Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1977, Síða 23

der er raderet i den oprindelige tekst, eller om der har været en åben
plads i håndskriftet. Muligvis har der på dette sted været indsat et løst
blad med et tillæg til teksten, skrevet af Magnus.
Flateyjarbok indeholder de norske kongers sagaer fra de ældste tider
til og med Håkon Håkonssons saga, men mangler i sin oprindelige skik-
kelse netop sagaerne fra 1030-1177. Dette skal formentlig forklares ved at
Jon Håkonarson allerede inden Flateyjarbok blev skrevet ejede et hånd-
skrift af disse sagaer, og de to linjer i H skrevet af den ene af Flateyjarboks
skrivere gør det sandsynligt at dette håndskrift netop var Hulda.
Den smule vi kender til Huldas skæbne i det følgende par hundrede
år modsiger ikke den hypotese at det har været i Jon Håkonarsons be-
siddelse. »Einar oss son a mig seier her« står der i marginen på bl. 5v,
og der er næppe tvivl om at denne ejer er Einar Oddsson syslumadur på
Hof i Vatnsdalur (Hunavatnssysla) der levede omkring 1500. Vejen fra
ViSidalstunga til Hof er ikke lang, men nogen slægtskabs- eller svoger-
skabsforbindelse mellem Jon Håkonarson og Einar Oddsson har ikke
kunnet påvises, skønt det ikke er udelukket at den har eksisteret.
Det næste holdepunkt i håndskriftets historie er at Arngrimur Jonsson
lærdi ses at have brugt det ved udarbejdelsen af Supplementum Historiæ
Norvagieæ på Holar i 1595-97, men det vides ikke hvem der på det tids-
punkt ejede det.
Årni Magnusson erhvervede Hulda i 1687 og forsøgte at skrabe oplys-
ninger sammen om håndskriftets tidligere ejere7. Den første af disse
som er Årni bekendt er Gisli DorSarson logmadur (f 1619). Dennes sønne-
søn Jon Steindorsson (1609-72) har skrevet sit navn i bogen i 1624,
femten år gammel, hvoraf Årni slutter at hans fader, Steindor Gislason,
har ejet den8. Denne Steindor var en tid syslumadur, men blev afsat på
grund af drukkenskab og misrøgt af embedet og endte sine dage i fattig-
dom (f 1668). Håndskriftets næste ejer er ifølge Årni Magnusson Bjarni
Pétursson syslumadur, som boede på Sta&arholl (Dalasysla), men som i
begyndelsen af 1640’erne havde det såkaldte Stapaumbod, dvs. var for-
valter af det kongelige jordegods på Snæfellsnes, som før informationen
tilhørte klosteret på Helgafell9. Stapaumbob har sit navn af gården
Arnarstapi, hvor Steindor Gislason boede i sine velmagtsdage, og Årni
Magnusson gætter meget plausibelt på at Bjarni Pétursson har fået fat
i håndskriftet herude »undir Jokli«.
7 Noter i AM 435a 4to, Årni Magnussons egenhændige katalog over pergamenthånd-
skrifterne i hans samling, aftrykt i KålKatAM I, s. 44-45 og (i uddrag) i EIM VIII.
s. 15-16.
8 Det er uklart om Årni opfatter Jon Steindorssons notits som en ejernotits, hvilket ville
være en misforståelse, se EIM VIII, s. 16-17.
9 Se f.eks. Grønlands historiske Mindesmærker, I, København 1838, s. 457.