Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1977, Side 31

nr. 18) begynder med Håkon den godes saga; foran den er indsat nogle
blade i kvartformat, der ikke er med Jon Eggertssons hånd, indeholdende
Ynglinga saga og Halfdan svartes og Harald hårfagers sagaer, også af-
skrevet efter Kringla; allerforrest er sat prologen efter Jofraskinna8.
Den første trykte udgave af Heimskringla på originalsproget, Pering-
skiolds fra 1697, bygger hovedsagelig på 18 fol. Det er denne udgave der
introducerer navnet Heimskringla.
Fra 1682 havde Torfæus blandt andre håndskrifter fra Det kgl. Bibliotek
og Universitetsbiblioteket Kringla til låns på sin gård Stangeland i
Norge9, hvorfra håndskriftet vistnok ikke blev returneret før 171810.
Her afskrev Åsgeir Jonsson, som i årene 1688-1704 var Torfæus’ amanu-
ensis, hele håndskriftet. Denne afskrift findes i AM 35, 36 og 63 fol.
Årni Magnusson har skrevet et par blade i 36, og dateringen af afskriften
kan derfor indsnævres til begyndelsen af Åsgeirs tid på Stangeland;
Årni Magnussons eneste besøg hos Torfæus var i efteråret 168911. Årni
Magnusson har endvidere rettet Åsgeirs afskrift af Ynglinga saga (indtil
den første lakune) efter originalen.
Andre Kringla-afskrifter med Åsgeirs hånd er Oslo UB 521 fol. (Hkrl),
som Unger lagde til grund for 1. tredjedel af sin udgave12, og AM 70 fol.
(Hkrll). Desuden har Åsgeir udfyldt nogle af Jofraskinnas lakuner efter
Kringla i sin Jofraskinna-afskrift (AM 38 fol., se nedenfor, s. 27)13.
Årni Magnusson har selv afskrevet Skåldatal og en del strofer efter
Kringla i AM 761 a-b 4to.
Eggertsson må have sendt afskriften til Stockholm i flere omgange, for på bl. 69r findes
en påtegning: »ankommit den 8 octob. 1681 [ikke 1687, som læst af Finnur Jonsson,
HkrFJ I, s. xi] från Kopenhampn.« — Det synes klart at AM 308 4to er en afskrift af 18
fol. (fra begyndelsen til Harald gråfelds saga); håndskriftet er ifølge Jon Olafssons katalog
(AM 456 fol.) »Med h(endi) sera Helga«. Hermed menes næppe, som antaget af Finnur
Jonsson (HkrFJ I, s. xiii), Helgi Grimsson (f 1691), men muligvis Helgi Olafsson (f 1707).
Håndskriftet kan være skrevet medens denne i 1682-1686 opholdt sig i Stockholm hos
sin broder GuSmundur, der var amanuensis ved Antikvitetskollegiet. Helgi Olafsson var
præst før 1674 og igen efter 1685 (lÆ II, s. 34-23). Det er i øvrigt usikkert om hele 308
4to er med samme hånd.
8 Jfr. om disse blade nedenfor, s. 27.
9 KålKatKB s. viii.
10 Arne Magnusson, Brevveksling med Torfæus, s. x, note.
11 Op. cit., s. xiii.
12 Heimskringla eller Norges Kongesagaer . . . udg. ved C. R.Unger, Kristiania 1868. Om
håndskriftet se ANF IX, 1893, s. 363-67, HkrFJ I, s. xiv—xv, Jonas Kristjånsson i Skrå
um islenzk handrit i Noregi, 1967, s. 47-48. 521 fol. kunne være identisk med et håndskrift
som Torfæus skænkede Oddur SigurQsson, se Årni Magnussony Levned og skrifter II, s. 222.
13 Det indbyrdes forhold mellem Åsgeir Jonssons afskrifter er endnu ikke blevet behandlet
fyldestgørende.
Kongesaga 2
17