Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1977, Qupperneq 88

engi ma&r nåde fade
milli bukanna. oc hvaerr
bækkr stæmndist oc na5o
eigi veg sinum (sål. FskB;
rosenne A). en engi madr
veit manntal hvat feil af
hæidrmm raannum. sva
sægir l'iodolfr skalid.
Hvgg ec i hundrads
flokke . . .
Finnur Jonsson (MskFJ s. xiii-xiv) nævner den første af disse gentagelser (nr. 1)
og mener at den skyldes den redaktør der optog stykket om hertug Otto (de øvrige
gentagelser omtaler han ikke). Denne første gentagelse er imidlertid placeret meget
ejendommeligt, som det fremgår af en sammenligning med den tilsvarende passus
i Fsk.:
fra er sagt ath so storir
valkestir lagu j anne og so
pyok at stiga matte buk
af buk og fara so purt
yfir ana.
so laa pyckt valren ath
huerr lækr og beckr
stemdizsth og nåde eigi
faruegh sinum og eingin
madr visse huersu mart
fiell af heidnum monnum.
I>at segir Siguatr (!)
skalid. Hyg j hundras
flocke . . .
FskFJ 209
Yinndr brendu allt par sem pæir foro.
kom Magnus konongr i mote pæim firir
nordan Heidabn'. oc var eigi minni
lids munr en .lx. heidingia varo um
einn cristinn mann. var pa ilir kurr i
Danum oc sagdu at konongr villdi
coma pæim i ofæro.
MskFJ 38,26
Vindaherrinn fer ospakliga brermir allt
og bælir pegar hann kemr j Magnus
konungs riki. Magnus konungr kemr j
gegn peim fyrir sunnan Skotborgar aa.
og verdr hier frasogn ath huilazt fyrst
puiat eigi ma allt senn segia. Magnus
konungr er nu ahyggiufullr puiat lids-
munr er mikell so at menn seiga sanlega
ath eigi se færre en .lx. vm eirn. en
konungr vill po fyrir onguan mun flyia.
en allillr kuittr er j peim Daunonum og
piker peim sier styrt til voda. Nu er
hier til ath taka j ddrum stad ath Otta
hiet hertogi ....
Det synes indlysende at de to kursiverede sætninger hører sammen og at de dan-
ner overgang til stykket om hertug Otto. Alligevel fortsættes der efter den første
kursiverede sætning med tekst der svarer til Fsk., og netop med et af de tekst-
afsnit der forekommer to gange i YFlb. Det er usandsynligt at den der indsatte
stykket om hertug Otto har båret sig sådan ad, men det forekommer rimeligt at
tænke sig at en senere afskriver her har fulgt to forlæg, hvoraf det ene (A) har
indeholdt interpolationen om hertug Otto, medens det andet (B) ikke har gjort
det. Han har fulgt A til og med eigi ma allt senn segia, men har så opdaget at B’s
tekst var anderledes. I første omgang har han troet at det var B der var udførligst,
men efter at have afskrevet nogle linjer af B er han blevet klar over at det forholdt
sig omvendt og er fortsat fra det sted hvor han slap i A.
Af de fire ovenfor anførte gentagelser findes kun den fjerde, usikre, i H-Hr.
Dette kan dog bero på dygtig omredigering, og man tør ikke slutte at m ikke har
indeholdt dem. H-Hr. deler den sekundære læsemåde med vdpnum i nr. 2, kol. 3
ovenfor med YFlb. (H 43,18); hvis denne læsemåde er opstået som en variation af
det primære undir skjgldum nogle linjer tidligere i YFlb. (nr. 2, kol. 2, jfr. Fsk.)
er det sandsynligt at allerede m har indeholdt denne gentagelse.
74