter (fragmenter) og 2 diplomer, skrevet med hænder der
i det mindste er meget nært beslægtede med H; muligvis er nogle af dem
eller alle med samme hånd som H. De to diplomer, AM Fase. III,5 og
III,6 (nu i DjoSskjalasafn Islands)3, er begge udstedt så sent som i 1375
i klosteret på Munkapverå i Eyjafjor&ur.
De to diplomer er de yngste bevarede hvori der skelnes mellem 9 og d
(der er dog nogle få eksempler på d for 9 i det ene af dem), og kan meget
vel tænkes at være skrevet af en ældre mand med konservative skrive-
vaner. Hvis H er skrevet af samme skriver som diplomerne kan det
altså teoretisk set være skrevet på et hvilket som helst tidspunkt mellem
ca. 1320 og ca. 1380.
1 Dette afsnit er i alt væsentligt en sammenfatning af indledningen til faksimileudgaven
af Hulda (Hulda. Sagas of the Kings of Norway 1035-1177, edited by Jonna Louis-Jensen,
Early IcelancUc Manuscripts in Facsimile VIII, København 1968), hvortil der henvises
for nærmere argumentation og dokumentation. Faksimileudgaven betegnes i det følgende
EIM VIII.
2 Navnet er vel snarere en dannelse til præt. partc. af vb. hylja (med tilknytning til
kvindenavne på -a) end identisk med appellativet hulda ‘dække, slør’ (bl. a. brugt i Ver-
aldar saga som oversættelse af lat. vélamen).
3 Islandske originaldiplomer indtil 1450. (Tekst + Faksimiler), udgivet af Stefån Karls-
son, EdAM A7 -f Supplementum I, København 1963, nr. 46 og 47.
7