Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1977, Qupperneq 77

var så gammelt som de øvrige, Kringla og Jofraskinna fordi de ved tid-
ligt at blive eksporteret til Norge havde undgået den skæbne der ventede
de fleste af de pergamenthåndskrifter der blev skrevet for det islandske
hjemmemarked: at blive sværtede af røgen i de islandske badstofur og
slidte af generationers brug.
MskMS er skrevet af to, formentlig professionelle, skrivere, som synes
at have taget fat samtidig på hver sin del af arbejdet, første skriver på
første læg og anden skriver på tredje læg, hvor et nyt afsnit begynder
med en stor initial. Andet lægs sidste blad, som nu er tabt, har været
enkelt; man har åbenbart undervurderet den tekstmængde som de to
første læg skulle indeholde, og har måttet indsætte et ekstra blad uden
for lægdelingen (MskFJ, s. iv). Foruden hele tredje læg har anden skriver
skrevet en del af det nuværende bl. 25r (det sidste blad i fjerde læg).
Håndskriftet er blevet dateret til det 13. århundredes slutning (Kå-
lund) eller lidt tidligere4. Finnur Jonsson mente6 at MskMS - der menes
utvivlsomt den del af håndskriftet der er skrevet med hånd 1 - var med
samme hånd som en gruppe håndskrifter (fragmenter) der af Gudbrandur
Vigfusson og Kr. Kålund var blevet henført til samme skriver: 1) AM
162 A S fol. (fragm. af Egils saga), 2) AM 162 E fol. (fragm. af Laxdæla
saga og Eyrbyggja saga), 3) Olåfs saga Tryggvasonar i Perg. 4to nr. 18,
4) AM 325III /3 4to (fragm. af Orkneyinga saga) og 5) AM 655 XXXII 4to
(fragm. af Mariu saga)6. Denne opfattelse blev imidlertid allerede i 1894
afvist af Unger7, der som udgiver af MskMS og Mariu saga og korrektur-
læser på P.A.Munchs udgave af Olåfs saga Tryggvasonar havde bedre
forudsætninger end de fleste for at udtale sig om hænderne i de pågæl-
dende håndskrifter. Efter Ungers mening er hverken MskMS eller frag-
mentet af Mariu saga skrevet med samme hånd som de øvrige fire, og
hertil slutter Jon Helgason sig i faksimileudgaven af MskMS8. På den
anden side peger Jon Helgason på ligheder mellem MskMS hånd 1 og de
to skriverhænder i Perg. 4to nr. 2 (Olav den helliges saga), særlig hånd 2,
og mener at disse to håndskrifter »may originate from the same part of
Iceland or the same circle«9. Det er dog ganske ubekendt i hvilken del
4 »3. el. 4. fjærdedel af det 13. årh.«, MskFJ s. iv. »Written probably towards the middle
of the second half of the 13th century«, Hreinn Benediktsson, Early Icelandic Script,
Reykjavik 1965, s. xxxviii.
5 Egils saga Skallagrimssonar, udg. ved Finnur Jonsson (STUAGNL), København 1886-88,
s. xvii.
6 Gu5brandur Vigfusson på en vedføjet seddel i AM 162 A 8 fol.; Kr. Kålund (meddelt
af Finnur Jonsson) i Egils saga 1886-88, loc. cit., og i Laxdæla saga (STUAGNL), Køben-
havn 1889-91, s. xxi, jfr. KålKatAM II, s. 66.
7 ANF X, 1894, s. 188-89.
8 Corpus Codicum Islandicorum Medii Aevi VI, 1934, s. 8-9.
9 Corpus Codicum Islandicorum Medii Aevi XV, 1942, s. 14.
63