Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1977, Qupperneq 65

Den sidste mulighed forekommer alt i alt mest plausibel, så meget mere
som man har tænkt sig at manuskriptet havde mistet slutningen da
Worm hk det i hænde (se ovenfor, note 6). Imidlertid rimer antagelsen
af disse to defekter dårligt med at Worm omtaler manuskriptet som det
bedste af flere.
Peder Claussøns Heimskringlatelcst.
Peder Claussøns hovedforlæg for kongesagaerne indtil 1177 har været
Hkrl, den særskilte Olavssaga og HkrIII. Andre kilder, heriblandt
Bergsbok og Fagrskinna, er benyttet sporadisk27.
Om den tekstkritiske placering af hovedforlægget (-forlæggene) mente
Storm i 1873 (SnStHist. s. 214) at det for HkrI’s vedkommende havde
været et »som det synes, norsk« håndskrift, nærbeslægtet med Kringla,
hvorimod et islandsk håndskrift af den særskilte Olavssaga havde ligget
til grund for værkets anden del. Hvad HkrIII angår, påpeger Storm at
Peder Claussøns original har indeholdt »de fleste af de mistænkelige
Stykker«, dvs. af y-klassens interpolationer.
Storm holdt imidlertid ikke fast ved denne opfattelse. I 1881 antog
han at Peder Claussøns forlæg havde været et enkelt håndskrift som
havde stået Jofraskinna nær28, og dette forblev længe hans mening, til
trods for at han flere gange ændrede opfattelse af forholdet mellem Peder
Claussøns forlæg og de håndskrifter der er brugt af Laurents Hanssøn
og af den ukendte istandbringer af Christiern Pedersens ekscerpter. I sin
oversættelse af Heimskringla fra 1899 hævder Storm imidlertid overras-
kende nok, at det håndskrift Peder Claussøn benyttede var selve Jofra-
skinna29. Selv den mest overfladiske undersøgelse viser imidlertid at
dette ikke kan have været tilfældet30.
Egil Eiken Johnsen (Sagaspråk og stil, Oslo 1942, s. 121-59) har samlet
en række eksempler på at PCI skiftevis stemmer overens med forskellige
middelalderlige Heimskringlahåndskrifter, som enten kendes i original
eller afskrift, og er mest tilbøjelig til at tolke disse overensstemmelser
27 Saml. Skr. af Peder Claussøn Friis, s. lvi, lxii-iii, note.
28 Saml. Skr. af Peder Claussøn Friis, s. lvi. Storm henviser her i en fodnote til Christiania
Videnskabs-Selskabs Forhandlinger 1881, No. 3, som imidlertid ikke indeholder nogen af-
handling om dette emne. Henvisningen må bero enten på en direkte fejl, eller på at Storm,
da han skrev indledningen til Saml. Skr. af Peder Claussøn Friis, havde planlagt en af-
handling som alligevel ikke blev offentliggjort. (Storm holdt 21/1 1881 i Videnskabssel-
skabet et foredrag med titlen »Snorre som Heimskringlas Forfatter«, se Chra. Vidensk.-
Selsk. Forhandlinger, 1881, Oversigt, s. 3 f.).
29 Dette hævder Storm stadig i ANF XIX, 1903, s. 257.
30 Det samme gælder den luftige hypotese som Asgaut Steinnes fremsætter i Maal og
Minne 1962, s. 19 og 29-30, at Peder Claussøns håndskrift af Heimskringla skulle have
været biskop Jens Nilssøns afskrift af Jofraskinna (AM 37 fol., se ovenfor, s. 26-7).
Kongesaga 4^
51