Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1977, Side 105

aptr. oe var hann pa iDanmorc. oo trvpi
eigi at konvngi mondi alogat at hann
føri aptr til eignaNa. Oc pa er M.
konvngr sialfr com svpr til Danmercr.
pa hittvz peir konvngr oc Sveinki par.
taca pa tal oc settaz mep fvllo. oc røpa
sin mal ixiliga ivinscap. oc sia nv pat
bapir hverso vingiamnliga enir lendo
menn gørpo til hvarstveGia peira. for
pa Sveinki aptr til iarpa siNna oc var
mikill hlifsciolldr riki Magnus konvngs.
oc hellzc peira trvnapr oc vingan mepan
peira var beoia vip costr.
fyR (+ aftr F) en
konvngr
for sialfr til Danmarkar
sættuz peir pa meh fullo
for Sueinki pa til iarha sinna ok var
riafnan sihan (~ F) briost fyrir konvngi
(peim Elfargrimom F).
Forholdet mellem de to tekster kan her vanskeligt opfattes anderledes
end at den kortere er et uddrag af den længere.
Forkortelserne er undertiden, men ikke altid, ensbetydende med for-
bedringer. I Lvars påttr Ingimundarsonar (8) udelader redaktøren af den
kortere version forhistorien om Dorfinns giftermål med Oddny12 og opnår
herved en større spænding da kong Eysteinn udfritter Ivarr om grunden
til hans nedslåethed. Hvad der på denne måde vindes i anekdotisk til-
spidsning, tabes imidlertid unægtelig i konfliktens dybde og individua-
lisering.
Det synes klart at de fælles interpolationer i y og F må gå tilbage til
et fælles forlæg, hvor de pågældende pættir har været forkortet (MskY).
Den Msk.-tekst som F indeholder ud over y er kun ubetydeligt for-
kortet (hvad der i øvrigt også gælder Hkr.-teksten i F), og man kunne
derfor få den tanke at den ikke stammede fra MskY. Særstoffet i F inde-
holder imidlertid ligesom fællesstoffet interpolationer fra Agrip og går
altså ligesom fællesstoffet tilbage til Msk2, og der er næppe nogen holde-
punkter for at antage at det ikke skulle være indsat ved samme lejlighed.
At placere MskY i et stemma over håndskrifterne af Msk. er af flere
grunde vanskeligt. Msk.-teksten i H-Hr. er stærkt omarbejdet og bliver
sparsommere mod værkets slutning. MskY begynder først hvor YFlb.
slutter, og endelig må H-Hr. i en væsentlig del af den tekst den har til-
fælles med MskY, nemlig de stykker der svarer til interpolationerne i y,
betragtes som en blandingstekst af MskY og m (se ovenfor, s. 72).
Medens der imidlertid hverken kan anføres eksempler på fælles fejl
for F (alene eller sammen med EJG i fællesinterpolationerne) og MskMS
imod H-Hr., eller for F (MskY) og H-Hr. imod MskMS, findes der et par
12 Forhistorien er en variant af Tristan-motivet og muligvis mellemled mellem uden-
landske udformninger af dette og on række islændingesagaer, se Bjami Einarsson, Skdlda-
sOgur, Reykjavik 1961, s. 50-51 (hvor der gås ud fra som givet at den længere version er
den oprindelige).
91