Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1977, Blaðsíða 29

tomme plads i linjen ovenfor, hvor han har skrevet sturla ok Porleifr
Brynjolfsson ok Kolbeinn.
En gengivelse af den formodede linjedeling i forlægget på dette sted vil
anskueliggøre hvordan fejlen i H må antages at være opstået. Dele af tek-
sten må af pladshensyn erstattes med punkterede linjer; »KAP.« står for
en kapiteloverskrift, som formentlig har bestået af mere end ét ord:
................................................ LoSin saupruS færbu peir til
Tunsbergs. . . . grofu peir par. [KAP.| sturla ok Porleifr Brynjolfsson ok Kolbeinn
SigurSr ok Ingi.................Eysteinn. hann var son Haraids gilla. ok Årni
hruga. peir hijfbu ......................................................
Den der afskrev dette må have troet at sturla - Kolbeinn var kapitlets
afslutning, men har ændret de to navnes kasus fra nom. til akk., fordi
han opfattede dem som sideordnede med Lodin sauprud.
Klummebredden i det tabte forlæg må have svaret til længden af linjen
iSigurdr — Arni, og man kan således fastslå at forlægget har været et
enspaltet håndskrift. Derimod kan man naturligvis hverken bestemme
det nøjagtige antal af bogstaver i linjen eller håndskriftets størrelse, idet
man ikke kan vide hvor stærkt abbrevieret håndskriftet har været og
ikke kender skriftstørrelsen. Den tilsvarende tekstmængde i H fylder
ca. 11/2 linje, hvad der kunne tyde på at forlægget havde været et væsent-
lig større håndskrift end H. Dette behøver imidlertid ikke at have været
tilfældet; Morkinskinna, som dateres til slutningen af det 13. århundrede
(se kap. 111,1), har nogenlunde samme klummebredde som H, men da
skriften er meget fin og sammentrængt, er tekstmængden pr. linje ca. 1 %
gang så stor som i H, og svarer altså nogenlunde til hvad man må antage
for det tabte håndskrifts vedkommende.
I det 14. århundrede er de allerfleste store håndskrifter tospaltede,
selv om der findes undtagelser (som f. eks. Eirspennill, der dateres til
ca. 1325, se kap. 11,1), og et enspaltet håndskrift med en så stor klumme-
bredde som det tabte forlæg for H synes mest naturligt at kunne placeres
før eller omkring 1300.
15