Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1977, Page 50

Bjarni AQalbjarnarson gør selv opmærksom på stemmaets foreløbige
karakter; et endeligt stemma kan ikke opstilles før der har fundet en
revision sted af HkrFJ. Som fællesnævner for de stemmaer der kan op-
stilles for Heimskringlas forskellige dele vil Bjarni Abalbjarnarsons stem-
ma dog bevare sin gyldighed, og hans tekstbehandling betegner et stort
fremskridt i forhold til Finnur Jonssons, for så vidt som man kan sam-
menligne en kritisk udgave og en læseudgave med revideret tekst.
HkrBjAS bygger ikke udelukkende på HkrFJ med dens mangelfulde
apparat; håndskriftmaterialet er udnyttet selvstændigt og Kringlas læse-
måder er vraget i de tilfælde hvor x1 (39 og/eller F) har en afvigende
læsemåde der stemmer overens med y. Bjarni A&albjarnarsons reviderede
tekst kommer formentlig meget nær det optimale, således at fremtidens
læseudgaver, selv om de kommer til at bygge på en bedre kritisk udgave
end HkrFJ, sikkert kun i småting vil komme til at adskille sig fra
HkrBjAb.
Da det er forskelligt for Heimskringlas forskellige dele hvilket hånd-
skriftmateriale der foreligger, er værdien af et fælles stemma imidlertid
begrænset. For HkrII’s vedkommende bortfalder hele y-klassen95 og F,
medens 39 kun omfatter nogle få kapitler. Til gengæld må der her tages
hensyn til Bergsboks tekst (jfr. ovenfor, s. 33). Hkrl findes hverken i E
eller G, medens omvendt fragmenterne i 325 ikke omfatter HkrIII.
Jofraskinna er således det eneste af de fem håndskrifter der i Bjarni
Aøalbjarnarsons stemma tilhører y-klassen, som repræsenterer både Hkrl
og HkrIII. I et fælles stemma for Hkrl og HkrIII er y altså ikke noget
entydigt begreb, eller udtrykt anderledes: Hkrl og HkrIII i Jofraskinna
kan være forskelligt placeret i tekstoverleveringen96, og det fælles forlæg
for E, J og G behøver ikke at have indeholdt mere end HkrIII. Det er
mit indtryk, som muligvis vil kunne enten bekræftes eller afkræftes ved
en mere indgående undersøgelse af Hkrl end jeg har kunnet foretage i
forbindelse med nærværende arbejde, at Jofraskinnateksten ligger nær-
mere ved x i Hkrl end i HkrIII. En sådan nærmere undersøgelse vil for-
håbentlig også opklare om stemmaet for Hkrl er to-, tre- eller flerdelt
(se nedenfor, s. 52). Forholdet mellem x-klassens håndskrifter synes at
være det samme i Hkrl og HkrIII.
I en ny kritisk udgave af Heimskringla ville det sikkert være formåls-
tjenligt at aftrykke to hovedtekster af Hkrl og HkrIII. Den ene måtte
i begge tilfælde blive K, den anden J i Hkrl, E i HkrIII. I Hkrll kan man
95 I det følgende foretrækkes betegnelserne x-klassen og y-klassen frem for Kringla-klassen
og Jofraskinna-klassen, hovedsagelig fordi Jofraskinna ikke er y-klassens hovedhåndskrift
i HkrIII.
96 Om en mere nøjagtig placering af J inden for y-klassen (i HkrIII) se nedenfor, s. 39^0.
36