Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1977, Síða 73

y
y1 y2
z1 z2 *H PCI
E *U J G H Hr.
Det er mindre sandsynligt at det skulle være selve y2 der var blevet
sendt til Norge efter at være blevet afskrevet på Island. Der kan have
været ét eller flere mellemled mellem y2 og PCI - og mellem y2 og *H -
men dette kan ikke konstateres med sikkerhed.
At Peder Claussøns forlæg har været interpoleret i lignende omfang
som y1 (se ovenfor, s. 37-39) synes utvivlsomt : oversættelsen indeholder
følgende af interpolationerne, for lieres vedkommende dog i stærkt for-
kortet form: nr. 1, 2, 3, 4 (kun en reminiscens), 9, 10, 13, 14 (?, en ret
intetsigende parafrase), 16, 17. De fleste af disse stykker er ganske vist
placeret anderledes i PCI end i y1, men hverken m. h. t. placering eller
indhold slutter de sig nærmere til Msk. end til y1, og der er ingen holde-
punkter for at antage at y1 og PCl’s forlæg er interpoleret uafhængigt
af hinanden. Det må altså antages at interpolationerne går tilbage til y,
og man kan således ikke regne med at H-Hr. i disse stykker indeholder
ren Msk.-tekst.
Ét eller flere forlæg?
Det håndskrift som Ole Worm fik fra Lista, og som han udgav under-
titlen »Snorre Sturlesøns Norske Kongers Chronica«, indeholdt de norske
kongers sagaer fra Odin til Håkon Håkonsson (se ovenfor, s. 46). Worm
var imidlertid ganske på det rene med at Snorri Sturluson af kronologiske
grunde ikke kunne have forfattet Håkon Håkonssons saga (Worms for-
tale til PCI, s. b 3v). Heller ikke Peder Claussøn selv kan have troet at
Snorri var forfatteren af Håkon Håkonssons saga, idet han (ved en mis-
forståelse) sætter Snorres dødsår til 1232 (Saml. skr. af Peder Claussøn
Eriis, s. 191). Peder Claussøn kan - formentlig i modsætning til Worm -
heller ikke have anset Sverris saga, som har foreligget for ham i Mattis
Størssøns oversættelse, for at være forfattet af Snorri Sturluson. Om
Snorres værk oplyser Peder Claussøn imidlertid kun, at det begyndte
med Odin (Sml. skr., s. 142), men ikke hvor det endte. Peder Claussøns
egne oplysninger udelukker altså ikke at Heimskringlas tre dele har fore-
ligget for ham i forskellige håndskrifter, og at han kun har tilskrevet
Snorre forfatterskabet til HkrI.
59