Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1977, Qupperneq 84

utvivlsomt noget forkortet16; bl.a. mangler den en del skjaldevers som
der ingen grund er til at tvivle på at ÆMsk. har indeholdt16. Selve ord-
lyden kan også somme tider være ændret i Fsk.17.
Msk2. Msk.-teksten i H-Hr.
Både MskMS og YFlb. indeholder de ovenfor omtalte interpolationer fra
Agrip og kan altså ikke gå tilbage til ÆMsk. uafhængigt af hinanden.
Det fremgår ikke direkte af fragmenterne i AM 325 4to at det håndskrift
de stammer fra har indeholdt interpolationerne, men dets nære slægtskab
med YFlb., som det er moder- eller søsterhåndskrift til, udelukker mulig-
heden af at det har manglet de interpolationer som er fælles for YFlb.
og MskMS. Det fælles forlæg for MskMS og YFlb. (/325) betegnes i det
følgende som Msk2.
Også Msk.-teksten i H-Hr. indeholder Ågrip-interpolationerne (se
f.eks. H 11,13-19, 30,10-24). Den må altså ligesom MskMS og YFlb. gå
tilbage til Msk2. Imidlertid er Msk.-teksten i H-Hr. uden for pættir’ne
så omarbejdet at den oprindelige ordlyd mange steder er gået helt tabt.
I pættir'ne står H-Hr.’s ordlyd undertiden nærmere ved YFlb. og MskMS
end i den øvrige tekst; til gengæld mangler der her kontrolmateriale der
kan afgøre hvilken læsemåde der er den primære når håndskrifterne af-
viger indbyrdes. En sammenligning mellem de tre tekster18 giver derfor
et minimalt udbytte når det gælder tekstvarianter ved hjælp af hvilke
man kan bestemme H-Hr.’s forhold til de to andre. Der findes dog til-
strækkelig mange eksempler på at YFlb. og H-Hr. har fælles novationer
over for MskMS til at det må betragtes som sikkert at YFlb. (/325) og
*H går tilbage til et fælles forlæg, som MskMS er uafhængigt af.
De vigtigste af de fælles novationer i YFlb. og H-Hr. som kan påvises
ved sammenligning med Fsk. er følgende:
MskFJ 98,19 vera bratt annat, jfr. FskFJ 245,17 vera bratt armar] pier skiott hafa
tekinn annan YFlb., jfr. H 159,6 bratt tekit annat meira.
MakFJ 168,26 (strofe) letto = FskFJ 261,13] letu YFlb. = H 190,21 (samme læse-
15 Se sidst Alfred Jakobsen i Maal og Minne 1968, s. 47-58.
16 F.eks. de fleste af Sighvats Bersgglisvisur. »Fgsk. hermer berre dei versi [af Bersyglis-
visur] som beint fram kjem den fyreliggjande situasjonen ved« (Indrebø, Fagrskinna,
s. 194). Det antages imidlertid også at nogle af skjaldestrofeme i Msk2 er senere indskud;
bl.a. Gisi Illugasons strofer (HkrBjAd III, s. xlvii, note 2).
17 Bjarni Aøalbjarnarson anfører eksempler på at MskMS og Hkr. stemmer overens mod
Fsk. (Om de no. kongers sagaer, s. 172-73) og konkluderer: »I virkeligheten er det visstnok
så at Msk. og Fsk. vekselvis viker av fra den eldste Msk.'s tekst«.
18 De varianter fra Flb. som Finnur Jonsson optager i sin udgave af Msk. er langt fra
udtømmende, og det har derfor været nødvendigt at foretage en fuldstændig kollatione-
ring af MskFJ (kontrolleret og suppleret efter MskMS) og YFlb. til brug for nærværende
undersøgelse.
70