Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1977, Page 87

fra ÆMsk. Nedenfor aftrykkes disse afsnit, i første kolonne Fsk.’s tekst, i anden
kolonne første forekomst i YFlb., i tredje kolonne anden forekomst i YFlb.:
1
1) FskFJ 209
oc var eigi minni liøs
munr en .lx. heiøingia
varo um einn eristinn
mann. var ba dir kurr
i Danum oe sagøu at
konongr villdi coma Jiæim
i oftrro .......... nu
jiotte konongenom illa
hormung oe ræzla liøs
sins. sagøe }>o at eigi
villdi hann flyia lond sin
firir heiønum mannum,
ef hann fenge nockot liø
af mannum sinum. eøa af
lanz hærr.
2) FskFJ 210
Um nottena æftir lago
bæir Magnus konongr und-
ir skiolldum sinum a
Lyrskogsheiøi. bui at bar
var ba hærs von.
3) FskFJ 211
bæiø konongrenn ba ækki
mærkianna (sål. FskA;
annars. bui at hann FskB)
com fyrstr manna i mote
hærrenom en hann hio a
baøar hendr ser.
2
MskFJ 38,30
Magnus konungr er nu
ahyggiufullr buiat lids-
munr er mikell so at menn
segia sanlega ath eigi se
færre en .lx. vm eirn. en
konungr vill b° fyrir
onguan mun flyia. en
allillr kuittr er j Jieim
Daunonum og bider
beim sier styrt til voda.
MskFJ 43,8
sa ath menn lagu wndir
skiolldum sinum og bidr
konungr ba wpp standa.
MskFJ 44,34
En konungr beid ba eigi
merkianna. og siær ba j
allmikid mannfall ... og
falla Vindir nidr sem
stord. Magnus konungr
hoggr med oxunne Hel
tueim hondum.
3
MskFJ 42,8
Heidingiarner hofdu o-
grynne lids sem fyr var
sagt og var lidsmunn all
mikell og var illr kurr
j Donunum og sogdu ath
konungr bes8i villde
stefna beim til bana.
Konungr er fyrir bui
ahyggiufullr og harmar
hrygd ba er hann sier aa.
monnum sinum en lezt
alldri villdu flyia ef
noekurer villdu fylgia
honum eda sambyckiazt
vid hann.
MskFJ 43,13
var allt lidit med vopnum
vm nottina aa Hlyrskogs-
heide buiath ba var
Vindahersins von alla
vega ath beim. Magnus
konungr kallade nu hatt
og bad menn upp standa.
MskFJ 45,17
Nu sækir Magnus kon-
ungr hartt eptir Vind-
um og bidr ecke merki-
anna og hio aa badar
hendr og felldi nidr menn
sem bufe.
Ikke nogen egentlig gentagelse, men muligvis resultatet af en omredigering af
en gentagelse er:
4) FskFJ 211 MskFJ 45,3-6 MskFJ 46,10-13
feli sva biukt valrenn at so vard mikid mannfallid so foru22 beir vida ath
rost leiøar var sva at sem olikligt, mun bikia er bath var raust leidar er
22 Således udg.; håndskriftet har /“, som måske kunne læses jellu, hvilket ville give bedre
overensstemmelse med de øvrige tekster.