Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1977, Side 97

3. Msk.-teksten i Codex Frisianus (MskY).
Den ene af de to hovedklasser af Heimskringlas håndskrifter (y-klassen),
indeholder i Olav kyrres og de følgende kongers sagaer en række indskud
fra Msk., som er opregnet ovenfor, s. 37-39. Sammen med et af disse
indskud, fortællingen om den vælske ridder Giffarbr (HkrFJ III 496-8,
E 121,30-122,36) er nogle sætninger fra Ågrip kommet ind i disse Hkr.-
håndskrifter (HkrFJ III 496,20-26, 497,12, jfr. Agrip sp. 79-80). Ind-
skuddene stammer altså ikke fra ÆMsk.1; det håndskrift af Msk. hvorfra
de er taget må have tilhørt Msk2-redaktionen.
Codex Frisianus (AM 45 fol.), hvis Hkr.-tekst tilhører x-klassen (se
ovenfor, s. 35) indeholder den samme række indskud som y-klassen, men
desuden yderligere en hel del stof fra Msk., som i større partier har for-
trængt den modsvarende Hkr.-tekst.
Det første indskud i F som med sikkerhed kan henføres til en Msk.-
tekst står - ligesom i y-klassen af Hkr. — så sent som i Olav kyrres saga
(F 258,202, jfr. listen nedenfor, s. 87), men allerede i Magnus den godes
og Harald hårdrådes sagaer findes der nogle få indskud i Hkr.-teksten
i F som har mere eller mindre nære paralleller i Msk.
1. Det første af disse steder er F 177,21-27, en strofe af Sighvats
Bersoglisvisur (Syni Olaf s bidk snudar), der foruden i F kun findes i 325
og YFlb., idet der er lakune i MskMS på dette sted3. L. 7-8 findes des-
uden i Odds Olåfs saga Tryggvasonar, men i helt anden sammenhæng.
Dette er den eneste strofe af BersQglisvisur som F anfører. De ni
strofer som Hkr. indeholder, udelades tilligemed de par linjers prosa der
indleder dem (HkrFJ III 30,7 ff.), og i stedet henvises der lakonisk til
Olav den helliges saga (»ok segir i Olafs sa/go«). Olav den helliges saga
findes som bekendt ikke i F, men håndskriftets første ejer og formentlig
også dets skriver må have haft adgang til et eksemplar (se ovenfor,
s. 20). Efter strofen kommer i F to linjer prosa, der heller ikke svarer
til Hkr.: »Pvilik kenningarord voro i kvcedi (nv) vid konvnginn at hann
skylldi hafa la/g fa/ sem fadir hans hafdi sett«. Da både strofen og denne
sætning genfindes i Msk. (repræsenteret ved 325 og YFlb.) og ingen andre
steder, er det sandsynligt at der er tale om en interpolation herfra. I
modsætning til Msk.-håndskrifterne omtaler F imidlertid denne strofe
som den sidste (»Er pessi sidazt«); i 325 og YFlb. følger endnu to strofer
efter. Strofens indhold er af en sådan art at man gerne vil tro at den
1 ÆMsk. har muligvis slet ikke indeholdt disse stykker, jfr. ovenfor s. 69.
2 Sidehenvisninger gælder Ungers udgave (Kristiania 1871).
3 Jfr. Jonna Louis-Jensen, Et forlæg til Flateyjarbok ?, Opuscula IV, BiblAM XXX,
København 1970, s. 144.
83
Kongesaga 6