Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1977, Qupperneq 95

1) H 11,9-11: Nv er par til at taka at pings er quadt j Nidar osi ok
uilldu Prændir nær eingvir koma ok grunudu pa menn Sveins kongs at
Prændir mundu vera j suikum vit hann j annad sinn. Denne passus
svarer til FskFJ 191,4-7 og må altså stamme fra ÆMsk. Den er udeladt
i YFlb. (MskFJ 17,13), åbenbart fordi skriveren af YFlb. (eller (snarere)
dens forlæg) har bemærket at der allerede tidligere (i Karls påttr vesæla)
er omtalt et ting i Nidaros, efterfulgt af kong Svends afrejse til Danmark.
At skriveren af YFlb. (eller dens forlæg) har været opmærksom på at
der var tale om en gentagelse, fremgår også af at han efter Sueirn konungr
for sudr med lande (MskFJ 17,14) tilføjer sem fyr var ritad.
2) En af vanskelighederne ved at indføje Karls påttr vesæla har, som
Indrebø nævner, været at ÆMsk. har fortalt at initiativet til at hente
Magnus hjem udgik fra nordmændene selv, medens det ifølge Karls
påttr er kong Jarizleifr der ønsker at Magnus skal rejse til Norge. I
Msk2 er der derfor blevet indskudt et stykke (MskFJ 18,14-17, H
11,33-12,1) der skal være bindeled mellem de to beretninger: nord-
mændene, hvis ærinde ved deres ankomst er blevet velvilligt modtaget
af kongen (Karls påttr), synes at det trækker for længe ud med svaret og
henvender sig derfor til kongen og beder ham om at lade Magnus følge
med tilbage (ÆMsk, Ågrip), sådan som han oprindelig selv havde tænkt sig.
Denne udglatning af modsigelserne har dog ikke forekommet skriveren
af YFlb. (dens forlæg) tilstrækkelig, for han tilføjer: og peir hofdu eptir
hans ordsending farit. kallade Einar ath slikt vær i eigi hofdingligt aih
skipta so skiott skape sino fyrir eingin tilefni.
Redaktøren af H-Hr. har gået en anden vej: i stedet for at postulere
et sindelagsskifte hos kongen har han lagt mindre vægt på den høn som
nordmændene ifølge Msk2 (< Ågrip) rettede til kongen om at få Magnus
med til Norge. Omtalen af denne bøn er strøget to steder i H-Hr. hvor
den findes i YFlb. (MskFJ 17,34 og par med bænastad, jfr. Ågrip, sp. 54;
MskFJ 17,21-22 So er fra sagt ath leingi var ecke heyrd bæn peirra, jfr.
Ågrip sp. 54).
Endnu en afvigelse mellem H-Hr. og YFlb. i indledningsafsnittet som
der kan være grund til at omtale, er at YFlb., men ikke H-Hr., indeholder
fire mindre afsnit som har nære paralleller i Orkn.s.36:
L. MskFJ 17,10-13 Orkn.s. 57,2-6
(Kai r . hiet sig . . .) ath giora oli Kalfr svarhi pann eih Magnusi, at hann
}>au verk er Magnus legdi fyrir hann. skylide . .. gera pa luti alla, er Magnuse
phtte pa sitt riki meira oe frialsara ( +
en adr v.l.).
35 Orkneyinga saga, udg. af Sigurhur Nordal (STUAGNL), København 1913—16.
Kong«saga 6
81