Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1977, Side 59

1263-1387 samt en genealogisk og en kronologisk tabel. Også de to tillæg
som følger efter denne tabel må imidlertid skrives på Worms regning5,
skønt han ikke omtaler dem i fortalen. Det sidste af disse er en gengivelse
af Kringlas Skåldatal, hvor rækkefølgen er ændret, således at de danske
konger er stillet forrest. Det næstsidste tillæg er en (forkortet) oversæt-
telse af et stykke af OH (slutningen af fortællingen om Dala-Gu&brandr
og begyndelsen af fortællingen om Asbjørn selsbani), »som var icke i
voris Version«. Der er ikke angivet nogen lakune på det tilsvarende sted
i PCI (s. 242); tværtimod er lakunen forsøgt udfyldt med nogle få linjer
af tydeligt sekundær art; grunden til at det manglende »var icke i voris
Version« er altså snarest at der her har været en lakune i Peder Claussøns
forlæg6, og ikke at der har manglet nogle blade i selve oversættelsen.
Udfyldningen synes ligesom Skåldatal at stamme fra Kringla7. Jon
Helgason (StOH s. 1090) tænker sig muligheden af at stykket stammer
fra et håndskrift, evt. en oversættelse, af den særskilte Olavssaga, men
dette synes udelukket, idet stykket på to steder klart slutter sig til
Kringlas tekst imod den særskilte Olavssagas: til Kringlas læsemåde
fornfgng (pau er hafa purfti) (HkrFJ II 243,12) svarer oversættelsen alt
det hånd behøfuede var gammelt-, den særskilte Olavssaga har gnnur fgng
(StOH 290,10). HkrFJ II 246,12 margra tidenda gengives mange Tiden-
der-, Olavssagaen har margs (StOH 293,13).
Endelig må »Snorre Sturlesøns Fortale paa sin Chrønicke«, dvs. Heims-
kringlas prolog, være tilsat af Worm8; den står uden for selve værkets
paginering og før den egentlige overskrift på s. 1. Den er hentet fra
Laurents Hanssøns Heimskringlaoversættelse (se nedenfor, s. 48), men
sproget er, ligesom i de kapitler som Worm har taget fra Mattis Størssøns
oversættelse, stærkt moderniseret.
Ud over at tilføje disse afsnit har Worm »først collationeret adskillige
manuscripta tilhobe / baade paa vort gamle / saa oc paa vort ny Maal
skrefuit; dernest ladet voris interpretis arbeid trycke Ord fra Ord / saa
viit som det sig streckede / intet enten lagt der til eller tagen der fra i
nogen maade.« Tager man disse ord bogstaveligt, har kollationeringen
altså kun tjent som kontrol af oversættelsens pålidelighed, og Worm har
derefter ladet manuskriptet gå helt uændret i trykken. Gustav Storm
har imidlertid påpeget at Worm i al fald ét sted har foretaget et mindre
6 Saml. Skr. aj Peder Claussøn Friis, s. lxxii—iii.
6 Således Egil Eiken Johnsen, Sagaspråk og stil, Oslo 1941, s. 168 (hvor lakunens størrelse
dog undervurderes).
7 Således Gustav Storm i SnStHist, s. 215.
8 G. Storm, Har Haandskrifter af »Heimskringla« angivet Snorre Sturlassøn som Konge-
sagaernes Forfatter?, ANF I, 1883, s. 47-61.
45