Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1977, Síða 83

Det er videre den almindelige opfattelse at ÆMsk. har manglet i det
mindste nogle af de pættir som findes i de bevarede Msk.-håndskrifter.
De fleste af disse pættir, som der ikke er (sikre) spor efter i Fsk.10, handler
om islandske enkeltpersoners forhold til den norske konge, og de har ofte
en meget løs forbindelse med hovedhandlingen, som de i flere tilfælde af-
bryder på en klodset måde; de billeder de tegner af de norske konger
stemmer undertiden dårligt overens med den opfattelse af kongernes
personlighed der ellers hævdes i værket11; endelig er det ikke udelukket
at der kan påvises stilistiske forskelle mellem de enkelte pættir og grund-
stammen i værket12. Flere af pættir’ne findes også overleveret i selv-
stændige redaktioner, og for nogles vedkommende er det blevet påvist
eller sandsynliggjort at disse selvstændige redaktioner er oprindeligere
end de i Msk. indlemmede13. Andre bærer spor af en sådan selvstændig
eksistens, selv om de ikke længere findes overleveret uden for konge-
sagaerne14. Om seks af pættir’ne i MskMS gælder det at de mangler i
YFlb. — tre af dem er ganske vist tilføjet efter slutningen af Harald
hårdrådes saga, men i længere, selvstændige redaktioner. Heraf har man
sluttet at de har manglet i det fælles forlæg for MskMS og YFlb. Denne
slutning er dog ikke bindende, jfr. nedenfor, s. 77-78.
Også flere kortere stykker i Msk., som står i et lignende løst forhold til
hovedhandlingen som disse pættir, men som næppe kan have haft nogen
selvstændig eksistens, kan muligvis have manglet i ÆMsk. (se liste over
disse stykker i Om de no. kongers sagaer, s. 157-58). Den eneste af disse
digressioner som Bjarni ASalbjarnarson med sikkerhed tør bestemme
som et indskud er dog fortællingen om den vælske ridder Giffar&r (MskFJ
323,16-23, 324,9-23, 324,27-326,20): »Den er vevd utenom en inter-
polasjon fra Agrip om Magnus Barfots kamp med kong Inge Steinkels-
son, og er følgelig neppe kommet inn i Msk. før den« (loc. cit.).
Det vil være fremgået af det foregående at Fsk. i flere henseender
giver et bedre billede af ÆMsk. end Msk. gør. På den anden side er Fsk.
10 Indrebøs forklaring på hvorfor Fsk. fortæller om Harald hårdrådes stridigheder med
oplændingene ejter Niså-slaget til trods for at det udtrykkeligt siges i Fsk. at tidsfølgen
var omvendt (FskFJ 275,21-278,4) forudsætter at den redaktion af Msk., der forelå for
Fsk.’s forfatter, har indeholdt i det mindste nogle af de pættir der findes i den bevarede
Msk. (Indrebø, op. cit., s. 17-18).
11 Om de no. kongers sagaer, s. 156 med henvisninger.
12 Dette spørgsmål er mig bekendt aldrig blevet gjort til genstand for egentlig under-
søgelse. Om Hreidars jmttr siger Jon Helgason (Corpus Codicum Islandicorum Medii Aevi
VI, København 1934, s. 14): »On reading . . . Hreidars Jiåttr heimska in the sequence in
which it is placed, one perceives that it has a style of its own: many dialogues in short
sentences, several rare oldfashioned words«.
13 Stufs saga, udg. af Bjom M. Olsen, Reykjavik 1912; lF IX, 1956, s. cx (Jonas Kristjåns-
son); lF XI, 1950, s. cxiv-v (Jon Johannesson). Jfr. Om de no. kongers sagaer, s. 156.
14 Om de no. kongers sagaer s. 155 med henvisninger.