Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1977, Blaðsíða 93

lakuner i dette håndskrift. Finnur Jonsson har i sin udgave af MskMS
udfyldt lakunerne i Magnus den godes og Harald hårdrådes sagaer (dvs.
de tre første lakuner) efter YFlb., men har ikke benyttet H-Hr. I en
eventuel ny udgave af Msk. bør man formentlig følge MskFJ i at udfylde
disse lakuner efter YFlb., men der bør meddeles varianter fra Msk.-
teksten i H-Hr., og begyndelsen af Halldors fiåttr Snorrasonar, som
mangler i YFlb., bør aftrykkes efter H.Hr33. Af de tre resterende lakuner
kan de to første delvis udfyldes efter H-Hr. og Codex Frisianus (se
følgende afsnit), medens slutningen af værket er uhjælpelig tabt.
Når H-Hr. afviger fra YFlb. i udfyldningerne af de tre første lakuner
er der naturligvis kun mulighed for med sikkerhed at afgøre hvilken af
læsemåderne der stammer fra m i det fåtal af tilfældene hvor den ene af
læsemåderne genfindes i en tredje tekst. Denne kontrolinstans er som
regel Fsk., men i et par tilfælde bør der tages hensyn til andre tekster
(Agrip, særskilte redaktioner af pættir).
Det vil føre for vidt her at opregne de steder hvor H-Hr. sandsynligvis
eller sikkert har oprindeligere læsemåder end YFlb. i de afsnit hvor disse
to redaktioner er ene om at repræsentere Mslt2. En sådan diskussion af
enkelte tekststeder hører snarere hjemme i en udgave. Imidlertid er der
grund til at opholde sig ved nogle uoverensstemmelser mellem H-Hr.
og YFlb. i det afsnit der svarer til den første lakune i MskMS, idet de
kan bidrage til at belyse spørgsmål der har været diskuteret uden at
man var opmærksom på Hr.’s tekst (H begynder på grund af den store
lakune i begyndelsen af håndskriftet først i kap. 16).
I sin anmeldelse af Om de no. kongers sagaer (ANF LIV, 1939, s. 58-79)
fandt Gustav Indrebø at Bjarni ASalbjarnarson havde været for tilbage-
holdende når det gjaldt at udskille sekundære bestanddele af Msk. Som
eksempel på stykker der kunne have været undersøgt nøjere, nævner
han Msk.’s indledningsafsnit, om hvilket allerede Finnur Jonsson havde
udtalt at det ikke var usandsynligt at det var omarbejdet i den bevarede
Msk. (MskFJ s. xi).
Indrebø deler indledningsafsnittet op i fire forskellige bestanddele:
1) ÆMsk.’s oprindelige begyndelse, nu bedst repræsenteret af Fsk. kap.
33 I H-Hr., men ikke i MskMS, findes der i slutningen af Halldors påttr Snorrasonar et
afsnit (H 180,5-17), som er næsten identisk med beskrivelsen af Halldorr Snorrason i
Hkr. (HkrFJ III, 129,24-130,10), men som indeholder et par plussætninger i forhold til
denne. Einar 6l. Sveinsson tænker sig (IF V, 1934, s. xci) at dette afsnit i H-Hr. ikke,
eller i al fald ikke udelukkende, stammer fra Hkr., men at der har stået et tilsvarende
afsnit i begyndelsen af pdttr’en i MskMS (hvor der nu er lakime) og H-Hr.’s Msk.-forlæg.
Afsnittet skulle så være flyttet af redaktøren af H-Hr. I så fald må Snorre have kendt
pdttr’en og overtaget beskrivelsen af Halldorr så godt som uændret fra den. — Det er
ikke umuligt at dette er rigtigt, men det kan ikke sluttes ud fra håndskriftmaterialet.
79