Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1977, Blaðsíða 44

Lemvig69, og som må have været placeret på hylder oven over den bog-
samling som biblioteket erhvervede i 1675 efter Johan Hopner70. Årni
siger om bladet:
Mier virdest }>ad vera ur Codice Academico jjeim sem kom fra J’ormodi, og hann
kaliar Gullinskinnu, o: peim, sem eg liet setia banded um'1. Formed er ad sOnnu
nockru styttra, enn linurnar eru eins margar i hverutveggiu. Skriften er ad sSnnxi
smærre a pessu blade, Enn hun smæckar og i Codice Academico, epter pvi sem a
hann lidur.
Bladet har nn nummeret AM 325 VIII 5c 4to; dets indhold når fra slut-
ningen af kap. 291 til begyndelsen af kap. 301 i Fornmannasogur 9-10.
Udgiverne af Fms. ytrer en vis tvivl om at bladet virkelig kan være fra
Gullinskinna, da teksten forekommer dem mindre forkortet end Gullin-
skinnas i øvrigt72, men tvivlen synes uberettiget, da det fremgår af
Årnis ord at han har foretaget en omhyggelig sammenligning mellem
bladet og håndskriftet. Håndskriftet har været islandsk og skrevet om-
kring 140073. Hånden er ikke påvist andetsteds.
Man møder i tidligere fremstillinger den opfattelse at Gullinskinna
skulle være skrevet i Norge eller i al fald kommet til Danmark fra Norge74,
men der er i virkeligheden ingen holdepunkter for at antage at hånd-
skriftet har været i Norge på noget tidspunkt. Det er ganske usandsyn-
ligt at det blad som Hans Gram fjernede fra den Lem vigske samling kan
være blevet skilt fra håndskriftet efter at dette var indlemmet i Universi-
tetsbiblioteket; omslaget må formodes at have fulgt med bogen75 ind i
biblioteket i 1601. Det er således sandsynligt at Gullinskinna allerede i
slutningen af det 16. århundrede har befundet sig i Danmark. Man har
gættet på at håndskriftet tilhørte Vedel76, men dette er usandsynligt.
Storms antagelse, at Vedel skulle have udskrevet Gullinskinna i GI. kgl.
sml. 826 fol., er allerede imødegået ovenfor; derimod er det sikkert
69 S. Birket Smith, Om Kjøbenhavns U niversitetsbibliothek før 1728, s. 18-19.
70 Op. cit., s. 45.
71 Jfr. ovenfor, note 54.
72 Fornmannasogur 9, 1835, s. xviii.
73 Kålunds dateringer (»14. århs slutning« KålKatAM I, s. 562, »14. århs 1. halvdel« (!)
KålKatKB s. xiv) er for tidlige.
74 Storm i SnStHist., 1873, s. 205, og Sigurd Ranessons Proces, 1877, s. 45; HkrBjAd III,
s. xc.
76 Denne bog, hvis rygtitel stadig står at læse på bladet, var Erasmus Lætus’ digtsamling
Bucolica (Wittenberg 1560), som Anders Lemvig måske sammen med andre bøger af
humanistisk indhold kan have arvet efter sin svoger, filologen Jacob Madsen Aarhus
(1538-86), hvis bogsamling indgik i den Lemvigske donation (S. Birket Smith, op. cit.,
s. 18-19).
76 G. Storm, Sigurd Ranessons Proces, s. 46; KålKatKB s. xv.
30