Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1977, Síða 38

Bjørn Andersen var på rejse til Bergen i februar-marts 1568 og kan have
medbragt håndskriftet herfra44. Vedel har måske kun haft det til låns45,
i al fald ejedes det i det 17. århundrede ligesom Codex Frisianus af Otto
Friis til Astrup og efter ham af Jens Rosen krantz, af hvis arvinger
Årni Magnusson købte det46.
Årni Magnusson omtaler i en notits i AM 670f 4to »den Snorre Sturle-
sens chronica, som ieg eier, og begynder af Sven Alfifeson« (notitsen af-
trykt i KålKatAM). Fra bindet på dette håndskrift, som næppe kan
have været noget andet end Eirspennill, har han fjernet to pergament-
blade fra et legendehåndskrift på latin. Om bindet siger Arni at det
»visseligen icke« er islandsk, og »maae saa disse blade vere limede paa
bindet, i Norge eller Danmark«. På de to blade, som nu er tabt, var
skrevet dels legenden om St. Anna, dels begyndelsen af legenden om
St. Magnus (af Orknøerne). Hoveddelen af 670f 4to er en fuldstændig
afskrift på papir fra o. 1700 af Magnuslegenden efter en ukendt, muligvis
dansk, kilde; Årni Magnusson har her tilskrevet varianter fra det nævnte
pergamentblad.
J ofraskinna.
Jofraskinna47 har indeholdt Hkrl, OH (ikke Hkr.-redaktionen, men en
forkortet afskrift af den særskilte Olavssaga), HkrIII, Sverris saga og
Håkonar saga Håkonarsonar.
Af Jofraskinna er bevaret fire blade af OH (Perg. fol. nr. 9,11 i Stock-
holm, tidligere Perg. 4to nr. 20,4), 1 (beskåret) blad af Sverris saga
(AM 325 VIII 3d 4to) og to bladstrimler (fra to forskellige blade) af
»hic in Selandia« udelukker naturligvis ikke Bjørn Andersen, der ganske vist var jyde af
fødsel, men som i mange år beklædte embeder på Sjælland, hvor han også ejede jordegods
(Dansk biografisk Leksikon, bd. III, 1934).
44 Se Asgaut Steinnes i Maal og Minne 1965, s. 20.
46 Storm tænker sig (Sigurd Ranessons Proces, s. 45-46) at Eirspennill var et af de tre
norrøne pergamenthåndskrifter som Vedel sammen med sine andre bøger måtte aflevere
til sin efterfølger som kgl. historiograf, Niels Krag, i 1595, og at den videre er identisk
med »Een stor Bog om Kong Svennd Knudssen, i Pergament« på afleveringslisten 1602
fra Niels Krag til Venusin (S. Birket Smith, Om Kjøbenhavns Universitetsbibliothek før
1728, København 1882, s. 115). Hertil er dog at bemærke at »i Pergament« ellers i denne
liste synes at betyde »indbundet i pergament«, medens det formentlig om Eirspennill
havde været oplyst at det var en skindbog (og på »norsk«). Det forekommer heller ikke
på forhånd sandsynligt at Venusin til private skulle have afhændet et håndskrift som han
havde erhvervet i embeds medfør. AM 243 b a fol. (Konungs skuggsjå), som Venusin
havde fået af Arild Huitfeldt, ejedes ganske vist senere af Otto Friis, men dette håndskrift
var utvivlsomt en privat gave fra Huitfeldt (KålKatAM I, s. 217).
48 Arne Magnussons.........håndskriftfortegnelser, s. 18.
47 Navnet er givet af Torfæus (Historia rerum Norvegicarum, 1711, Prolegomena, s.C lv:
».. . binis exemplaribus . . . usi sumus: qvorum unum Kringlam . . . alterum ver6 dis-
criminis eauså Jofraskinnam, o: Codicem Regium, appellare placuit«. Om den antagelse
at navnet skulle stamme fra afbildninger af to konger i håndskriftet, se nedenfor, s. 28.
24