Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1977, Blaðsíða 22
De tre håndskrifter (fragmenter) der skyldes samme skriver eller
skriverskole som H og Munk a p ver å - diplom er ne er AM 238 XXV fol.
(fragm. af cevintyri), AM 173d A8 4to (fragm. af Jonsbok) og AM 646
4to (Andreass saga postula og et defekt cevintyri)4. Skriften i 173d er den
der ligger nærmest ved H, men i øvrigt har hvert af de fire håndskrifter,
ligesom de to diplomer (der kan behandles under ét, da de utvivlsomt
er skrevet med samme hånd), sin individuelle kombination af en række
ortografiske og palæografiske faktorer5. Man stilles således over for valget
mellem at antage at alle fem skriftstykker er skrevet af samme skriver,
som på en del punkter har ændret sin norm fra det ene arbejde til det
andet, eller at antage at der er tale om fire eller fem forskellige skrivere,
hvis skrifttræk og sprogform er så godt som identiske, men som hver
har haft deres private kombination af palæografiske og ortografiske små-
ejendommeligheder. At dette er muligt skal ikke bestrides, skønt det
forekommer nok så sandsynligt at der kun er en enkelt skriver.
De to diplomer er skrevet på Munkapverå og udstedt af klosterbrod-
rene dér, som må formodes at have været i stand til at skrive deres
breve selv uden behov for fremmed assistance. Hvis de fire håndskrifter
ikke er skrevet med samme hånd som diplomerne, tilhører de under alle
omstændigheder den samme skriverskole, og det forekommer sandsyn-
ligt at også de er skrevet i klosteret på Munkapverå. De er dog næppe
skrevet til klosterets eget brug, men snarere på bestilling udefra; i det
mindste tør man formentlig af selve det faktum at de er bevarede, slutte
at de har forladt Munkapverå inden 1429, da en storbrand hærgede
kirken og klosteret og tilintetgjorde klosterarkiverne6.
Om de to fragmenter (238 XXV og 173d A8) gælder det at deres
proveniens er ganske ukendt. Om 646 ved vi at Arni Magnusson fik det
fra Hunavatnssysla, men to navne som i det 15. århundrede er skrevet
på smudsbladet synes at vise at håndskriftet på den tid har befundet sig
i SkagafjorSur, og der er en mulighed for at 646 skal identificeres med
en Andreassaga der ifølge måldagar tilhørte kirken på Sjåvarborg (Skaga-
fjarSarsysla) i det 14. århundrede.
De to sidste linjer på bl. 51 v i H er ikke med hovedskriverens hånd.
De har vist sig at være skrevet af præsten Magnus Dorhallsson, den ene
af de to skrivere der i og omkring 1387 skrev Plateyjarbék for Jon
Håkonarson på VfSidalstunga (Hunavatnssysla). Teksten i de to linjer
med Magnus Dorhal lssons hånd er sekundær, og det kan ikke afgøres om
4 Prøver af disse håndskrifter (fragmenter) er faksimileret i EIM VIII, Appendix III.
6 En skematisk oversigt over de vigtigste af disse faktorer findes i EIM VIII, s. 12.
* Islandske Annaler, udg. af G. Storm, Kristiania 1888, s. 295. Om arkivernes skæbne,
se EIM VIII, s. 12, note 17.
8