Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1977, Side 28

Terminus ante qvem sættes af håndskriftet H’s tilblivelse. Den nøj-
agtige tidsfæstelse af dette håndskrift er ganske vist tvivlsom (se kap.
1,1), men det forekommer rimeligt at datere det til det 14. århundredes
3. fjerdedel. Dateringen af *H bliver således meget vid, idet der er mere
end 100 år mellem dens yderpunkter.
Imidlertid er der en enkelt omstændighed der tyder på at *H ikke har
været meget yngre end ca. 1300. Stednavnet Palldinsey forekommer
H II 202,23 (i Msk.-kontekst). Navnets form er en forvanskning af
Kvaldinsey (Kållandso i Vanern), et stednavn der i anden forbindelse
forekommer uforvansket i Heimskringla3 4. Stednavnet må allerede i *H’s
forlæg have manglet det første bogstav (k eller q), idet Morkinskinna på
det tilsvarende sted har formen Validis ey*. Formen med p i H beror
uden tvivl på en fejllæsning af et insulært v (y), og da Hr. har læst dette
som v (valldins ey), må fejllæsningen være sket mellem *H og H. De
yngste islandske håndskrifter der bruger insulært v dateres til ca. 13005,
og medmindre det insulære v i Valdinsey har været en ganske isoleret
reliktform i *H, kan håndskriftet altså ikke have været skrevet meget
senere end århundredskiftet.
Det skal indrømmes at dette er en ret vidtgående slutning at drage
af en enkelt læsemåde. Der synes imidlertid ikke at være noget der taler
imod den, og den får nogen støtte fra anden side.
Den sidste sætning i kap. 164 begynder i H (II 272,3 ff.) ligesom i Hr.:
Lodin savprvd færdv peir til men i stedet for at fortsætte sætningen
på samme måde som i Hr. (og Hkr.): Tunsbergs. en allt lid annat grofu
peir par, er skriveren af H (eller et eventuelt mellemled mellem *H og H)
kommet til at skrive en passus der hører hjemme i begyndelsen af det
følgende kapitel: stvrla. ok porleif brynivlfs son. ok kolbein. Disse navne
er til gengæld oversprunget på det sted hvor de hører hjemme (H II
272,8). Det er ikke vanskeligt at forstå hvordan dette er gået til, når
man holder sig de gamle skriveres økonomiske udnyttelse af pergamentet
for øje. De ord der mangler i H i slutningen af kap. 164 (Tunsbergs - par)
må have stået først i en linje i forlægget, og i fortsættelse heraf har kapitel-
overskriften for næste kapitel stået. Resten af linjen har i første omgang
stået tom, idet skriveren har ønsket at begynde kapitlet med en ny linje
for at få plads til en initial. Første linje i det nye kapitel har gået fra
H II 272,6 (Sigvrdr) til 272,8 (Arni), og skriveren har derefter, hvad der
ikke er ualmindeligt i islandske middelalderhåndskrifter, fortsat i den
3 HkrFJ III, 250, 257, jfr. H II, 151,2, 159,17 (Kvaddingsey).
4 MskFJ 369.
5 Harald Spehr, Der ursprung der islåndischen schrift und ihre weiterbildung bis zur mitte
des 13. jahrhunderts, Halle (Saale) 1929, s. 38.
14