Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1977, Qupperneq 45

rigtigt når Storm mener at nogle genealogier i GI. kgl. sml. 2434 4to, et
håndskrift der delvis er med Vedels hånd, må gå tilbage til Gullinskinna77.
Disse genealogier er imidlertid næppe skrevet direkte efter Gullinskinna;
2434 går, som vist af Jakob Benediktsson78, tilbage til nu tabte ekscerpter
fra forskellige håndskrifter, som Arngrimur Jonsson synes at have bragt
i stand for Huitfeldt, formentlig under sit Københavnsophold 1592-93.
Gullinskinna ser altså ud til at have været i København på et tidspunkt
da Vedels bibliotek endnu befandt sig på Liljebjerget i Ribe. Arngrimur
Jonsson vides i øvrigt ikke at have haft nogen direkte kontakt med
Vedel79.
De seks i det foregående omtalte håndskrifter spiller bl. a. på grund
af deres udstrækning den altovervejende rolle når det gælder fastlæggel-
sen af Heimskringlas tekst. Men herudover findes der mindre fragmenter
af seks andre Heimskringlahåndskrifter, og ca. en tredjedel af Hkrll er
overleveret i Bergsbok. Endelig har vi kendskab til to tabte Heims-
kringlatekster gennem danske og svenske oversættelser og ekscerpter fra
det 16. og 17. århundrede.
AM 1056 1 4to.
I fragmentsamlingen AM 1056 4to findes et halvt blad af Olav den
helliges saga fra det 13. århundredes sidste halvdel; teksten går fra
HkrEJ II 340,18-342,17 og 344,10-345,22 (med lakuner); den er aftrykt
diplomatarisk i HkrFJ I, s. xix-xxi.
Dette fragment har Den arnamagnæanske samling i Kålunds tid mod-
taget fra Rigsarkivet, hvortil det er kommet fra Vennebjerg herred i
Vendsyssel, hvor det har været anvendt ved indhæftning af tingbogen
for 1632.
AM 325 V1II,1-IX,2 4to.
Fragmenterne AM 325 VIII,1 (5 bl.) og IX,2 (4 bl.) er resterne af et
håndskrift fra begyndelsen af det 14. århundrede. Kun for de to første
blades vedkommende kendes proveniensen; Arni Magnusson har på bl. 1
skrevet: »fietta blad feck mer 1703 madur nockur heimilisfastur i Garde
77 Sigurd Banessons Proces, s. 45-46. Storm havde imidlertid fra den gamle håndskrift-
katalog fået den oplysning at GI. kgl. sml. 2434 4to var skrevet af Hans Svaning (jfr.
Katalog over Det store kongelige Biblioteks Haandskri/ter, udg. ved E. Gigas, II, København
1906, s. 226-27), og troede at det drejede sig om den ældre H.S. Senere blev Storm klar
over at 2434 skyldtes Vedel, se Jomsvikinga-Saga i latinsk Oversættelse af Arngrim Jonsson,
udg. af A. Gjessing, Kristianssand 1877, s. viii-ix. Yderligere nogle steder i genealogierne
som bekræfter at disse går tilbage til Gullinskinna nævnes af Jakob Benediktsson i Arn-
grimi Jonae opera latine conscripta, vol. IV, BiblAM XII, København 1957, s. 487, 490—91.
78 Hakonar saga Ivarssonar (STUAGNL), 1952, s. xiv—xvii; BiblAM XII, s. 484—87.
7» BiblAM XII, s. 41.
31