Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1977, Side 81

værker viser, når det gælder deres hovedemne, de norske kongers historie,
et gennemgående og nært indbyrdes slægtskab. Msk. indeholder imidler-
tid i modsætning til Fsk. talrige større og mindre digressioner fra hoved-
emnet, først og fremmest de pættir, der mere end noget andet giver Msk.
dens særpræg blandt kongesagaerne. Så godt som hele Fsk.’s tekst, fra
Magnus den godes saga til slutningen af værket, genfindes i Msk., for så
vidt som denne er bevaret, men Msk. er foruden ved de omtalte digres-
sioner karakteriseret ved større omstændelighed og ordrigdom i de partier
der er fælles for begge værker. Indrebø afviser den tanke som særlig
Finnur Jonsson havde gjort sig til talsmand for2, at slægtskabet skyldes
at de to værker har benyttet den samme række tabte enkeltsagaer om
de norske konger uafhængigt af hinanden. I så fald ville overensstem-
melsen ikke være blevet så nøje som tilfældet er, især ikke i overgangene
fra den ene kongesaga til den næste3. Msk. kan videre ifølge Indrebø
ikke have udskrevet Fsk., for Msk. bestræber sig tydeligt på at få de flest
mulige oplysninger med og at gøre fortællingen så bred som muligt, og
et par steder indeholder Fsk. til trods for sin kortfattethed oplysninger
der mangler i Msk.
Tilbage bliver to logiske muligheder: at Fsk. bygger på Msk. eller at
begge bygger på et tabt samlingsværk om de norske konger mellem 1030
og 1177. Disse to muligheder falder dog i praksis sammen. B-håndskriftet
af Fsk. (der på ét blad nær brændte i 1728) dateres til ca. 1250 og var
altså noget ældre end det ældste bevarede håndskrift af Msk. (MskMS);
hvis Fsk. bygger på Msk. er det altså under alle omstændigheder på en
tabt version, der kan have været temmelig forskellig fra den (de) be-
varede. Denne tabte kilde som både Fsk. og Msk. går tilbage til, kalder
Indrebø »den eldste Morkinskinna«; den vil i det følgende blive betegnet
med forkortelsen ÆMsk.4.
2 Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II, 1901, s. 635; 2. udg., 1923, s. 628.
3 Indrebø, op. cit., s. 14.
4 Denne betegnelse er den i faglitteraturen almindeligt brugte og vil derfor også blive
anvendt her, selv om Mskl måske ville have været at foretrække (i overensstemmelse med
Msk2, se nedenfor s. 70 ff.) - Gustav Albeck har i sin disputats, Knytlingay Sagaerne om
Danmarks Konger, 1946, s. 59 ff. polemiseret mod Indrebøs opfattelse af forholdet mellem
Fsk. og Msk. Trods sin erklærede uenighed med Indrebø mener også Albeck at den be-
varede Msk. og den bevarede Fsk. bygger på en fælles kilde, men han foretrækker i modsæt-
ning til Indrebø at benævne denne kilde »ældre Fagrskinna«, og antager at den har stået
nærmere ved Fsk. end ved Msk. Når Msk., som det ofte er tilfældet, er udførligere end
Fsk. og bl.a. anfører flere skjaldestrofer (hvilket Indrebø forklarer ved at Fsk. har forkortet
ÆMsk.), mener Albeck at der »intet [er] i Vejen for at antage, at Mork. har vendt sig til
Kilder, hvis Eksistens den kender fra sit Forlæg, og presset Citronen et Par ekstra Gange«
(op. cit. s. 60). Nogen argumenter der kunne overbevise læseren om at denne komplicerede
hypotese skulle være at foretrække for Indrebøs simplere løsning, fremfører Albeck imid-
lertid ikke, og ydermere er hypotesen unødvendig for hans egentlige formål, som er at
Kongesaga 5^
67