Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1977, Síða 40

spennill og Jofraskinna (se s. 35), endvidere mellem Eirspennill-teksten
af Sverris saga og Bgglunga sggur og 3c-4a52.
Jofraskinna er sandsynligvis ligesom Eirspennill kommet til Norge
allerede i det 14. århundrede63, men håndskriftets videre skæbne er
ukendt indtil 1567-68, da det blev afskrevet af Jens Nilssøn (se nedenfor).
Den bevarede del af hans afskrift (AM 37 fol.) viser at de fire blade som
nu er i Stockholm endnu dengang var på deres plads.
Af en påtegning på en afskrift som svenskeren J.G.Sparfvenfeld fore-
tog i 1682 af prologen og Ynglinga saga i Jofraskinna (og Kringla), nu
R: 685 i Uppsala Universitetsbibliotek, fremgår det at Jofraskinna skæn-
kedes til Københavns Universitetsbibliotek i september 1655 af Bro-
strup Gedde. Denne, en dansk adelsmand, var »oberberghauptmand« i
Norge, hvor han formentlig har erhvervet håndskriftet. På det tidspunkt
må håndskriftet have været ved at gå i opløsning og der har manglet meget
af det. Arni Magnusson nævner at han har ladet sætte en ny ryg på det54.
Asgeir Jonssons afskrift af håndskriftets første del (se nedenfor) viser
adskillige lakuner i denne, og Torfæus og Arni Magnusson omtaler
lakuner i Sverris saga65. De bevarede blade synes alle at være blevet
skilt fra håndskriftet før det kom til Danmark; resterne af de to blade
fra Hak onar saga Håkonarsonar er således fundet som indbinding om
fogedregnskaber fra Hadeland for 1624 og 16256 6.
I årene 1567-68 blev Jofraskinna afskrevet af rektoren for Oslo skole,
den senere biskop Jens Nilssøn (f 1600)57. Denne afskrift er nu kun
ufuldstændigt bevaret (AM 37 fol.); den begynder i Ynglinga saga kap.
27 (HkrFJ I, s. 52,3) og ender i OH kap. 74 (HkrFJ II, s. 126,10). Af-
52 Fornmannasbgur 8, København 1834, s. xix, xxi og xxiv-xxvi; Knut Helle, Omkring
Bgglungasggur, Bergen 1958, s. 15—21.
53 Jfr. den s. 28 nævnte påtegning under billedet af Olav den hellige på håndskriftets
første blad. Hvis denne påtegning har været norsk - hvad alt tyder på - kan den ikke
have været yngre end det 15. århundredes 1. halvdel.
51 På en seddel i AM 37 fol. Dette er dog muligvis først sket efter at håndskriftet kom
tilbage fra Torfæus; Arni Magmisson overtog vicebibliotekarens funktioner i 1721 (S. Birket
Smith, Om Kjøbenhavns Universitetsbibliothek før 1728, s. 58).
55 Arne Magnusson, Brevveksling med Torfæus, s. 106; Arni Magnusson på en seddel i
AM 79 fol. (aftrykt i KålKatAM I, s. 59—60).
56 Fogedregnskaberne fra Hadeland fogderi er formentlig blevet indbundet på Akershus,
se G. Storm i indledningen til Otte Brudstykker af den Ældste Saga om Olav den hellige,
Kristiania 1893, s. (2)-(3); (jfr. dog O.A.Johnsen i Afhandlinger viede Sophus Bugges
minde, Kristiania 1908, s. 96). Håndskriftet har altså snarere befundet sig på Akershus
end i domkapitlets bibliotek i Oslo, som Storm gætter på (Sigurd Ranessons Proces, s. 45).
57 Det oplyses i håndskriftet at afskriften delvis er foretaget »a Rindini i Sanikivdalsokn«,
dvs. på gården Rinde i Sannidal (Telemark). Øvrige forekommende stedsangivelser er
mere eller mindre ulæselige. Jens Nilssøn forlod Oslo da byen blev af brændt i 1567 under
den nordiske syvårskrig, se Yngvar Nielsen, Biskop Jens Nilssøns Visitatsbøger og reiseop-
tegnelser, Kristiania 1885, s. xxv.
26