Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1977, Síða 82

Senere forskning har næsten uden undtagelser accepteret Indrebøs
opfattelse af forholdet mellem Msk. og Fsk. Særlig skal det fremhæves
at Bjarni ASalhjarnarson i sit store arbejde fra 1937, Om de norske
kongers sagaer, slutter sig helt til Indrebø og på flere punkter uddyber
og supplerer dennes resultater.
Til trods for disse og andre forskeres bidrag til klarlæggelse af Morkin-
skinnas genesis — en del nye iagttagelser er fremlagt af Indrebø i en
vægtig anmeldelse af Bjarni A&albjarnarsons bog5 - er ÆMsk. stadig en
størrelse med ret vage konturer. Det synes dog at være endeligt fast-
slået at ÆMsk. har manglet en række lån fra Ågrip, som findes i de be-
varede Msk.-tekster6. Det er især Indrebø der i sin bog om Fagrskinna
har fremført overbevisende grunde til at antage at disse mere eller mindre
ordrette overensstemmelser med Ågrip beror på at Msk. er interpoleret.
Indrebø viser at lånene fra Ågrip er oversprunget »merkeleg konsekvent«
i Fsk. og slutter at de ikke har stået i ÆMsk.7. Allerede nogle år tidligere
var Sigur&ur Nordal ad en anden vej kommet til samme resultat, og han
havde endvidere fundet eksempler på at det bevarede håndskrift af
Ågrip gengiver originalen noget forkortet, medens der i indskud fra
Ågrip i andre væi’ker undertiden er bevaret en fyldigere tekst8.
Da Ågrip ligesom ÆMsk. er en af Fsk.’s kilder9, kan forholdet mellem
de nævnte værker illustreres således:
ÆMsk. ÆÅgrip
Fsk. Msk. Ågrip
sandsynliggøre at den fælles kilde for Fsk. og Msk. ikke har begyndt med Magnus den
gode ligesom Msk., men allerede i Olav den helliges saga. Denne tanke - som der ikke skal
tages stilling til her - er i og for sig ikke uforenelig med Indrebøs opfattelse, og Indrebø
har selv været inde på den (ANF LIV, 1939, s. 62—63). Alfred Jakobsen har for nylig i et
modindlæg mod Albeck (Maal og Minne 1968, s. 47—58) givet en del eksempler på at
Msk. har en bedre tekst end Fsk., der bl.a. undertiden kan være forkortet til det menings-
løse. Jakobsens iagttagelser uddyber Indrebøs argumentation, men han kommer ikke ind
på spørgsmålet om hvor ÆMsk. begyndte.
5 ANF LIV, 1939, s. 58-79.
6 En liste over disse lån findes i Om de no. kongers sagaer, s. 137—38. Nogen fuldstændig
sikker afgrænsning af indskuddene er næppe mulig, og Bjarni A5albjarnarson udgiver
heller ikke sin liste for at være definitiv.
7 Indrebø, op. cit., s. 22—30. — Eivind Kvalen (Edda XXIV, 1926, s. 285—335) har angrebet
Indrebøs opfattelse voldsomt, og vil forklare overensstemmelserne ved brug af fælles
kilder. Hans argumenter er imødegået ret udførligt i Om de no. kongers sagaer, s. 139—50.
8 Sigurbur Nordal, Om Olaf den helliges saga, København 1914, s. 39-40, 43-48. - Indrebøs
undersøgelse er uafhængig af Nordals, se Edda XVII, 1922, s. 24, note.
9 Se Indrebø, op. cit., særlig s. 34-43.
68