Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1977, Blaðsíða 80
AM 325 IV p og XI,3 4to.
To fragmenter på hver to blade, skrevet i anden halvdel af det 14. år-
hundrede. Disse fragmenter kan med stor sandsynlighed bestemmes som
rester af selve det håndskrift der var forlæg for YFlb.; under alle om-
stændigheder er de meget nært beslægtede med YFlb18.
Det håndskrift hvorfra disse fragmenter stammer har formentlig aldrig
indeholdt mere end Magnus den godes og Harald hårdrådes sagaer, idet
disse to sagaer alene i fragmenternes format ville fylde ca. 150 blade19,
hvad der forekommer at være en rimelig tykkelse for en relativt lille
kvart. At håndskriftet skulle have indeholdt alle de kongesagaer der
findes i MskMS synes i det mindste udelukket20. Endnu en grund til at
antage at dette håndskrift ikke har indeholdt kongesagaerne efter Harald
hårdråde kan ses i det forhold at disse sagaer mangler i YFlb. Hen-
sigten med indsættelsen af Msk.-teksten i Flateyjarbok har som ovenfor
nævnt tydeligvis været at supplere med en fremstilling af hele den mang-
lende periode, og den mest nærliggende grund til at indskuddet standser
med Harald hårdråde er at forlægget ikke har nået længere.
Fra nu tabte håndskrifter af Msk. findes der afsnit indskudt i andre
kongesagaer. Om et indskud i den »største saga« om Olav Tryggvason
(StOT) se nedenfor, s. 75. I flere af håndskrifterne af Hkrlll (y-klassens
håndskrifter og Codex Frisianus) er der, som ovenfor (s. 37-39) omtalt,
en betydelig mængde Msk.-indskud i Olav kyrres og de følgende kongers
sagaer. De vil blive behandlet efter en diskussion af forholdet mellem
MskMS, YFlb. (/325) og Msk.-teksten i H-Hr.
2. Forholdet mellem håndskrifterne.
»Ældste Morkinskinna«
I sit grundlæggende arbejde om Fagrskinna1 har Gustav Indrebø be-
handlet forholdet mellem Msk. og sidste del af Fagrskinna. Disse to
18 Disse fragmenter er udgivet af Jonna Louis-Jensen i OpuscuUi IV, BiblAM XXX,
1970, s. 141-58.
19 Tallet er omtrentligt, idet det kan være tvivlsomt om de pættir der findes i MskMS
men mangler i YFlb. skal medregnes (se nedenfor).
20 I så fald skulle det have indeholdt mellem 200 og 300 blade. Til sammenligning kan
anføres at det vistnok tykkeste kvarthåndskrift i Den amamagnæanske samling, AM 624
4to, er på 170 blade.
1 Gustav Indrebø, Fagrskinna (Avhandlinger fra Universitetets historiske seminar 4),
Kristiania 1917.
66