Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1977, Page 36

det nuværende sidste, og nogle blade (ca. seks) efter dette. Håndskriftet
er skrevet af to hovedhænder - hvoraf den første har skrevet Heims-
kringlateksten, den anden resten - medens en tredje hånd har skrevet
de fleste af kapiteloverskrifterne. Heimskringlateksten begynder på 1.
blads versoside; på rectosiden har hånd I under overskriften »prologus«
skrevet 14 linjer af en verdensbeskrivelse som også findes i en række
andre middelalderlige islandske kilder, og som delvis går tilbage til
Isidor af Sevilla34. Prologen i Eirspennill ligger ganske tæt op ad den
tekstform der findes i AM 736 I 4to, men kan ikke være en afskrift af
dette.
Hånd I i Eirspennill er ikke fundet andre steder, medens hånd II gen-
findes i et fragment af Knytlinga saga, AM 20b II fol.35. Om denne hånds
slægtskab med bl.a. en af hænderne i Jofraskinna, se nedenfor, s. 25.
Hånd III i Eirspennill, som kun har skrevet overskrifter, er af Stefan
Karlsson blevet identificeret med hånden i AM 221 fol.36.
Både om Eirspennill, Jofraskinna og 221 er det af nogle forskere
blevet hævdet, at de er skrevet af nordmænd37. Alle tre håndskrifter
indeholder (har indeholdt) norskheder i ortografien, og Eirspennill har
været i Norge allerede før 1371 (se nedenfor), Jofraskinna i det mindste
fra det 16. århundrede (se s. 26); AM 221 fol. har Arni Magnusson imid-
lertid, ligesom AM 20 b fol. (se ovenfor), erhvervet fra Island. I sin ind-
ledning til faksimileudgaven af AM 221 fol. fremhæver Stefan Karlsson
at de norvagismer der findes i 221 peger snart mod én egn af Norge,
snart mod en anden, medens islandske træk forekommer med så stor
regelmæssighed i håndskriftet at det tilgrundliggende ortografiske system
må karakteriseres som islandsk. Også normen i Eirspennill er ifølge
Stefan Karlsson snarest islandsk, og udelukker i al fald at håndskriftet
go3a (sagaen om Sveinn Alfifuson). - Det er ikke rigtigt når Finnur Jonsson i indledningen
til Eirspennill, s. xviii, siger at E har »udeladt v. 174 (sidste halvvers af GlælognskviOa)
og den følgende prosa som formentlig overflødig«; i E følger ligesom i 39 de to sidste
strofer af GlælognskviOa efter prosaen, medens de i K står før, jfr. HkrFJ II 522,2, v. 1.
34 Se Alfrædi islenzk I, udg. af Kr. Kålund (STUAGNL), København 1908, s. xx og 6-10.
35 Sagas of Icelandic Bishops, EIM VII, 1967, VIII, 6c.
36 Op. cit., s. 58-60.
37 Eirspennill: Finnur Jonsson i indledningen til Eirspennill, 1916, s. xvii; D.A.Seip,
Noen bemerkninger om språket i Eirspennill, Bidrag till nordisk filologi tilldgnade Emil
Olson, Lund 1936, s. 169—76 (lidt revideret optryk i Nye studier i norsk språkhistorie, Oslo
1954, s. 175-81). - Jofraskinna: Finnur Jonsson i De bevarede brudstykker af skindbøgerne
Kringla og Jofraskinna, s. iii og v. Ifølge Ole Widding, Håndskriftanalyser, Opuscula I,
BiblAM XX, København 1960, s. 86-93, følger den ene af de to hovedskrivere »norsk
skrivemønster«, medens den anden følger »et islandsk skrivemønster, der er under ind-
flydelse af norske skrivevaner«. - AM 221 fol.: Mattias Tveitane, Den lærde stil, Over-
setterprosa i den norrøne versjonen av Vitae Patrum, Bergen 1968, s. 26 ff. (jfr. E.F.Halvor-
sens kritik i Maal og Minne 1969, særlig s. 4-7, og gensvar fra Tveitane sst., særlig s.
41-45).
22