Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1977, Page 42

inscriptione 01afu2r kngr hin hælghi«62. Den vistnok først af Suhm (Tor-
fæana 1777, s. xxxi-xxxii) fremsatte og senere ofte gentagne formodning,
at Torfæus skulle have kaldt håndskriftet Jofraskinna, fordi der på dets
første blad var et billede af to konger, Olav den hellige og Magnus den
gode, kan således ikke være rigtig. Navnet Jofraskinna er - som det også
fremgår af Torfæus’ egne ord, se note 47 - en oversættelse af Codex
regius, en betegnelse som ganske vist er forvirrende brugt om et hånd-
skrift der tilhørte Universitetsbiblioteket, men som må skyldes enten at
Torfæus blandede dette sammen med Det kgl. Bibliotek63, eller at han
i lighed med andre forfattere fra det 17. århundrede brugte betegnelsen
Bibliotheca regia om en del af Universitetsbiblioteket64.
Gullinskinna.
Navnet Gullinskinna gav Torfæus et af de håndskrifter som han havde
til låns fra Universitetsbiblioteket fra 168265. Asgeir Jonsson afskrev
håndskriftet for Torfæus, og Årni Magnusson erhvervede afskriften (AM
42 fol.) fra Torfæus’ enke i 172066. Selve håndskriftet brændte med
Universitetsbiblioteket i 1728.
AM 42 fol. begynder med kap. 98 i Harald hårdrådes saga (HkrFJ
III, s. 217), og indeholder resten af Heimskringla uden lakuner. Derefter
følger begyndelsen af Sverris saga, 14 kapitler, som ender midt i en sæt-
ning, hvad der formentlig skyldes lakune i originalen. Endelig indeholder
afskriften Håkonar saga Håkonarsonar fra begyndelsen til kapitlet
»Tapan Sæmundarsona« (kap. 273 i udgaven i Fornmannasogur 9-10,
København 1835). Slutningen af Håkonar saga, svarende til mere end
100 sider i Fornmannasogur, mangler således, og der synes altså at have
været en betydelig lakune sidst i håndskriftet (den redaktion af Håkonar
saga som Gullinskinna har indeholdt er ganske vist stærkt forkortet, og
62 Denne påtegning har sandsynligvis været norsk, jfr. stavemåden hælghi (halghi), og
selve navnet er formentlig mest korrekt gengivet hos den ellers ikke pålidelige Sparfven-
feld; fu har formentlig stået for f og den for en islandsk afskriver uvante svarabhakti-
vokal i (eller e ?) kunne let fejllæses som r rotunda.
63 I Historia rerum Norvegicarum, Prolegomena, s. C lv, opregner Torfæus en række
håndskrifter, dels fra Universitetsbiblioteket (Kringla, Jofraskinna, Fagrskinna, Gullin-
skinna), dels fra Det kgl. Bibliotek (Hrokkinskinna, Morkinskinna) og tilføjer: »Extant
autem illi omnes in Bibliotheca Regia, his titulis meå manu distincti«. Jfr. også Arne
Magnusson, Brevveksling med Torfæus, København 1916, s. 220.
64 Den bogsamling som Chr. 4. i 1605 skænkede Universitetet blev ført videre som en
særlig samling der gik under navnet Bibliotheca regia, se f.eks. E.C.Werlauff, Historiske
Efterretninger om det store kongelige Bibliothek i Kiøbenhavn, 2. udg., København 1844,
s. 13-16.
66 Fagrskinna fik sit navn »a nitido involucro«, Gullinskinna sit »qvia & hic nitidus est«,
altså også snarest p.g.a. bindet (Hist. rer. Norv., loe. cit.).
66 Seddel i AM 42 fol. - Endnu en afskrift af Gullinskinna med Åsgeirs hånd, som imidlertid
ikke omfatter Hkr.-teksten, er AM 80 fol.
28